Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas Detox tips og guides

Blod, sukker og B6

Kære kernesunde og alle andre her på bloggen

I ved jo, at jeg ikke er bleg for at tage snakken mod de nedre regioner. Det er I vant til. Sarte får her en advarsel. Denne blog handler om det, der er i underbukserne en gang om måneden.

Menstruation.

En helt ny oplevelse for mig.

Nogen af jer spørger, om det kan passe, at menstruationen forandrer sig, når man holder op med at spise sukker. DET gjorde den i den grad for mig.

Nu er den FLOT, rød og dufter af blod. Intet andet. Før var den brunlig, ildelugtende. Og nogen gange blev den ikke engang rigtigt til noget. Nu flyder blodet sundt og rødt. Og der er meget af det.

Det er et skide godt tegn. Og jeg er taknemmelig for min sunde blødning hver gang den kommer.

Og så alligevel.

Denne gang var jeg nemlig løbet tør for...B6. Og selvom Irene Hage (Lægen med bogen "Kvinde, krop og sundhed") har fortalt mig det så mange gange, at jeg endda ofte fortæller det videre herinde, så havde jeg GLEMT (og hvordan fanden kan man det) hvor umulig jeg bliver uden.

Så der gik en uge op til menstruationen, hvor jeg ikke fik dem. Og jeg var så tudevorn, rasende, irritabel. Der var to dage, hvor jeg var så irriteret, at jeg måtte lade være med at læse godnat-historie for børnene. Ligesom jeg spiste alt for meget og for søde sager (også selvom de var sunde).

Jeg tænkte: "Det var DOG utroligt". Er mit liv alligevel noget bras? Sådan føltes det. Og så kom menstruationen. Jeg holder ikke styr på, hvornår den skal komme, for Morten er steriliseret, for vi vil ikke have flere børn.

Og så kom den. Samtidig med Morten, der havde købt B6 til mig inde i byen.

Og så kunne jeg lægge to og to sammen.

Og de to hedder B6 og chrom.

Jeg var liige tilbage og hilse på min fortid. Sådan havde jeg det før hver eneste måned op til mestruatin.

Nu er jeg hooked up igen. Og jeg har haft en virkelig god dag. Mit gamle humør er tilbage.

I øvrigt kan jeg godt forstå, at julerierne trænger sig på.

Og fat mod! Der er en web-kogebog på vej med juleknas og julemad. Det varer ikke længe, før I kan downloade den.

Jeg tror, at de der Berry Delicious småkager, som man kan få i vores shop, i Egefeld og de fleste gode webshops, bliver mine jule-småkager. Og så den nougat, der er under kommentarerne på Anjas blog i dag. den ser god ud.

Hav en smuk dag

Ninka 

Kommentarer (40)

  1. Rikke Hansen på 08.11.2008
    Hej Ninka..

    Hvor meget tager du hverdag af B6 og Crom?

    Har du nogle forslag til dårlig ånde?
    Jeg lever efter den kernesunde livsstil og passer på mig selv. men jeg blir ved med at døje af dårlig ånde. Det er begyndt at hæmme mig rigtig meget.

    Er der et kosttilskud man kan spise eller et eller andet man kan ta for at få det til at forsvinde??

    Kh Rikke.
  2. Lone S på 08.11.2008
    Obs Send e-mail funktionen virker tilsyneladende ikke pt. Kun send hjemmeside. Men der er vist også nok at se til :-) K.h. Lone
  3. Lone S på 08.11.2008
    Der har været nogle spørgsmål ang. kalktilskud til børn, og jeg har fundet nogle tips i tidligere blogge:
    ”Min datter på knap 13 måneder får koralkalk fra solaray. Dem er der både calcium, magnesium og D-vitamin i. Jeg hakker dem med en kniv og knuser dem derefter med bagsiden af en ske, før jeg kommer dem ovenpå hendes grød eller i en smoothie. De smager rigtig godt og glider ned sammen med vitaminpillen uden problemer. ” Christina T, Ninkas blog, den 13/6 08
    http://www.kernesundfamilie.dk/114/article/407/197/neste/10/

    "jeg tager også Dolomitkalk (m magnesium) og Dvitamin - men det har jeg gjort i mange år da jeg er rigtig mælkeallergiker.
    Dolomitkalken fås i pulverform, der kan drysses i grød eller smoothien."Maja K 29/6 08, Ninkas blog den 24/6 08 http://www.kernesundfamilie.dk/114/article/425/197/neste/6/

    Så ved jeg ikke, hvad der er bedst. Der findes sikkert også flere muligheder.

