30 sekunders mirakel på vores tur...

Pludselig, der i lufthavnen kom en bold rullende.

Med en lille dreng bagefter.

Og han råbte, smilede og sparkede bolden lige igennem afspærringer, regler og facader. Fuldkommen uspoleret, glad og i live.

Og det var som om der kom liv i rækker og jakkesæt.

Som om denne lille dreng i et kort øjeblik gjorde os bevidste om det, vi ellers er gode til at glemme.

Nemlig at vi alle hører sammen. Og at vi alle har et uspoleret, levende lille barn indeni.

Derfor rørte det mig dybt, at denne super velklædte mand driblede og spillede med sig selv i 30 sekunder, før bolden blev sendt tilbage til den lille dreng.

Så vi alle igen kunne samle os om at være på afstand af hinanden igen.

Og dog alligevel ikke....