6 grunde til at du larmer dig usund - dag 2 på mit detox retreat i Vrist
Det nytter ikke noget at udrense kroppen, hvis vi ikke tømmer den for gamle mønstre samtidig.
Derfor var følelsesmæssig detox og stilhed tema dag i går på mit detox retreat i Vestjylland.
Jeg har arbejdet med den ultimative vej til sundhed for kvinder i 7 år. Og den er sikker hver gang:
Dem der ikke vil mærke følelserne, tager på og bliver tykke og usunde igen. Den bedste måde at komme tilbage til sin krop på er, at være stille.
Helt stille.
6 grunde til at du larmer dig usund (og den billigste måde at komme videre på):
1. Jo mere du taler, jo mindre plads får den indre stemme. Og den ved altid præcis hvad der skal til.
2. I stilhed kan du mærke hvordan du har det. Derfor larmer vi for at blive fri for at mærke smerten ved at være hårde ved os selv. Prøv at være stille og kom til stede med det der er.
3. Egoet taler meget. Om hvor svært, dyrt, hårdt det er at være sund. Om hvor lidt tid der er. Egoet forsøger at beskytte dig mod forandring, så prøv at tie stille 15 minutter i dag og find forandringens stemme.
4. Når vi larmer, bliver vi fri for at mærke vores potentiale. Vores storhed. Hvis vi når ind til den, har vi alle svarene på, hvordan vi bliver smukke, stærke, kærlige og det betyder jo, at vi ikke er ofre. Det giver ansvar. Og det er ikke fedt at vide. Prøv at slukke radio, tv og mobil i aften og mærk efter. Hvem er du?
5. Small-talk er fint til fester, men small-talk er overflade. Når vi bevæger os i overfladen finder vi ikke dybden i os selv. Der hvor skønheden, kærligheden, samhørigheden og medfølelsen bor. Prøv at have en samtale med en du elsker om dine dybeste længsler i dag.
6. Vi kan kun arbejde, fjerne os selv så meget fra os selv med sukker, arbejde og en livsstil der nærmer sig overlevelse, hvis vi larmer og snakker, så vi ikke kan mærke det.
Knus
Ninka
Hvornår havde du sidst en stille stund med dig selv?
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (1)