    Ps, det kunne være rart hvis det var nemmere at manøvrere imellem de tidligere blogge, hvis man samler tips, og gerne vil læse de tidligere blogge. F.eks. med links til blogge under de forskellige måneder under Tidligere indlæg. Hvis man er kommet ind i en blog via Google, og f.eks. læser en henvisning til den forrige blog, kunne det også være rart hvis man umiddelbart kan finde den.
  4. Anne Lindholt på 07.11.2008
    Hej Maja,

    Jeg er faktisk lidt i smug igang med at skrive lidt ned, og jeg har ført dagbog lige siden jeg var helt lille, så en dag skriver jeg en bog, så noter er der nok af.

    Jeg er stadig i psykolog-behandling, men nu handler det ikke længere om at overleve, men om at lære mig selv at kende. Det er en utrolig rejse. Problemet er at jeg mangler troen på at jeg kan og har noget at fortælle. Min fornuft er med mig, mine følelser er ikke endnu, men en dag udgiver jeg en bog, det er jeg sikker på.

    Jeg har i øvrigt lige bestilt B6, jeg håber det kan hjælpe mig under mens.

    Jeg læste et sted at det også kan hjælpe hvis man har problemer med uren hud, er der nogen der har erfaringer med det?

    KH
    Anne
  5. Tina - på 07.11.2008
    Hej Alle,
    jeg vil prøve med B6 og Chrom tilskud, men skal jegtage det hver dag -hele tiden eller er det kun lige omkring menstruationen?

    Mvh Tina
  6. Anne Lindholt på 07.11.2008
    Hej Kernesunde familie og alle bloggere og læsere.

    Jeg vil bare gerne sige jer en stor tak fordi I er her og fordi I bakker hinanden så meget op.

    Jeg har selv levet kernesundt i ca. to måneder, og jeg har det fantastisk! Jeg stoppede med at ryge for to år siden, tog 15 kilo på, men jeg er IKKE RYGER, og det er virkelig stort for mig. Siden har jeg kæmpet med overvægt og dårligt humør. Sideløbende er min kæreste de seneste par år faldet dybere og dybere ned i sofaen, og til sidst gik han liv ud på arbejde og søvn og arbejde og søvn og lidt pizza og burger.

    Jeg begyndte allerede at spise efter kernesund-principperne for nogle måneder siden, har altid interesseret mig for kost (har læst Atkints, Tor Nørretranders, Niels Ehlers, GI-tabeller og you name it - selvfølgelig med de skeptiske briller på og med min sunde fornuft). Jeg hoppede af den fedtfattige bølge for længe siden, men det endte med at jeg levede af æg og kedelig salat fordi jeg ikke kunne finde noget der var specielt inspirerende, og som I selv ved, så falder man i når det forbudte er mere lækkert end det tilladte.

    Jeg syntes hver eneste dag var en kamp, og jeg besluttede at det var livet altså for kort til. Så jeg købte kernesund familie, og jeg var solgt til økologisk sukkerfri stanglakrids allerede efter at have læst et par sider. Det er jo DET jeg havde savnet. Og her går det ikke (kun) ud på at tabe sig, men det handler om at få en sund og stærk krop OG et dejligt liv med lækker mad. I WANT THAT!!

    Jeg er ikke typen der prædiker. Men jeg kunne simpelthen ikke holde ud at se min kæreste falde længere og længere ned i et hul, alt imens jeg nærmest svævede op ad mit sorte hul. Det harmonerede bare ikke. Når jeg foreslog ham at han kunne tage med mig ud at gå en tur, var hans svar, at han ventede på han fik energi. Energien måtte jo komme på et tidspunkt.

    Jeg elsker min kæreste meget højt, men jeg har altid været en fighter, og jeg kan ikke være sammen med mennesker der er udånder-typer og som ikke (i det mindste) tager ansvar for deres eget liv. Det er okay at være ked af det, ok at være fortvivlet og opgivende, men ansvaret for et lykkeligt liv, det ligger hos en selv, så man må på en eller anden måde få det bedste ud af livet ud fra de vilkår man nu har fået. Og man må ikke give op!

    Jeg taler af erfaring. Jeg havde min første depression som 12årig. Jeg er blevet seksuelt misbrugt som 6årig, voldtaget 2 gange, er vokset op i en forfærdelig skilsmisse (som jeg forsøger at skrive en bog om) og er blevet mobbet alle i år i folkeskolen på grund af en slap nerve i mit ene øjenlåg. Jeg har været alene hele mit liv og har ikke haft nogen voksen at støtte mig op af. Det har haft alvorlige konsekvenser for mig i mit voksenliv (jeg er trods alt kun 26 år), og jeg går i dag til psykologbehandling for PTSD (post traumatisk stress disorder – det samme som flygtninge har, de der har været udsat for tortur).

