Succes historier: Slip din indre krænker, gylden nøgle til selvkærlighed

Mission, gylden nøgle, fra selvpineri til selvkærlig, utilstrækkelig, drømmekrop, selvkritik, indre krænker, slut fred

Måske har du set, hørt eller læst Lærkes ord før, hun har nemlig både været i Go’aften Danmark, i radioen og så har hun sin egen blog. Hun er på en mission for, på kærligste og humoristiske vis at få dig til at se mere kærligt på dig selv, stoppe selvpineriet og vende hjem til dig selv.

SØGES: Kvinder, der er klar til jul uden dårlig samvittighed
. 2 trin der får dig til at nyde julegodter OG flirte med dit spejlbillede, på samme tid.

Kære kvinde.
Jeg vil nu tage dig med ud på en rejse. Og jeg forstår godt hvis din hjerne bliver bange. Men jeg holder dig i hånden hele vejen. Og jeg lover, at du på den anden side af denne tekst, står med den gyldne nøgle, der tager dig fra selvpineri til selvkærlig jule-nyderi. Er du klar? 


Godt. Så forestil dig det her:
Det er julemorgen og du træder hen foran spejlet. Du giver dig selv elevatorblikket og begynder at opremse alle de ting, som du bare IKKE kan fordrage ved dig selv. Lårene der rammer hinanden. Appelsinhuden. Nyligt opdagede blodspringninger på brysterne. Mormorarmene som slasker og maven som bare er aldeles forkert, uanset hvad du udsætter den for.

-Den kan da bare heller ikke finde ud af noget! Den dumme, grimme, uduelige krop!

Allerede dér fra morgenstunden er spiralen af negative tanker startet. Eller lad os kalde det, hvad det i virkeligheden er: Omsorgssvigt udført på mest kalkulerende og ondskabsfulde måde, af din indre krænker, som står og råber med sine sammenknebne øjenbryn og den løftede pegefinger.

Og er du rigtig in the mood, hiver du da også lige vægten frem, for blot at konstatere hvad du allerede ved: tallet er steget. Satans! Indre dummeslag uddeles igen. Og følelsen af utilstrækkelighed banker på. Bliver så overvældende, at desperationen tager over:

-Løsninger! Nu! Jeg skal blive tynd og smuk NU! Shit, hvad fanden gør jeg! Det skal ske NU!

Presset på dig selv, er nu steget til 200 % og det er så ulideligt at være i, at du med næb og klør, klynker dig til drømmen om, at du nok skal komme til at ligne hende supermodellen fra TV shop med vaskebræt og tandpastasmil – hvis du altså springer morgenmaden over hele det nye år.

-Grøntsager! Jeg lever bare af grøntsager. Intet andet! Det kan jeg sagtens, så er jeg i topform inden nytårsaften!

Pyha. Du gør et lille lettelsessuk. Det kan godt lykkes. Men det vil kræve benhård disciplin, så fra nu af, er der ikke længere plads til julekonfekt eller kærestehygge på sofaen.… Eller det vil sige, først EFTER dagens julekomsammen er overstået, selvfølelig. For du har jo godt nok glædet dig som et lille barn til at smage et par stykker, af faster Annelises vaniljekranser.



Idet du kaster jakken på og hopper ud af døren, når du lige at beslutte, at planen om at købe nyt outfit senere, selvfølgelig er aflyst.

-For nyt tøj til sådan en frastødende krop? Glem det!

For det første, har den ikke gjort sig fortjent til det. Den har nemlig både spist og nydt en masse, hvor den i stedet for kunne have løbet en tur eller lavet mavebøjninger. Så det er (af en eller anden langt ude grund) fuldstændig okay at du i stedet for straffer den.

For det andet, vil der ingen nydelse være ved smukt tøj, når du nu alligevel føler dig som en strandet hval. Så den mulighed er faktisk fuldstændig udelukket. Kjolen må vente, til den der skønne dag, langt ude i fremtiden, hvor du endelig får din drømmekrop.

Og hvis den dag aldrig kommer? Ja så det bare surt. Så har du bare ikke fortjent lykke, selvkærlighed eller smuk kjole. For lykke = skønhed og selvkontrol. (det har medierne selv lært dig) Så du bider tænderne sammen og kæmper videre, for quitting is not an option.

I takt med, at småkagerne ryger indenbords, rykker selvkritikken tættere på:
 Og du vil gøre hvad som helst for, at slippe ud af den utilstrækkelige følelse som du bærer rundt på her og nu. Følelsen af at være en fiasko.

Målet om at blive tyndere, smukkere, dygtigere og mere perfekt, føles SÅ vigtigt, at det bliver et spørgsmål om liv og død. Det får stressen i kroppen til at boble og halsen til at snøre sig sammen. For hele tiden, står din indre krænker og råber nedladende trusler ned i hovedet på dig:

-Uduelige fede svin! Ingen vil nogensinde komme til at elske dig, hvis du ikke tager dig sammen! Skynd dig. Nu. Nu. Nu. Inden det er for sent!

