Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Detox Succes Historier

Spis som en dronning - også i julen.

På denne mandag kan du glæde dig over, at du skal møde min vidunderlige veninde Siska. Det har været en sand gave, at hun denne gang har været med på detox dig smuk og derfor skal du, selvfølgelig også beriges med hendes historie og lækre mad inspiration, som gør det muligt for dig at spise løs af juleguf og søde sager og undgå ekstra kilo, stress og lav energi

 

Jule e-bogen fra Siskas Kitchen er low carb opskrifter proppet med næring, smag og vitalitet til at holde dig stram og i godt humør helt ind i det nye år. Hvis du vil have julegodter, friskbagte småkager og chokolade konfekt og samtidig vil undgå oppustet mave, ekstra kilo og humør svingninger, er det her bogen for dig. Du kan købe den HER.

 

Men først kan du læne dig tilbage og nyde hendes ord:

 

Fra farveblind sukkerjunkie til farverig livsnyder


Hej kære læsere af Ninkas Detox Blog

Mit navn er Siska Sommer. Jeg er ultra madøre, forhenværende sukkerjunkie og kvinden bag Siska’s Kitchen. Jeg er også Ninkas veninde og en velbevandret detoxer. Min detoxrejse startede for over 20 år siden, da det for alvor gik op for mig, hvor meget al det junk og sukker, jeg proppede i munden, påvirkede min energi, min hud, mit helbred og allervigtigst min lyst til livet. Jeg var på daværende tidspunkt hundesyg af candida, kronisk træt og bekymret og ung alenemor til en vidunderlig smuk lille dreng (som i dag er en 22-årig vidunderlig smuk ung mand).

Jeg havde ondt i livet og måtte erkende, at hvis jeg skulle kunne løfte moderskabs(op)gaven nogenlunde og give min søn det bedste, jeg havde, så måtte jeg finde en vej ud af min grå tungsindsboble. Jeg stoppede helt med at spise sukker og hvidt raffineret mel og korn. Og siden da har mit liv været fuldstændig perfekt. Haha! Gid det var så vel! Gu har det ej været perfekt. Men jeg har sparet mig selv for voldsomme humørsvingninger, glasklokke- og tømmermændstilstande, svamp og hudlidelser de mærkeligste steder, uforklarlig angst og bekymringssyge, og en generel følelse af at være ved siden af mig selv, omgivet af mørke og grund-ked-af-det. 

Danskerne sukker efter sukker.

Vidste du, at Danmark kun er overgået af Finland, når det kommer til slikspiseri i Europa, og at gennemsnitsdanskeren spiser over 2,5 kilo sukker om måneden? Det er 30 kg sukker om året. Hvoraf meget af det bliver indtaget i ferierne og ved højtider som fx jul. Også af vores kære børn.No wonder at mange af vores børn bliver kulrede, og mange af os voksne føler os depressive efter julen.Måske er det tid til at gøre op med ligningen hygge = spise = sukker ?

Hellig afholdenhed eller intelligent selvkærlighed?

Når jeg spiser sukker, eller fødevarer der påvirker mit blodsukker meget, bliver jeg over-følsom over for livet, og min verden bryder sammen. Så for mig handler nul-sukker-valget aldrig om ikke at unde mig selv det gode eller om ikke at turde leve livet og slippe tøjlerne. Det er et bevidst intelligent valg, hvor jeg vælger livet til, et liv hvor jeg kan se alle nuancerne og farverne, også de lyse, sjove og varme af slagsen. Og for en ex sukkerjunkie som mig, er det enten eller. For når først jeg har smagt ét stykke, aktiveres mit indre sukkermonster, og det SKA’ DA HA’. SUKKER. NU. I STORE MÆNGDER!

Men hvad så med fødselsdage, fester og højtider som Jul?

Ja, der vælger jeg det også fra, for det meste. Og de få gange, jeg ikke gør, har jeg det også derefter.

Men er det ikke kedeligt og besværligt?

Absolut ikke. Jeg spiser som en dronning. Også i Julen. Nedenfor får du tre af mine yndlingsjuleopskrifter. Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil se flere af mine sukker- og glutenfri opskrifter og madtips, kan du besøge min hjemmeside på www.siskaskitchen.com hvor du også finder en julekalender spækket med simple, delikate juleopskrifter. 

Har du spørgsmål eller kommentarer til dagens blogindlæg eller til mine opskrifter, kan du skrive dem her forneden, og så skal jeg nok gøre mit for at besvare dem på bedste vis.