    MEN, for der er altid et men. Jeg har for flere år tilbage besluttet mig for IKKE at være et offer. Jeg er ikke et misbrugt barn. Jeg er ikke et voldtægtsoffer. Jeg er heller ikke et mobbeoffer eller et skilsmissebarn. Jeg er en fighter, jeg er hende der gennemlevede og overlevede og kom ud som en vinder. Jeg er åndssvagt livsglad, for kun hvis man har prøvet hvor meget livet kan stinke, kan man græde af glæde over et smil fra en ukendt buschauffør. Jeg ELSKER livet. Og selvom jeg til tider har ønsket mig hen til en anden planet, så ville jeg ikke have været min barndom foruden. Jeg har fået så stor indsigt i livet. Og min barndom har gjort at jeg kan tale med enormt mange mennesker, fordi jeg kan sætte mig ind i næsten hvilken situation det måtte være, og det giver mig utrolig meget!

    Hvad har det her med kernesund at gøre?
    Jeg får stadig nedture, men kernesund kost og motion har gjort en kæmpe forskel for mig. Jeg har aldrig rigtig dyrket motion, men efter jeg har læst jeres bøger, har jeg erkendt hvor vigtig motionen er for min krop - og ikke mindst for min sjæl. Min daglige time i naturen gør så stor en forskel, at jeg kan mærke kroppens afsavn hvis jeg en dag ikke er ude og gå en tur. Min motion er blevet min antidepressive medicin, og jeg elsker hver dosis jeg tager.

    Og kæresten?
    Jeg skred fra ham. Da han i et skænderi kom til at give mig skylden for hans elendighed og hans overvægt fik jeg nok. Jeg råbte og skreg af ham så jeg var hæs i tre dage efter. Jeg spyttede og savlede mens jeg skreg, det har ikke været noget kønt syn. Jeg har prøvet og prøvet og motiveret og, ja desværre, også presset. Jeg har endda lavet ekstra mad til ham, fordi han nægtede at spise mit sunde mad, så ja, jeg har kogt hvide ris selvom jeg ikke skulle spise et gram selv.

    Efter et par dage hvor vi (læs: JEG) havde fået kølet af, besluttede jeg at komme hjem (jeg overnattede hos min søster) så vi kunne snakke tingene igennem. Min kæreste fortalte at han havde været ude og gå hver eneste dag siden jeg skred, og han var SÅ ked af at han havde givet mig skylden. Han havde virkelig fået et wake-up call, og han var blevet dybt chokeret over min voldsomme reaktion. Han har takket mig flere gange siden fordi jeg gjorde det klart for ham hvor alvorligt det stod til.

    Så d. 9/10 gik vi i gang sammen. Han VED at det er hans eget ansvar, og det må jeg sige han har levet op til. HAN tager initiativ til gåture og cykelture, HAN laver smoothies og han er sågar begyndt at læse kernesund familiefitness bogen. Min kæreste har læst 2 bøger hele sit liv og hader normalt at læse…

    Jeg har fået en ny mand herhjemme. Og jeg kan berette om at vi tilsammen har tabt os 10,5 kilo siden vi startede d. 9/10. Hans vægttab går hurtigere end mit, men det har jeg læst skulle være meget normalt, så det har jeg det fint med. Han falder ikke i søvn på sofaen, er aktiv og energisk og det er så dejligt!

    Tak fordi I ”lyttede”

    Jeg er glad for at følge med her på siden, her er god inspiration, motivation og opbakning, tak fordi I er her!

    Mange kernesunde hilsner

    Anne


    PS – jeg vil prøve med B6, jeg har nemlig de samme problemer som dig Ninka.
  7. Anja Christensen på 06.11.2008
    Hej Josefine,
    Hvis det var mig der var gravid ville jeg bare tage et calcium tilskud, prøv at spørge lægen.

    knus
    Anja
  8. Anne-Marie Freisig på 06.11.2008
    Hej Ninka og alle jer der læser blogs\'ene herinde

    For ca. 7 år siden stiftede jeg bekendtskab med en kinesiolog. Niels hedder han. Jeg konsulterede ham da jeg ku\' mærke at min krop havde det rent ud sagt ad H til. Det blev startskuddet på mit sunde liv. Principperne for kosten er stort set de samme som kernesund. Han satte mig på, hvad han kalder for stenalderkuren. Her lærte jeg at lytte bedre efter min krop. Så istedet for at den skal "råbe" af mig før jeg reagere, kan jeg nu også høre når den bare hvisker :o).
    Til dem af jer der gerne vil vide mere om ham, sætter jeg et link her: www.lotushelsecenter.s-3.dk

    Knus fra Anne
  9. Merete T på 06.11.2008
    Er der nogen, som kender noget til de forsøg, der p.t. kører på Hvidovre Hospital? De afprøver noget nyt medicin mod irritabel tyktarm, og min mand havde tænkt sig at melde sig til det forsøg, hvilket jeg ikke just er begejstret for. Han er blevet undersøgt med bla. koloskopi, og lægerne kan ikke finde noget, derfor mener de at det "bare" er irritabel tyktarm. Jeg mener jo, at der ikke findes nogen nemme løsninger, og at piller mest kun symptombehandler - hvad mener I? Nogen kommentarer?