Placeret midt i skydeskiven, er du ikke i stand til at forstå, at taktikken er alt andet end motiverende. At du aldrig kommer til at nå i mål på den måde. Såvel som du ej heller har overskud til at erkende, at målet jo i virkeligheden ikke er at blive tynd. Derimod noget så simpelt, som at lære at elske dig selv.

Og tænker du efter, ved du udmærket, at du umuligt kan efterkomme egne ekstreme krav til mad og motion, mere end højst et par uger. At du før eller siden (sandsynligvis senere samme dag) har presset dig selv til grænsen, hvor du ikke længere er i stand til, at bide tænderne sammen.

Således at du 15 minutter, senere ser dig selv stoppe pebernødder, brød og juleskum indenbords med vilde øjne og fråde om munden. Dét er så dagens sammenbrud.

Tidspunktet hvor illusionen om drømmekroppen braser. Presset på dig selv, er ganske enkelt blevet for stort.

Dybt ulykkelig og skamfuld trøster du dig selv med endnu flere småkager – for det nytter jo alligevel ikke. Du er blot uduelig og sukkeret lindrer som heroin. Indtil du 1 time senere, føler dig fuldstændig afmægtig over den ustyrlige kraft som bor i dig. En følelse af, at ingen selvdisciplin i hele verden, nogensinde vil kunne stoppe det sukker-monster som bor i netop dig. Og så må der godt nok være noget galt med dig. For tilsyneladende kan alle andre godt finde ud af det.

-Hvad er der galt med mig?! Intet kan jeg finde ud af! Smerten gør så ondt, at du ikke kan andet end fortsætte kampen og love dig selv, at i morgen bliver alting bedre. I morgen spiser du kun salatblade og et par rosiner…

Og sådan vil cirklen fortsætte, dag ud og dag ind, hvis du ikke stopper op og opdager, at det er noget helt andet der skal til. At din krop skriger på kærlighed, omsorg og et helt andet mindset. 

NU er tidspunktet derfor kommet, hvor jeg vil servere dig den gyldne nøgle! 
 

Trin nr. 1: 


Til start, vil jeg gerne rose dig for, at have læst med så langt. For det er smertefuldt, at blive konfronteret med sit eget selvpineri. Men tænk engang, du klarede det. 

Og du kan nu sætte et flueben ved det første, og allervigtigste skridt til forandring. Nemlig bevidstgørelsen om dit eget uhensigtsmæssige mønster. Samt sandheden bag: For i virkeligheden vil du jo bare gerne lære, at elske dig selv, ik?

Så godt klaret, smukke. Vi hopper derfor direkte videre til:

Trin nr. 2:

Og det er mere simpelt end du tror
 for nu forstår du, at vejen til indre lykke, ikke er brolagt med straf, kontrol, pres, sultekure eller ekstrem motion. Faktisk det lige modsatte.

Så hvis du længes efter at elske dig selv, bliver du nød til at skifte taktik. Sige farvel til de udslidte travere og i stedet for finde nydelse, lyst, selvkærlighed og massere af tålmodighed frem.

Og det er her den sande prøve skal stå – hvilket disse juledage, er den perfekte mulighed for. 

Det kan nemlig godt være, at din indre krænker holder stædigt fast i, at du først bliver lykkelig, den dag du taber dig. Men her vil jeg fortælle dig noget vigtigt:

Hvor selvkærlig du er, har INTET at gøre med størrelsen på din krop. Så lad ikke dette holde dig tilbage længere. Brug i stedet for juledagene på, at øve dig i, at elske og acceptere dig selv, OGSÅ når du har maven fuld af julegodter.

Når du kan det, uden behov for at straffe dig selv, er du nået virkelig langt! Og så skal vægten nok give efter, når du er klar. For det der blokerer allermest, er dit umenneskelige pres på dig selv. 

Og husk så på, at øvelse gør mester, så der er faktisk ingen som helst grund til at finde kødhammeren frem – og nej, heller ikke til, at slå dog selv i hovedet over, at du måske alligevel kommer til at slå dig selv oveni hovedet her i starten. For du er på vej, og det er det vigtigste.

Jeg ønsker dig en glædelig jul i selvkærlighedens skær.

De kærligste hilsner fra Lærke, som selv er sluttet fred med sit spejlbillede, efter deltagelse på Detox Dig Smuk.

Du kan læse meget mere om Lærkes fantastiske transformation, på hendes blog, lige HER. 

P.s. Drømmer du også om at hæve bevidstheden, så du kan se dig selv og dine uhensigtsmæssige mønstre udefra… og dermed skifte dem ud med nogle mere kærlige og berigende. Læs mere HER.