Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Detox Succes Historier

Hvordan finder vi hjem? Her kommer Pernilles råd.

Pernille beskriver detox forløbet, som en af de bedste gaver nogen sinde, hvilket er et smukt eksempel på hvordan verden afspejler den vi er… for sikke en gave Pernille er, jeg er så taknemmelig for at hun gav sig selv denne gave og for at du nu får lov at ”pakke hende ud”

 

 

 

Kvinder er Skabt til Feminintet og Nydelse

Kære alle I vidunderlige Gudinder, Feer, Prinsesser, Elverdronninger, Troldkvinder og Nissepiger derude!

Mit navn er Pernille… Detox-søster fra sensommer 2015… jeg har i dag fornøjelsen af at lege nissepige i Ninkas Detox-Julekalender. Jeg ønsker og håber inderligt, at jeg her igennem kan give Jer lidt inspiration til, hvordan I skruer ned for stress og kamp og skruer op for nydelse og feminitet, som vi kvinder er skabt til.

Jeg havde i smug fulgt Ninka på hendes blog i mange år og var meget fascineret af alt det, der blev sagt. Jeg drømte om at komme på Detox. Da jeg i år blev 50, tog jeg mig sammen og Detox dig Smuk skulle blive min fødselsdagsgave til mig selv og det har jeg sandelig ikke fortrudt. Det er en af de bedste gaver man kan tilbyde sig selv!

Lidt om mig

Jeg er en vild og skør romantiker, fuld af humor og latter, elsker kunst, smuk dekoration og skønhed, bor i Sydfrankrig, er gift og har to store døtre. ”Kvinden” er min passion; jeg er ny-udklækket coach inden for feltet. Jeg er en utrolig kærlig og rummende person, MEN jeg havde svært ved at være kærlig ved MIG SELV og rumme MIG SELV. Jeg var længere væk ”hjemmefra” end jeg troede, følte mig meget stresset og følte, at jeg skulle yde for opmærksomhed og kærlighed. Sådan havde jeg haft det i mange år. Måske I derude genkender noget her? 

Hvordan finder vi hjem? Hvem er vi? Hvem er jeg? For mig er det helt klart og enkelt; jeg er først og fremmest en kvinde! Og jeg er, ligesom alle andre kvinder, FØDT MED en kvindelig essens og så længe jeg er i den, så er jeg hjemme, så synes livet nemt og flydende. Stress opstår kun, fordi vi ikke føler os hjemme, fordi vi føler, at vi har mistet os selv. Vi mister som regel os selv, fordi vi ganske enkelt ikke har lært, hvad det vil sige at være ”hjemme” og blive ”hjemme”, hvad end der foregår omkring os! Det er ikke nogens skyld, hverken vores forældres eller vores chefers eller hvem og hvad det nu måtte væres skyld. For i vores moderne verden oplever vi alle sammen det samme, mænd som kvinder. Vi kvinder er igennem den moderne verden, især i de sidste 50 år, blevet afskåret fra vores naturlige essens og har glemt den. Men den er der! Den er ikke blevet væk! Den skal bare genopfriskes… og når vi begynder at mærke den igen, vil vi igen begynde at føle os hjemme, så enkelt er det, det lover jeg Jer!

Vores hjem findes i kroppen, og mere præcist; i vores hjerte og i vores underliv. De to ved vi lige præcis, hvad vi har brug for, hvem vi er og hvad der dræner os. (Psssst: Det ved vores hjerne ikke, men sig det ikke for højt, den bliver hurtigt fornærmet!) Derfor er det så vigtigt at komme ned i kroppen… men ikke på hvilken som helst måde, det skal være på den nydende måde. Kvinder er skabt til at nyde… 

Når vi kommer ned i kroppen og nyder den, er vi i NUET, og i NUET findes der ingen stress De fleste af os er så meget oppe i vores hoveder, at vi kun mærker kroppen, når den har ondt - sådan havde jeg det i alt fald det meste af tiden. 