    Vh. Merete
  10. Henriette Bekker på 06.11.2008
    Vedr. manglende eller uregelmæssig menstruation.....

    Årsagerne kan være mange - der kan være grund til at kigge i retning af oxidativt stress - også kaldet udbrændte binyrer og overvækst af candidasvamp der medfører at skadelige stoffer og ufordøjet protein og kulhydrater fra tarmen optages i kroppen og blodbanen.

    Effekterne af oxidativt stress er at produktionen af DHEA hormonet svækkes og kortisolniveauet i kroppen stiger. Kroppen "ældes" før tid - hormonbalancen rykkes - man kan gå i for tidlig overgangsalder, menstruation kan blive uregelmæssig eller helt forsvinde, ægløsning følger menstruationen. Oxidiativt stress er direkte effekt af kosten og manglende motion - for meget af alt det hvide.

    Effekterne af candida eller anden svampevækst er mange og kendte - googl det.

    Produkter der kan hjælpe på oxidativt stress er rosenrod. DHEA produktion kan reguleres naturligt med MACA root - kan også normalisere menstruation (ihvertfald hvis den skyldes "for tidlig overgangsalder"). Candida og anden svampevækst er mere kompliceret - Kernesund kost er et skridt på vejen men ikke helt nok - gær skal helt ud af kosten, frugt i en periode og derefter max 2 stk. om dagen, kartofler max 1 gang om ugen, svinekød og oksekød erstattes af kalvekød. Tricycline kan hjælpe på vej sammen med en hel del andre produkter der udrenser tungmetaller og andet snask....

    Mvh


    Henriette

    http://www.macaroot.com/benefits/testimonials.html


    http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=3813/sprog=1/grp=8/menu=10/
  11. Vibe Smilla Wested på 06.11.2008
    Kære Maya

    Jeg fik taget testen på detoxditliv i Bredgade, hvorefter den blev sendt til USA. Jeg går også ud fra at man kan tage den på Nordic Clinic- som jeg nok ville foretrække nu. Jeg er ikke sikker på, at den hedder en celle profil test. Men det er i hvert fald en test, hvor man kan se hvad der er ophobet i kroppen af uønskede stoffer samt hvordan processerne (Citronsyrecyclus) er i dine celler, og om der er \'svage led\'.
    Jeg kan ikke huske præcis hvad det kostede, men noget i retning af 3.500 kr. for testen og konsultation og oveni kommer så de kosttilskud man skal tage. Men det varrierer meget, alt efter hvor meget skidt man har i kroppen.

    Håber det var svar nok, ellers må du endelig spørge igen.

    KH Vibe
  12. josefine pedersen på 06.11.2008
    Hej Ninka
    Jeg er ved at blive kernesund. Og er gravid i 16 uge.. Så var jeg til jordemoder i går som jo sage at jeg skulle huske at drikke mælk for mit barn skyld..Hvad kan jeg tage i stedfor... For jeg kan jo mærke at jeg få det godt uden mælk...

    Josefine
  13. Tina - på 05.11.2008
    Hej Alle,
    jeg vil prøve med B6 og Chrom tilskud, men skal jeg altid tage det eller er det kun lige op til menstruatuionen?

    Mvh Tina
  14. Camilla Selin på 05.11.2008
    Hej Maya

    Tak for dit svar.

    Kh. Camilla
  15. Maya Jacobsen på 05.11.2008
    Hej Camilla!

    Man kan hælde Guarmin i vand og drikke det, men man kan også putte det i en smoothie. Jeg ville gøre det, efter du har blendet den og ikke lade den stå for længe, så bliver konsistansen tyk. Og husk at drikke rigeligt vand til - fibrene suger vand til sig!

    Velbekomme!
    :-) Maya
  16. Maya Jacobsen på 05.11.2008
    Kære Vibe!
    Tak for indlægget. Det lyder MEGET interessant med den test! Kan du opgive flere detaljer? Hvad, hvem, hvor, hvor meget?? :-)
    På forhånd tak! :-)
    Maya
  17. Bitten christensen på 05.11.2008
    Kære Henriettem og Sarah,
    jeg måtte fælde en tåre da jeg læste om dig og Sarah. huskede på vores dejlige samvær på Vestjyllands Højskole og hvor meget jeg savner jer. Min egen datter er blevet "genfødt" efter jeg gav hende bogen i julen 2007. Håber at jeg ihvertfald møder dig Henriette når kernesund holder nyt kursus i september 2009.jeg kan desværre ikke komme til Sorø i november. Ønsker jer alle en kernesund vinter.
    Kærligst Bitten
  18. Camilla Selin på 05.11.2008
    Hej Ninka

    Jeg har et spørgsmål angående "jordbæris til morgenmad" i bogen "ernesund familie sådan!"

