Bertrams første discofest og VURDERINGER
Her er Bertram på vej til sin første discofest i fritten.
Han ville have det samme hår som farmand.
Han strøg selv sin skjorte.
Bertram. Du lille bitte og samtidigt meget store menneske. At du er begge dele kan enhver, der kigger på dette billede af dig se. Du aner ikke, hvor øm jeg er over dig. Og hvor højt jeg elsker dig. Vi har været ude på så vild en rejse sammen. Og nu står du her. Midt i en vild verden fyldt med fristelser og udfordringer og en masse spændende oplevelser. Og du formår at holde fast i dig selv og klare dig så fint. Der var engang, hvor jeg slet ikke følte, at du levede i samme verden som jeg. Det er så stort at dele virkeligheden med dig nu.
Tilbage til den. Virkeligheden. Fritten sørger for sodavand, is, snacks og guf. Bertram har sin egen Vanoffe chokolade uden sukker og sødemidler, mælk og gluten med. Samt sin Funkisfood-is på frugtsaft.
Jeg fortalte ham, at de andre ville få sodavand, og at jeg havde tænkt mig at give ham danskvand med. Nødløsningen ville have været en Voelkel sodavand sødet med fermenteret te. Men han var fint tilfreds med at få danskvand.
Jeg ved ikke, hvem der er mest stolt. Ham over sig selv? Eller mig over ham?
I går fortalte han mig, at pigerne var begyndt at larme meget i klassen. Og at det var svært for ham. "Jeg har haft det svært i dag, mor. Nu trænger jeg bare til at sidde her og slappe af, imens du henter Melvin."
Tænk at han kan reflektere over sine oplevelser og sætte ord på dem, når han kommer hjem.
Prøv at høre her:
For 4 år siden var han kun "bevidst" om vores eksistens i få minutter af gangen i løbet af en dag. resten af tiden var han som en dopet. Væk. Børnepsykologen på Børneklinikken så os i øjnene, da hun sagde: "Han har en bevidsthed, der fungerer, som små øer, han lander på en gang imellem. I skal forvente, at det går ned ad bakke med ham fra nu af, og at han vil skile sig mere og mere ud. Han kommer ikke til at kunne klare sig selv. Og jeg kan have mistanke om, at han er retarderet."
Det er FANTASTISK. Jeg er så stolt over det vi har opnået med ham.
Det er ok at TV2 har valgt alligevel ikke at lave en dokumentar om min forvandling af fire familier ud fra den metode, der har hjulpet Bertram, fordi de alligevel ikke kunne få støtte til dokumentaren fra public service puljen. Jeg er sikker på, at det sker af en årsag. At jeg får et tegn fra højere magter om, at det er tid til at koncentrere sig om at lave foreningen, tilegne mig mere viden, og i det hele taget passe på mig selv i stedet for at tage så mange kampe i medierne.
Det er okay, at formanden for ADHD foreningen i ren iver selv ringede til Jyllands Posten og lækkede den historie. Tænk hvor mange følelser, vi mødre og udbrydere fra ADHD-foreningen og Autismeforeningen vækker lige nu. Bare fordi vi siger: "Her er en anden mulighed. den handler om kost og biomedicin. Tag den, hvis den appelerer til jer." Det er fantastisk. Vedrørende foreningen har jeg læst to fantastiske ting på min seneste uddannelse, som jeg vil dele med jer. Brug den, hvis I kan. Smid den over skulderen, hvis den ikke siger jer noget:
"Jo mere du fordømmer, dømmer og vurderer andre mennesker, jo mere bør du se på din egen frygt og skam."
"Jo mere indigneret og ophidset nogen gør dig, jo mere er det tid til at se på, hvad det er, du er så bange for? Hvad er det, disse personer (og i dette tilfælde mig) minder dig om?"
Det er vise ord, som jeg hørte fra en af de mest inspirerende lærere, jeg nogensinde har haft. JP Sears.
Og dem tager jeg med mig. Og minder MIG SELV om, hve gang jeg bliver ophidset, indigneret, føler mig kaldet til at kritisere elller advare om nogen eller noget. Vurderinger og domme er intet andet end min egen begrænsede boks af værdier, som jeg smider ud over verden.
Og den er hverken bedre eller mere rigtig end nogen andres. den er bare...min holdning.
Husk det, næste gang nogen kritiserer eller dømmer en anden person. At det er intet andet end den persons holdninger. Formet i netop den persons barndomshjem. Og hvem er vokset op i et specielt harmonisk et af slagsen?
KYS
Ninka
PS: Har I tjekket alle de fine links på forsiden af min hjemmeside?
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (31)