Metoder, tips og Inspiration

… det har forandret hele min situation.

At give mig selv lov til at mærke og nyde min kvindekrop og mit indre barn, at give mig selv lov til ro og til at udtrykke min dybeste sårbarhed, har været min største udfordring og min største gave på Detox. 

Rolig Detox-Yoga og Meditationer… ned og mærke efter under alle de overfladiske følelser og dagligdags ”irritations-historier”. Det er ikke ”historierne”, der er vigtige; det er, hvad du føler her og nu, der er vigtigt. Har du lyst til at grine eller græde? Er du vred? Ofte føler vi os bare forvirrede eller dømmende mere end noget som helst andet, og det kommer vi ikke langt med. Blokerede gamle følelser bliver fordøjede og renset ud… vores gamle negative følelser og tanker er faktisk skyld i meget af vores ophobede fedt, vand og toxiner.

Sensuelle danse… Kom ned i din feminine sensuelle krop; træk gardinerne for og dans til noget sensuelt musik du elsker. Få gang i hofterne og underlivet. Så ofte som muligt, helst hver dag! Jeg laver ofte dette sensuelle ritual tidligt om morgenen, på den måde starter jeg min dag med at føle mig sexet, feminin og oplagt.

Og føl dig som en Gudinde, sådan her:

Hvordan føles din Gudinde og hvordan ser du hende for dig?

Vigtigt tips! Sørg endelig for at komme ned i din feminine krop, hvis du er en af dem, der arbejder meget foran computer eller som laver hård udholdenhedstræning/sport eller noget andet ekstremt maskulint stressende; for meget hård maskulin energi gør os bogstavelig talt syge… vi er ikke skabt til det.

Forkæl dig selv som den Gudinde, du er:

Brug laaaang tid på badeværelset… Stimuler dine lymfekirtler, blodcirkulation og din hud via tørbørstning før bad (husk altid at børste i hjertets retning) - virker ligeså godt som en massage - tag ekstra lange varme karbade eller brusebade så ofte som muligt og afslut altid med det ”lange kolde gys”, som booster vores lykkehormon og leptinhormonet, som skaber fedtforbrænding! 

I starten kunne jeg kun stå tre sekunder under den kolde bruser, nu står jeg der i evigheder og kan ikke undvære dette ritual. Smør dig ind i kokosolie eller mandelolie – langsomt, stille og roligt – rør, mærk og elsk din krop, så meget som det overhovedet er muligt. Tag endelig også masser af fodbade, det beroliger så dejligt hele kroppen.

Luk ned for alle elektroniske apparater og afhængigheder af fjernsyn, computer og mobil efter solnedgang! Det er ikke så slemt, som det lyder til… Dæmp de elektriske lys, tænd stearinlys og mærk efter, hvad der sker i dig og dine omgivelser! Perioden er oven i købet oplagt til det… 

Jeg var en af dem, der kunne sidde til langt ud på natten foran min computer eller mit fjernsyn… nogle gange sov jeg slet ikke! Nu er jeg træt allerede klokken ni om aftenen… det var jeg også før, jeg kunne bare ikke mærke det!

Jeg forkæler mig selv med fibre, olier og lækkert mad. Jeg er altid mæt og har ingen sukkertrang. Jeg har skiftet sort te og kaffe ud med Rooiboosh te – det smager næsten ligesom sort te, der er bare ingen tein i – og masser af vand!

Husk også altid at nyde dine måltider i ro og fred; det er yderst vigtigt for optagelsen af næring og for fordøjelsen. Gør alle dine måltider til et ritual med skønhed og glæde, velsign din dejlige mad og din krop, mens du spiser.

Den ydre skønhed

Jeg har siden jeg var helt lille altid kunnet lide at klæde mig feminint og pynte mig, men havde ligesom tabt gnisten her på det sidste, synes at jeg var blevet for tyk… nu gør jeg det bare hele tiden, også selvom jeg stadig har en del fedt på kroppen! Jeg føler mig smukkere og smukkere for hver dag, der går. Klæd dig feminint og med DIN helt individuelle stil og smag. Jo mere forskellige vi er, jo sjovere bliver det at rende rundt på denne jordklode. 