    Der skriver du at man skal bruge 1 spsk guarmin - Skal det direkte ned i shaken? Der står nemlig på pakken at det skal "opslæmmes" i vand.

    Kh. Camilla
  19. Vibe Smilla Wested på 05.11.2008
    Ang. manglende mens.
    Jeg har også altid haft problemer med dette, og blev undersøgt på kryds og tværs, ingenting kunne de finde. Alt hvad jeg kunne få af vide var, at det ville blive så godt som umuligt for mig at blive gravid. Først da jeg efter mere end 10 år kom til en virkelig dygtig gynækolog fik jeg diagnosen PCO.

    Jeg har nu haft mens. 1 gang, og blev gravid ved den efterfølgende ægløsning! Ret vildt.
    Jeg levede \'kernesundt\' før det blev et begreb, og det har ganske sikkert hjulpet- men jeg tror selv, at det der gjorde det store udslag var en celle-profils test, hvor det viste sig at jeg havde diverse hormonforstyrrende stoffer ophobet i kroppen. Jeg kom på en udrensningskur med en masse kosttilskud, men nåede kun ½-vejs i den da jeg blev gravid. Og nu sidder jeg med en lille 5 mdr\'s pige på skødet :-)
    Jeg ved ikke om I kan bruge dette til noget, men styntes alligevel at min historie kunne være relevant her.
  20. alex w på 05.11.2008
    Hov Maya.
    Glemte dig. Tusind tak... Det er super billigt må man sige. Kigger på sagerne.
    Egentlig er det underligt at jeg ikke kan bruge samme viljestyrke som er brugt på kost, men kender i følelsen af at der er for meget på een gang? Vi må se.. Har også tænkt mig at sige at "Jeg ryger ikke i øjeblikket", fremfor at nu er det slut resten af livet. Kan sagtens følge tankegangen! Tak og knus
  21. Alex w på 05.11.2008
    Jane, Lone og Lena.
    1000 tak for de gode råd! Blev helt glad over jeres tid og nærvær da jeg hoppede herind! Jeg ELSKER dette forum. Sikke en opbakning!

    Jeg kigger på linksene, og fortæller hvad jeg finder ud af. Planen er at jeg stopper den 10 November. Tak! Knus Alex : )

    Ps. nu skal jeg i biffen til forpremiere på James Bond. Første tur med sundt slik uden popcorn !! Jeg er så stolt, tilberedte en kæmpe madpakke i går da jeg er rigtig sent hjemme. Så må jeg ligne en idiot i biffen, det er det hele værd!
    God aften.
  22. Maya Jacobsen på 05.11.2008
    Kære Alex og Jane! - og alle andre potentielle ikke-rygere! :-)

    Jeg kan ikke anbefale Gillian Rileys "QUITTING SMOKING" nok!

    Hendes tilgang er enestående, og hendes formidling ualmindeligt klar og præcis.

    Og så kan man ovenikøbet få den på amazon.co.uk til kun 0,01 pund + porto, dvs. under 50kr.

    http://www.amazon.co.uk/gp/offer-listing/0717132706/ref=sr_1_olp_2?ie=UTF8&s=gateway&qid=1225896947&sr=8-2

    Centralt, og modsat mange andre tilgange, anbefaler hun ikke, at man forsøger at undgå fornnemmelsen af trang og det, der udløser den - det er altid en stakket frist - men giver derimod redskaber til at bearbejde trangen, funderet i sund fornuft, erfaring og hjerneforskning. At bruge plaster og tyggegummi kan derfor være problematisk, fordi det er en måde at undgå trangen og måske underminere tiltroen til egen viljeskraft.

    Et andet centralt princip handler om at eje sine valg. At vide og mærke at man er fuldstændig fri til at ryge - og så træffe sit valg fra situation til situation på baggrund af ens helt egen motivation. Dette bl.a. for at imødegå den trods og selvmedlidenhed, der let aktiveres, når man fortæller sig selv, at man ikke MÅ ryge NOGENSINDE MERE. Der for anbefaler hun også, at man ikke til at starte med fortæller omverdenen om sit projekt.

    Hun har også skrevet "How to quit smoking and stay stopped for good" og "Willpower" om samme emne, men "Quitting smoking - the lazy persons guide" er den lettest læste.

    Hun skriver også om, hvordan med en lignende tilgang kan håndtere overspisning: "Eating less - say goodbye to overeating" og "Beating Overeating - the lazy persons guide".

    Al mulig lykke og held med projektet!
    Kh, Maya
  23. helle nielsen på 05.11.2008
    Hej Ninka

    Jeg har forsøgt flere gange at skrive til din mail, men jeg kan ikke komme igennem.