Jeg ønsker dig og dine kære en smuk og dejlig jul med vidunderlig mad, der løfter og gør jer godt.

Kærligst Siska

Ingefær delights

(10-15 stk)

Ingredienser

0,6 dl (30g) fedtreduceret kokosmel 

0,6 dl (30g) fedtreduceret mandelmel

2 spk pistacienødder

1 tsk. vanillepulver (usødet)

10 spk. sukrin gold

1 spk. husken knivspids salt

2 spk. friskrevet ingefær

3 spk. kokosolie

1,25 dl mandelmælkekstra pistacienødder til pynt

Instruktioner

Forvarm ovnen til 175 grader. Kværn pistacienødderne i en foodprocessor eller kaffekværn. Smelt kokosolien ved svag varme.Bland alle de våde ingredienser i en skål og tilsæt de tørre ingredienser lidt ad gangen. Dejen skal være blød og en smule fugtig. Hvis den smuldrer for meget, så tilsæt lidt ekstra mandelmælk.Brug en spiseske og hånden til at forme små småkager og læg dem på en bageplade med bagepapir. 

Drys kagerne med lidt ekstra hakkede pistacienødder. 

Bag dem midt i ovnen i 25-30 min. eller indtil de er let gyldne.

Lad dem køle godt af, før du serverer dem. Kagerne vil være bløde, lige når de kommer ud af ovnen, men de bliver mere faste, når de er kølet helt af. 

TIPS! Ingefærkagerne kan med fordel opbevares i et syltetøjsglas. Hvis altså der er nogen tilbage ☺ De bliver ikke småkagesprøde, men smager efter min mening fantastisk. Sukrin er, udover fibersirup, det eneste sødemiddel, der ikke påvirker mit blodsukker og vækker mit sukkermonster. Prøv dig frem og find ud af, om de også virker for dig. Du kan sagtens bruge almindelig sukrin i stedet for sukrin gold. Gold har en lidt varmere smag, som jeg rigtig godt kan lide. Når du bruger ingefær, anbefaler jeg det økologiske fra Sydamerika. Det kinesiske er fremavlet og har ikke meget saft og kraft i sig. Både sukrin og det fedtreducerede mel kan købes i helsekostforretninger eller hos enkelte supermarkeder, som fx Brugsen. Hvis du kommer forbi Torvehallerne i København, og du gerne vil have fingre i de helt grønne og virkelig smagsrige pistacienødder, som jeg har brugt, kan de købes hos Exotic Mix i Hal 2. De sender også med posten. Hils meget gerne fra mig ☺

 

Himmelske julerosenkål 

(2-3 portioner)

Ingredienser
1 kg rosenkål
200g bacon
5 nelliker
½ friskrevet muskatnød
1 stor håndful bredbladet persille
50g smør
salt og peber

Instruktioner.

Rens rosenkålene og kog dem i max. 3 minutter i letsaltet vand (hvis kålene er store halveres de).  
Lad kålene dampe lidt af og dup dem godt, så der ikke er overskydende væde på.
Skær bacon i tern og steg den til den er sprød.
Smelt rigeligt smør på panden og steg rosenkålene nogle minutter sammen med nelliker og muskatnød (rosenkålene må ikke blive for bløde og skal stadig have lidt bid)
Tilsæt bacon og smag til med salt og peber.
Anret kålene på et fad og vend en god klat smør i, mens de endnu er varme. 7.
Hæld den grofthakkede persille over salaten og servér – gerne lun.

TIPS!
Retten her er en af mine absolutte favoritter. Smagsnuancerne komplementerer hinanden forrygende, og selv store og små, som normalt ikke bryder sig om rosenkål, spiser den med stor glæde.Min fordøjelse er ikke så glad for svinekød, og jeg spiser det stort set aldrig. Retten her bliver virkelig opgraderet af det salte og sprøde fra baconen, men hvis du ligesom mig ikke er så glad for svinekød, kan du bruge kalkunbacon i stedet. Desværre er kvaliteten herhjemme mildt sagt dårlig, og den man kan købe i supermarkederne er fyldt med skidt. Hvis du har en lokal økoslagter, så spørg der. Alternativt kan du bruge sprødt skind fra en økokylling.

