5 ting jeg har lært om livet på 1 dramatisk uge
I denne uge har jeg tre gange ligget på gulvet og krøllet mig sammen som en baby og grædt.
Jeg skriver ikke for at få medlidenhed.
Og I skal ikke have ondt af mig.
Jeg skriver, fordi der er så meget visdom at hente i fysisk og psykisk smerte. Det er vores vejviser.
Smertens-skrig
Det startede med min italienske kærestes indlæggelse en tidlig morgen sidste uge. Han skreg så vanvittigt, at jeg ikke turde vente på ambulancen.
Vi kørte med høj fart til skadestuen og han brækkede sig af smerte hele vejen. Stor dramatik ved ankomst. Nyresten, infektion, livsfare, rysteture.
Livets skrøbelighed. Serveret på et fad. Og med brækpose til.
Lige siden har vi valfartet imellem Hornbæk og Herlev.
Mellem frygt, kærlighed og håb.
Midt imellem døende, blødende og syge mennesker og alt for lidt personale til at tage ensomheden.
Assistent-afsked
Midt i det hele holdt min assistent op for at starte eget firma. Mega stress, ingen til at lære en ny op.
På et sekund blev min sommerferie afskaffet.
Først mega vrede. Så stor sorg og skuffelse. Så dyb taknemmelighed for det kaos, der altid kommer før et gennembrud og bevidstheden om, at mine nye hjælpere er endnu vildere.
Mit nye team er et vildt, feminint og positivt trekløver.
Vi holder møder, griner og ryster på hovedet af det hele.
Vi planlægger en masse nyt indhold til klubben og nyt site med det fedeste klubunivers. En stor kanon fra Norge tilbyder at være vores gratis business mentor og flyver ind til DK onsdag.
Min nye og gamle familie
Så en forståeligt nok desperat mor fra Italien, der melder sin ankomst lige om lidt og midt i det hele.
Der skal fikses biletter, soveplads, trøstes og gøres forståeligt på italiensk, at det hele nok skal gå, også selvom jeg en gang imellem selv kan komme i tvivl. Jeg ved jo, at hun vil sidde ved hans side fra hele døgnet, imend jeg har mine egne børn og mit firma at passe..
Og de 5 ting, jeg har lært i af denne uge:
1:
Kærlighed er det eneste, der betyder noget. Og lethed. Lethed, zen, tilstedeværelse. imorgen findes ikke og kan hurtigt blive snuppet i tilværelsens toldvæsen.
2:
Smerten er min guru. Mit tegn til, at noget endnu større, vildere, bedre er på vej. Eller et tegn til at jeg skal en anden vej, end den jeg insisterer stædigt på at betræde.
3.
Når man har en historie med inflammation og gigt i familien og nyresten, mavesår og lignende, er det ikke en masse kød, der er løsningen (mere om det senere)
4:
Når alt er kaos, er det fordi der er et kæmpe stort gennembrud på vej. Ligesom når vi bygger et hus op fra bunden. vi skal først rive det gamle lort ned, og det støver og larmer, før vi kan lave et holdbart fundament.
5.
Der er så mange relationer, der skal afsluttes, afrundes og lære os noget om egne muligheder og begrænsninger. Det er vigtigere end nogensinde at omgive sig med mennesker, der er der, hvor vi selv gerne vil hen eller være.
Og de relationer, der repræsenterer sider af os selv, som vi er færdige med, bliver opløst nu.
PS: det var min uge.... Hvordan var din?
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev
Mere detox
Kommentarer (9)