    Det drejer sig om mødet i foreningen d. 1. dec, som jeg muligvis kunne være interesseret i.

    Jeg har en søn på 8 år som er diagnosticeret infantil autist. Vi er for kort tid siden påbegyndt diæt med Marianne Jæger som behandler.

    Det lyder ret interessant med den nye forening, så kunne jeg evt. få en invitation

    Knus Helle
  24. Jane Weiss på 05.11.2008
    Hej Alex

    Jeg er i gang med at prøve at holde op med rygningen. Jeg har rimeligt held med at bruge plaster. Jeg ryger ikke når jeg er på arbejde, men har problemer når jeg kommer hjem . Så ryger jeg et par stykker. Det er selvfølgelig bedre end de 20 jeg plejede at ryge om dagen.
    Jeg kan kun anbefale plastret.

    Hilsen
    Jane
  25. Sofie Rygård på 05.11.2008
    Hej Louise J :)

    Tak for din kommentar. Dejligt at vide, at jeg ikke er ene om den manglende mens. Jeg håbede også på, at den kernesunde kost ville få orden i min krops åbenbart forvirrede homoner, men nej desværre.

    Ligesom dig, fik jeg også besked på, at sådan var der bare nogle kvinder som var. Jeg synes lidt sundhedsvæsnet opgiver for let, jeg mener, der er jo noget i vejen med vores kroppe, en så naturlig del som menstruation, udebliver joi ikke bare.
    Men så må vi jo tage sagen i egen hånd!;) Jeg har undersøgt priserne hos ernæringsterapeuterne, og pt er det for dyrt for mig desværre (lidt ironisk; jeg har ikk råd til at gå til en ernæringsterapeut, fordi jeg sparer op til min egen uddannelse til ernæringstearpeut:))

    Jeg tror istedet jeg - lige som dig - vil prøve at følke Pias råd med røllike. Du må meget gerne skrive til mig om hvordan det virker for dig.

    Kære Pia!

    Tusind tak for rådet omkring manglende menstruation. Jeg cyklede fluks til helsekosten og bestilte røllike kapsler hjem. Det er vel ok at det er kapsler istedet for te ikke?

    Kærligst Sofie
  26. Lone S på 05.11.2008
    Hej Alex
    Min kæreste er fornyligt gået over til elektroniske cigaretter. Han har undersøgt sagen ved læsning af diverse videnskabelige undersøgelser, som han har studeret i ugevis. Indtil videre tyder alt på at e-cigaretter er uskadelige, bortset fra nikotinen selvfølgelig, men nikotin er en af de mindst skadelige stoffer i cigaretrøg. Der er efterhånden mange der helt er holdt op med at ryge almindelige cigaretter efter at være gået over til e-cigaretter. Du kan læse mere om e-cigaretter på det her forum:
    http://www.e-cigarette-forum.com

    Og her er et par forhandlere der sælger elektroniske cigaretter af god kvalitet:
    http://www.jantyshop.com/index.php?language=en
    http://litecig.com/index.php?language=en
  27. Lena Jensen på 05.11.2008
    Kære alex. Jeg synes ikke at du skal tæke pa om det er aspartam i ellert ej. Hvis det virker for dig, brug det. Det er langt bedre, hvis du kan komme af med cigaretterne :) Fantastiskt at du gerne vil stoppe :) Held og lykke
  28. Århus Pige på 05.11.2008
    Hej Jeannie.

    Jeg har oplevet det samme mht. stop af p-piller efter seks år og herefter udebleven blødning. Min læge sagde det samme som din, og jeg ventede og ventede.. Dog ikke helt så lang tid som dig. Det kan åbenbart tage lang tid for kroppen at finde sin naturlige rytme.
    Men synes da, du skal gå til lægen igen, hvis problemet fortsætter længe endnu!

    Knus
  29. alex w på 05.11.2008
    Hej Ninka og alle Jer andre kernesunde.

    Stødte lige på denne artikel i dag, efter jeg med stor fornøjelse så Praxis i går.

    "TV 2 har efter massiv kritik valgt at afbryde programmet Kernesund familie, som blev sendt hver tirsdag kl. 20.50 som en del af TV 2\'s sundhedsmagasin Praxis. TV 2´s programredaktør Keld Reinicke har tidligere udtalt om kost og livsstilsrådene som familien i serien forsøger at leve efter: "Vi vil ikke gøre skade på børn og familier og er meget opmærksomme på vores ansvar. Tipper balancen trækker vi os ud"

    Og balancen er altså tippet nu. Og det er formanden for ADHD-foreningen, Anne Worning meget glad for. Han udtaler til Jyllands-Posten:
    "Jeg kan kun hilse velkommen, at TV 2 tænker sig om en ekstra gang og lytter til os, der forsøger at varetage udsatte familiers interesser. Jeg håber på, at TV 2 også i fremtiden vil tænke sig om, før de bruger den slags mennesker som underholdning og snager i deres ulyksalige hjemmeliv"
    Keld Reinicke vil ikke afvise, at TV 2 laver en udsendelse om de råd kuren foreskriver."

