Afvisning
Da jeg var i 20´erne, blev jeg ulykkelig, når nogen sagde "NEJ" til mig.
Jeg følte det som et personligt nederlag og en afvisning af mig, hvis jeg fik afslag. På hvad som helst. En invitation, et forslag...
Til gengæld for ekstra røvballer under armhulerne (hvad fanden sker der for dem? Jeg kan se, at jeg ikke er den eneste på 39, der har dem), ekstra rynker og mærkbart kortere tid at fjolle rundt på kloden i, er jeg sluppet af med den skavank.
Så derfor kan jeg sige: I havde ikke lyst til at sende jeres barndomsbilleder ind. som jeg opforderede til på bloggen. PYT!
I stedet får i en mail, som jeg tror, jeg ville have printet ud og begået harakiri med, hvis jeg havde fået den, da jeg var 20 år og usikker. Nu kan jeg sagtens forstå hende. Kvinden, der skrev den til mig, er en af mine favorit-damer på nettet. Og jeg er stadig vild med hende. Hun skrev sådan her:
Kære Ninka
Jeg har slettet dig fra min blogroll – ikke fordi jeg synes du stinker eller ikke synes det du laver er rigtig godt, men fordi jeg prøver at lave en lidt skarpere profil på min blog, hvor dem jeg henviser til ikke bare skal være ”mine venner”, men dem jeg gerne vil ”være i familie” med – og det er andre humoristiske skribenter og folk med skæve tanker.
Ville bare lige sige det, så du ikke en dag klikkede dig ind og opdagede du var væk og tænkte jeg bare havde kylet dig ud for all the wrong reasons J
Håber du kan holde begge ben på jorden i hele det her millionøse-hurlumhej. Hold da kæft en ballade I har skabt, hahahaha. Og sikke meget folk pludselig mener. Men det er jo ikke første gang du står i krydsilden.
PS. Glæder mig stadig til vi bliver 50 og skal sidde på meditations-retreats sammen og snakke om hvordan den perfekte penis ser ud – altså i pauserne.
Hun er fandeme sjov. Nå, men hvordan har du det med at blive afvist?
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (4)