Find ud af, hvilke farver og former, der klæder lige netop dine farver og former. Jeg selv er en efterårstype og sjovt nok, er det min ynglings-årstid! GØR DET, NYD DET, LIGE MEGET HVOR DU STÅR! At nyde og at være feminin har intet med vægten at gøre… 

Tip: Gør alt i slowmotion… og en ting ad gangen. Øv dig i at tage din egen iltmaske på, før du begynder at springe rundt og sætte iltmasker på alle andre; jeg, med min pleaser-redder-mani, øver mig ustandseligt. Og hav tålmodighed… lad det blive din jule-udfordringsgave. Og vær sød mod dig selv, sig til dig selv, at du elsker dig… øvelse gør mester, det er der aldrig nogen, der har kunnet modsige. Og tys, vær stille og lyt… dit indre barn og din omverden har mange ting at fortælle dig.

Når du gør noget dejligt kærligt for dig selv og derved åbner dit hjerte, lige meget hvad der sker omkring dig, så smitter det af på dine omgivelser og det er det, vi kvinder er så gode til og er skabt til.

Træd ind i dit lys og i din storhed: Der vil altid findes mennesker, som dømmer. De vil dømme dig, hvis du er lille, deprimeret og udslukket; de vil dømme dig, hvis du er stor, lysende og smilende… under alle omstændigheder vil de dømme, så hvorfor ikke være stor, lysende og smilende og nu vi er i gang… grinende?

Mine Bonusser – Alle mine Gaver

Jeg får meget mere af min mands maskuline opmærksomhed, som jeg før troede, jeg skulle yde for. Jo mere jeg nyder, jo mere lækker maskulin opmærksomhed får jeg. Det lys og den tiltrækningskraft vi udstråler, når vi igen bliver feminine, kan mænd altså ikke stå for. De vil allerhelst mærke vores hengivenhed og mildhed, mærke det, vi er skabt til at være, så de kan mærke det, de er skabt til at være. 

Se min Krop!

Damen, som arbejder i vores lokale Købmand, sagde til mig i ugen før Detox-start med et stort smil: ”Nu kan jeg ikke dy mig længere, hvornår skal det være? Og tillykke!” Det var både godt og ondt. Det gode var, at hun troede jeg var meget yngre, man går jo ligesom ikke rundt og er gravid som 50 årig, vel? Det onde var, at, ja, jeg havde en meget tyk mave, som jeg kæmpede med og uden succes (åbenbart!) prøvede at skjule.

Jeg er selv ved at gå bagover, når jeg ser disse før og efter billeder samlet og over at vide, at dette bare er en begyndelse! Jeg undgår meget stress ved at lade min krop udvikle sig i sit eget tempo…

Husk: Det du fokuserer på bliver større…

Jeg er ikke færdig med Detox, jeg er vild med Detox! Der findes ikke nogen bedre eventyrrejse end den du tager på, når du går på opdagelse i dig selv. Den smukke og afbalanceret dans, der foregår mellem skønne Detox-søstre og super dygtige Detox-mentorer på Detox dig Smuk, kan ikke beskrives med ord. Jeg får tårer i øjnene af glæde, når jeg tænker på det. Uden den fantastiske samhørighed, ville jeg ikke have været kommet så langt, som jeg er kommet. Mit hjerte jubler… og som I måske nu har forstået, så er Detox ikke kun mad og kosttilskud…

Sidste Julekalender-Detox-tip: Start med bitte små skridt, prøv ikke at tage for store skridt ad gangen, det gør ikke andet end at stresse dig endnu mere! Jo mindre du stresser og kæmper, jo bedre får du det og jo mere taber du dig! 

P.s. Er du også kommet længere væk ”hjemmefra” end hvad godt er… Lad mig tage dig i hånden og følge dig hjem. Læs mere HER.