    Jeg kan kun ryste på hovedet og stille mig overbærende uforstående for de mennesker der har bidraget til at få programmet sløjfet.
    Personligt føler jeg at jeg har fået en gave, en øjenåbner, og jeg føler mig vildt priviligeret og oplyst. Min krop har det SÅ godt!

    En anden ting. Jeg er kernesund, og en kæmpe idiot (synes jeg selv). Fordi at jeg ryger... Ja ret fjollet. Rygerlungerne passer ikke så godt ind i 1,5 times træning hver dag, og sund livstil ; )

    Er der nogen der ved om man kan bruge de rygestopsprodukter fx. fra Nicorette? Tidligere har jeg brugt tyggegummierne og det virker for mig. Rent umiddelbart tænker jeg at der må være aspartam i? (ved godt at en uges forbrug af aspartam klart er bedre end et liv med rygning). Men alligevel.

    Er der andre med dette "problem"??

    En hel del her fra.
    Hav en glad og sund dag. Glæder mig til jeres gode råd.! : )


  30. Dorte Kjær på 05.11.2008
    Hejsa.
    Zoneterapi er rigtig godt til at hjælpe på menstruation, jeg har flere gange hjulpet piger til at få sat gang i det men det skal lige siges at jeg ikke ved om det også gælder dem der slet ikke har.
    Kh Dorte
  31. Jeannie Haltrup på 05.11.2008
    Hej Ninka og alle i andre kernesunde:)

    Jeg er en pige på 24 år. Jeg har taget p-piller siden jeg var 15 og altid haft menstruation. Jeg stoppede dog med dette i april, da jeg ikke har lyst til de kunstige hormoner. Men jeg har ikke haft min menstruation en eneste gang siden. Det er ved at gå mig lidt på, og min læge siger at jeg må vente og se.

    Er der nogen der har prøvet at gå i lige så lang tid uden efter p-pillestop?

    Ellers er jeg x-sukkernarkoman. Jeg spiser ikke gluten, sukker og mælk efter konsultatation ved Anette Harbech. Men tager konsekvensen en gang imellem (ca. en uge tager det mig at komme ovenpå) når jeg tager i byen med vennerne.

    Varme hilsner på en ellers grå dag:)
  32. Louise J. på 05.11.2008
    Hej Pia
    Tusind tak for tippet! Undersøgte røllike lidt og ganske rigtigt bliver den prist for at hjælpe på div. mens problemer - så den vil jeg da prøve.
    Jeg har lige et spørgsmål vdr. agavesirup (fx i mandelmælk) og om det er ok at spise det når jeg er på minus-sukker kost??
    Ha\' en skøn dag alle sammen!
    Louise
  33. M H på 05.11.2008
    Lige en lille kommentar til b6 og chrom som jeg også har taget som tilskud de sidste 4 mdr......

    intet mindre end FANTASTISK er det, ingen bumser under menustration (som iøvrigt kommer så præcist jeg kan stille uret efter det!!) ingen sukkertrang og ingen smerter i maven......

    det er som at blive født på ny :-))))))

    så disse tilskud kan kun anbefales
    kh Mette
  34. Pia Brøcker på 04.11.2008
    Kære Louise og Sofie.

    Nu kan jeg altså ikke holde mund mere! Jeg har problemer med min mens også, men ikke samme som jer, men jeg kan godt lide at drikke helbredende urteteer, og derfor har jeg bogen \'Helbredende Urter fra Guds apotek\' af Maria Treben. (Det er hende der har lavet Schweden Krauter). Og hun foreslår at drikke røllike te for alle kvinder, dem det ikke har mens, dem der har uregelmæssig mens, dem der har normal mens, og dem der kun har en gang imellem, hun siger at det også sætter gang i mens hvis den udebliver. Jeg drikker som regel ihvertfald en kop om dagen i ugen før min mens, og jeg kan godt se forskel.
    Hun siger alle kvinder, unge som gamle, skulle drikke en kop røllike te en gang imellem, for at holde underlivet sundt.

    Det er forøvrigt også en god te mod forkølelse!

    Hvis i har flere spørgsmål til dette, så er i velkomne til at e-mail mig.

    Håber det går i orden for jer!