Siskas ultimative julekonfekt

(giver ca. seks små konfekthjerter og en stor konfektkage)

Ingredienser
100g raw kakaosmør 
100g kakaopulver
250g fibersirup
Clearsaft fra ½ økologisk appelsin
Appelsinskal fra to økologiske appelsiner
En knivspids salt
En lille håndfuld nødder (rå cashew, pistacie eller mandler)
Instruktioner
Smelt kakaosmørret på lav varme. Rør kakaopulveret i det smeltede kakaosmør, lidt ad gangen. Tilsæt salt, sirup og appelsinsaft og rør med en grydeske. Tilsæt revet appelsinskal fra 1 appelsin og rør igen så skallen fordeles i chokolademassen.
Hæld noget af massen i små silikoneforme og pynt med appelsinskal. Hæld resten af massen i en lille brødform, som du har foret med bagepapir inden.
Pynt med cashewnødder og appelsinskal. Du kan eventuelt presse nogle af cashewnødderne ned i massen også. Stil både silikoneforme og brødformen i fryseren. Derefter kan konfekten opbevares i køleskabet, men du kan også lade dem blive i fryseren, indtil de skal serveres.

TIPS
Konfekten her smager, så englene synger. Konsistensen er blød og samtidig lidt sej, og den er en eksplosion af smag og ultimativ nydelse. Den er rig, og man kan ikke spise store mængder ad gangen, hvilket jo er udmærket.
Det store stykke fra brødformen kan serveres som en konfektkage, man skærer af ved bordet, eller den kan skæres i mindre stykker og serveres som små konfektstykker. Du kan sagtens lave den uden appelsin, eller med andre smagsvarianter, men gør dig selv den tjeneste at prøve første omgang med appelsin. Også selvom det ikke er din favorit. Kombinationen er altså forrygende, og min veninde, som normalt ikke kan lide orangechokolade, er fuldstændig vild med den. Og tro mig. Du laver den igen. Når først du har oplevet, hvor nem den er at lave, og hvor fuldstændig guddommeligt den smager, så bliver den en fast del af dit repertoire. 
Kakaosmør og fibersirup kan købes i helsekostforretninger eller i enkelte lokale Brugsen forretninger. Fibersirup kan fås som både clear og gold. Clear er velegnet til bagning og proteinbarer eller kugler, som skal have lidt struktur og sejhed. Gold er velegnet som sirup på pandekager og lign. Fibersød er hverken lige så sødt som sukker eller sukrin, men det indeholder mange fibre og er meget blidt ved, i hvert fald, mit blodsukker. Prøv dig frem. 

P.s. Drømmer du også om at skifte dit sukker-helvede ud med intelligent selvkærlighed? Læs mere HER.

Kommentarer (21)

  1. Siska Sommer på 17.12.2015
    Dejlige Karina :-) Det du siger, er du selv! Tak og kæmpe kram
  2. Siska Sommer på 17.12.2015
    Hej Celina. Det kender jeg alt for godt! Du kan eventuelt prøve at skrue op for dit indtag af sundt fedt, protein og fibre, særligt til morgenmad, så du kan holde sukkerdragen nede :-)
    Pøj pøj og dejlig jul til dig
  3. Siska Sommer på 17.12.2015
    Tak Rie! De fleste af mine opskrifter er low carb og uden frugt, men jeg laver også enkelte opskrifter med frisk eller tørret frugt til refuel meals.
    Jeg vil meget gerne lade jule ebogen være til salg januar med, så du kan nå at købe den :-)
    Fantastisk jul til dig!
  4. Siska Sommer på 17.12.2015
    Hej Tine
    Ja, det mener jeg. Efter min mening giver den mængde en perfekt sødme, men jeg anbefaler, at du følger din egen smag og intuition. Så bliver det altid bedst :-)
    Bon appétit og rigtig glædelig jul
  5. Siska Sommer på 17.12.2015
    Hej Simone. Hvor fedt, mine udtryk og mit budskab skaber genklang hos dig! Det gør mig glad. Og tak, for dine søde ord.
    Kæmpe kram og rigtig dejlig, glædelig og fantastisk jul til dig
  6. Siska Sommer på 17.12.2015
    Kære Renate. Beklager min sene respons. Tak, for dine fine kommentarer. Jeg ønsker dig en formidabel jul og håber, du kan bruge opskrifterne.
    Kram Siska
  7. Tine på 16.12.2015
    Mener du virkelig 10 spsk sukrin til ingefær delights?
  8. Rie på 10.12.2015
    Uhadada, hvor det ser lækkert ud!

    Er alle de opskrifter, du sælger i dine e-bøger/lægger ud på din hjemmeside, frugtfrie?
    I givet fald, hvad bruger du så i stedet?