Kommentarer (19)

  1. Louise på 08.01.2017
    Hvor er du bare et fyrværkeri af et menneske!
  2. Marianne på 25.12.2015
    Tak for et super inspirerende indlæg
  3. Pernille Bovesse på 24.12.2015
    Ninka, tak og kys til dig... jeg havde nærmest slukket dette festfyrværkeri inden i mig... ;) nu bobler det igen takket været din hjælp <3 Elena, tak for dine ord <3
  4. Elena på 19.12.2015
    Super inspirerende
  5. Ninka på 17.12.2015
    Du eret fedtfyrværkeri. Og jeg er dybt taknemmelig over, at du joinede min tribe. Det er en gave for alle. Tak for denne smukke blog. Kys.
  6. Pernille Bovesse på 17.12.2015
    Hvor er jeg glad for, at jeg kan sprede lidt skønhed og inspiration ud. Ja, der sker mange ting på Detox... <3 Tak Hilde, smuk og fin Jul til dig...
  7. Hilde på 17.12.2015
    Hei Pernille. For en nydelig story. Jeg har selv vært en pleaser og kontrollfreak, så kjente meg straks igjen. Jeg ble utrolig inspirert av alt du har skrevet og de vakre bildene hvor du stråler og er så autentisk, vakker og feminin. Og for en fantastisk drøm din datter hadde med at du nå var blitt ung igjen :> wow! Takk for at du deler. Gledelig jul til deg i Provence, ser så koselig ut på bildet der med juletre
    Klem
  8. Pernille Bovesse på 16.12.2015
    Tak til alle I vidunderlige kvinder for alle jeres søde kommentarer. Glædelig Jul (og jeg lærte at lave rigtige hjerter på Facebook under Detox, men jeg kan ikke finde ud af det her på bloggen - hahahaha!!!) <3 <3 <3
  9. Else Slagebro på 16.12.2015
    Tak Pernille, du er en vidunderlig inspirerende detox-diva
  10. Mette-Louise på 16.12.2015
    Kære Pernille. Tusind tak for denne smukke og lærerige beretning og for alle de dejlige billeder. Glædelig jul til dig :o)
  11. Pernille Bovesse på 16.12.2015
    Joan og Torill, glad for at jeg kan inspirere jer derude... Tak!
  12. Pernille Bovesse på 16.12.2015
    Ja, Pauline, hvis vi vil være feminine, må vi slappe af i skuldrene og det gør vi bestemt ikke foran computeren ;) For det andet er computeren et meget Målrettet instrument, ergo maskulint... Tak for kompliment <3
  13. Torill på 16.12.2015
    Så herlig å lese deg, og så utrolig herlig å nyte dine bilder. Du inspirerer og stråler <3 tusen takk. Og du ser helt fantastisk ut både før og etter og på alle de andre bildene også. Deilig å se at du er så himla på plass, så hjemme som du sier.
  14. Pauline på 16.12.2015
    Tak for at minde mig om tørbørstning og indsmøring med kokosolie. Og så fik du samlet mine tanker omkring hvorfor computer spil er noget skidt for mig - nemlig at det er AL for megen maskulin energi. Jeg skal have meget mere fat i det feminine.
    Du har i det hele taget mange praktiske vinkler, som jeg vist skal vende tilbage til over et par dage - skønt.
    Iøvrigt har du en skøn herlig udstråling.
    Glæder mig til at komme igang til januar...
  15. Pernille Bovesse på 16.12.2015
    Tak, Camilla, Lotte og Malene...
  16. Joan på 16.12.2015
    Hej Pernille
    Tak for lærerigt indslag
  17. Camilla på 16.12.2015
    så smukt og fuld af livskraft. Du er for vild Pernille <3
  18. Lotte på 16.12.2015
    Du er så lækker, smuk og vis! ❤️❤️ Tak!
  19. Malene på 16.12.2015
    Wauw

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.