    Knus,
    Pia
  35. Louise J. på 04.11.2008
    Hej Sofie,

    Jeg har som dig heller ikke menstuation (andet end 1-2 gange om året) og det har den kernesunde kost desværre ikke rettet op på. Jeg er også blevet undersøgt på kryds og tværs med det svar tilfølge, at sådan er der bare nogle kvinder der har det!! Udover vitamin piller fra tager jeg også B-vitamin komplekset fra Solaray, men det har hjælper ikke på den manglende mens.
    Jeg er meget spændt på at høre hvordan det går for dig, hvis du opsøger en ernæringsterapeut.
    Jeg vil bare sige, at du altså ikke er alene om at være uden mens:)
    Held og lykke med det hele - og fortæl endelig om det:)

    Louise
  36. Sofie Rygård på 04.11.2008
    Hej igen,

    Tak for dit hurtige svar Ninka.

    Jeg tror jeg vil prøve at kontakte en ernæringsterapeut. Det er bare træls der endnu ikke er nogen på Fyn - men det kommer der heldigvis om nogle år i form af mig;)
    Kan du anbefale en bestemt i København?

    For selvom det er rart at slippe for menstruation, er det ikke rart at vide, at min krop ikke fungerer optimalt.

    For jo, jeg mener ellers min kost er fornuftig: ingen mælkeprodukter, sukker eller sigtet mel samt begrænset mængde gluten.

    Kh Sofie

  37. stina sandström på 04.11.2008
    hej alle


    først vil jeg sige hvor fantastiske de room spray jeg har købt herinde er...wauw..hvor er det lækkert at jeg kommer ind og huset dufter af himmelske dufte istedet for min kærestes efterladte cigaretrøg(bvadr)..de fjerne alle ubehagelig dufte og når jeg nu ved det ik er noget usundt kemisk lort(for at være ærlig) så nyder jeg det endnu mere...
    og at de kommer i en smuk flaske der bare udstråler harmoni gør det jo kun endnu bedre..:)

    nå til mit spørgsmål..jeg lider en del af spændningshovedepine samt øm ryg især når jeg får menstruation...jeg er begyndt at lave mine thai chi øvelser igen...men pauser den under mens da jeg virkleig ik har det godt i de perioder..jg syndes det med B2 lyder virkelig interessant..men kan ikke finde noget på nettet hvor man kan bestille dem??
    og jeg tager normalt ik hovedpinepiller hvis jeg kan blive fri....men i menstruations perioder blir jeg simpelthen nød til det for at kunne være nogle steder..har nogen nogle mere naturlige råd som kan hjælpe ligeså godt? så jeg ik behøver at proppe min krop fyldt med stoffer jeg prøver at blive fri for??

    kærlighed fra stina
  38. Doreen Holmquist på 04.11.2008
    Hej Ninka
    Jeg har lagt mærke til at jeg altid tager på under menstrution, hvordan kan det være?fordi det har ikke noget med ædeflip atgøre, som i gamle dage.

    Er det godt nok hvis man tager et b-vitaminkomplex, hvor der også er B6 i? For jeg syntes stadig at jeg kan blive frygtelig irriteret op til menstrution, også selvom jeg ikke intager sukker, hvedemel osv.

    Hvis I skal komme med nogle nye juleknas opskrifter så savner jeg noget uden nødder, da min datter er dybt allergisk overfor nødder. Det har hun altid måtte finde sig i og især op til jul er der meget med nødder. Vi savner i det hele taget opskrifter uden nødder i , især kage og dessert opskrifter. Det er svæt nok at få en teeangerdatter til at hoppe på at blive kernesund, når så der er nødder i alle retterne.
    Jeg ved godt din mand heller ikke kunne tåle nødder engang, men jeg tør ikke at ekspermenterer på dette område.

    Efterårs hilsener Doreen
  39. Sofie Rygård på 04.11.2008
    Hej Ninka,

    Jeg har så slet ikke menstruation! Jeg er blevet undersøgt på kryds og tværs, og konklusionen er, at jeg er et uforklareligt tilfælde... Hmm.

    Tror du B6 og chrom kunne have nogen effekt for mig - måske skulle jeg bare prøve det af?

    Køber du B6 og chrom i Matas? og hvor meget tager du?

    Kh Sofie
  40. Dorte Kjær på 04.11.2008
    Hej Ninka.
    Ja den kærer menstruation, den volder mig nogen problemer, jeg får migræne hver gang, trods det at jeg spiser kernesundt. Før i tiden fik jeg også migræne eller hovedpine under ægløsning og ind i mellem perioderne til sidst havde jeg det næsten hele tiden.
    Det har kernesundt hjulpet mig af med. Hurra - dog får jeg det stadig når jeg skal ha min menses men ikke længere ved ægløsning - lige bortset fra i søndags hvor jeg fik at føle hvordan det var da jeg ikke passede på - jeg havde nemlig ikke spist helt så sundt den sidste uge, så jeg lå på gulvet på badeværelset i 2 timer og kastede op samtidig med at migrænen var ved at tage livet af mig. Så sådan forløb min søndag...
    Så nu passer jeg på igen for om 2 uger er det så vidt og jeg hader det. :-(
    Lige en lille klagesang.
    Kh Dorte

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.