    Er julebogen også til salg efter nytår? ("Julen var længe, koster mange penge...")

    :-) Rie
  9. Cellina Helsingør på 08.12.2015
    Wow det er nogle super opskrifter, det vil jeg glæde mig og prøve at lave, når der er blevet handlet.
    Jeg rejser hvert år i Andes bjergene med gr og der sker det samme hver gang min sukker trang forsvider helt og aldelses, men så snart jeg er tilbage i Danmark kommer sukkermonsteret a en drage :-)
  10. Karina på 08.12.2015
    Skønne skønne Siska - lækre opskrifter, lækker kvinde. Tak for dig.
  11. Simone på 08.12.2015
    Så kort og præcist, og alligevel super inspirerende! :-)
    At du omtaler dig selv som en dronning <3 er fan af udtrykket: 'grund-ked-af-det' .. det gir så god mening <3 og, hvordan du formulerer at det ER at vælge livet til <3

    Uhm, jeg vil hjem og lave detox konfekt <3
  12. Renate på 08.12.2015
    Takk for fantastiske bilder og gavmildheten. Jeg skal prøve meg på en av oppskriftene. Mest av alt, takk for at du minnet meg på at det å velge fra sukker ikke betyr å behandle seg selv hardt og holde seg selv i jerngrep, men at man velger intelligent og følelser med farge og stabilitet! Kjenner meg så igjen i det du skriver, jeg merker det så godt på psyken når jeg spiser hvitt sukker.
  13. Siska Sommer på 07.12.2015
    Åhh skønne Lisa! Vil glæde mig til at høre, hvad du synes om dem. Og hvor jeg håber, at du nyder Singapore, med alt hvad det indebærer. Du har min fulde opbakning og oceaner af kærlige tanker og ønsker fra mig til dig!
    Kæmpe kram
  14. Siska Sommer på 07.12.2015
    Tusind tak for dine meget søde og kærlige ord Pia! Jeg er også meget stolt og ydmyg over at være mor til en så fantastisk ung mand :-)
    Og dejligt at mine opskrifter inspirerer!
    Kærligst Siska
  15. Lisa på 07.12.2015
    Uhm - glæder mig til at lave julerosenkål og din ultimative julekonfekt selvom julen er slut, når jeg er hjemme igen :) Jeg er ikke sukkerafhængig, men hold da op, hvor er det blevet lysende klart, hvor vigtigt det er for mig at leve the detox way. Efter 3 dage i Singapore, med den mad jeg nu engang kan vælge her i det område jeg bor, er min krop træt og energien lav.
    Rigtig dejlig jul... Kh Lisa ❤️
  16. Pia på 07.12.2015
    Mega skønt indlæg. Min første tanke var, hvordan SØREN kan du have et barn på 22?? Du ser SÅ ungdommelig ud og stråler den vildeste energi:-) Tak for skønne opskrifter - de skal bestemt afprøves.... Elsker inspiration uden gluten og sukker (min krop takker mig for denne levevej:-)
  17. Siska Sommer på 07.12.2015
    Hvor dejligt kære Anna! Glæder mig til at høre, hvad du synes om dem. De er lavet med stor kærlighed.
    Knus til dig! (kan desværre ikke lave hjerter på min US Mac, så de bliver sendt med luftpost :-) )
  18. Siska Sommer på 07.12.2015
    Tak selv kære Yara og Else! Og tillykke med at I så tydeligt mærker, hvad der er godt for jeres fine kroppe.
    Jeg er virkelig glad for, at I kan lide mine opskrifter. Og fedt billede du tegner af "sukker-dragen" Else :-)
    Kæmpe kram og kærlighed til jer begge!
  19. Anna Ronja Rosenberg på 07.12.2015
    Årh mums manner!! Jeg er total på. De der opskrifter skal prøves ❤️ Tak Siska
  20. Yara på 07.12.2015
    Taaaak Siska..jeg har det præcis som dig når jeg spiser sukker eller mad der ikke er godt for mig. Tak for de mange lækre opskrifter.
  21. Else Slagebro på 07.12.2015
    Hej Siska! Hvor sjovt - har netop i går købt dine dejlige e-bog med juleopskrifter - og så er du lige på bloggen i dag. Tak for dig. Jeg har også måttet sande, at sukkermonstret virkelig er en drage: når man hugger 1 hoved af, vokser der 3 nye ud. Den skal tæmmes indefra.

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.