bryllup og skolestart
Mine kernesunde kolleger derude!
Ved I hvad?
Vi er altså ved at være mange derude. Nu skal I bare høre, hvad jeg har oplevet. Jeg har været til bryllup. Det var skønt, som sådan nogle arrangementer er. Selvom jeg var på vandvognen (Melvin starter i skole, Bertram startede i 1. klasse i dag, og det duer bare ikke med en sur, træt og ustabil mor. Det tager mig 5 - 6 dage at komme mig, når jeg har drukket/spist sukker eller gluten).
Og da klokken blev 3 om natten, ville jeg egentlig gerne hjem. Men jeg dansede og fik snakket med EN MASSE mennesker. Og her kommer det vilde:
ALLE ved det store bord, jeg sad ved, havde et forhold til bogen:
Brudens far havde snittet grøntsager til middagen, der var uden mælk, sukker og gluten (er det ikke vildt??? Et helt traditionelt bryllup)). Og han var ikke irriteret, men takkede mig, fordi bogen havde hjulpet og ændret hans datter.
Kvinden overfor mig var uddannet ernæringsassistent i det offentlige system. Og havde fået en AHA-oplevelse ved at læse bogen og være til foredrag med Thorbjörg Hafteinsdottir. Hun havde erkendt, at vi er blevet ført bag lyset af mælkeindustri og landbrug til at tro, at mælk og gluten er det eneste saliggørende. Det var en rigtig hård en at sluge, for det var hele hendes uddannelse, hun havde måttet tage op til overvejelse. Men efter at have prøvet kosten af på sig selv og sluppet af med livsstilslidelser, hun havde lidt under hele livet, var hun helt opstemt. det var så spændende at tale med hende.
Et ungt par, jeg havde mødt for 8 år siden, levede nu efter bogen. Hun var sluppet af med oppustethed og sår i næsen, der ellers havde plaget hende vildt. Hun havde også opdaget, at hun fik bumser af sukker. Hendes unge kæreste var sluppet af med eksem ved at droppe mælk og gluten. De sagde mig inderligt tak. Og jeg er så lykkelig på deres vegne.
Brudens mor er glad for, at hendes børnebørn ikke får så meget sukker. Hun kan simpelthen se, at de er svære at styre, når det sker ind imellem. I øvrigt var brudens mor søster 100% på bogens kostprincipper.
Derudover var en super skøn leder indenfor militæret og hans kone meget interesseret i bogen og livsstilen. Så, mine damer og herrer: Det her fænger ALLE. I skal ikke føle jer alene.
Bryllupsbuffeen var OVERDÅDIG. Der var så mange dips, salater, lækkert kød og grønt. ALLE elskede maden. Selv de mest konservative. I ER IKKE ALENE DERUDE. Vi bliver flere og flere.
I morgen er det min lille Melvins første skoledag. Han er meget følsom for tiden og følger mig som en lille hvalp dagen lang. Jeg er så glad for at have lært at være til stede med ham i stedet for at skulle rende rundt og ordne 1000 ting herhjemme. Jeg er så lykkelig for at have valgt tv, sukker (og alkohol til bryllupsfesten) fra.
Jeg er så glad i det hele taget. Jeg får så meget i stedet for. De sidste to dage har jeg haft så god tid, at selvom vi var ude at løbe med ungerne, da de kom hjem, havde vi masser af tid til at sidde og drikke te, forberede skolesager, lave lekter og tale om dagen. Jeg føler mig som verdens rigeste kvinde, når mine børn siger: "Hvor har vi det bare hyggeligt, mor". Og når jeg ligger og kigger på min søn, der falder i søvn i mine arme, i stedet for at suse ud og rydde op efter aftensmaden, forberede madpakker og tjekke mails.
I dag var jeg endda så loose, at vi tog aftsed til Bertrams første skoledag uden at have madpakke med. Det er SÅ VILDT at slippe kontrollen og se, hvad der sker. Da forældrene skulle gå, og børnene skulle hen i fritten for at spise deres madpakker, smuttede jeg i Irma og købte: tun, ananas, nektarin, Hanegal pølsehaps, pistacienødder og kildevand. Så kørte jeg hen med det til Bertram og blandende tun og ananas, skyllede frugt og pakkede pølser ud til ham. HA HA HA, det var sjovt.
Jeg ved godt, det lyder vanvittigt: Men prøv det.
Giv SLIP pg få mere tid, ro og oplevelser ind i dit liv.
Før i tiden lavede jeg madpakker om aftenen, lagde tøj frem, bekymrede mig om morgenmaden og gik ALT for sent i seng. Nu går vi i seng klokken 22.30, dyrker lidt sex og står tidligt op. Drengene reagerer SÅ positivt på, at vi ikke stresser. Så vi laver som regel et spejlæg og en smoothie om morgenen. Og mærkeligt nok: Jo mindre vi stresser, jo mere tid er der til at finde på noget madpakkeværk.
Sov godt, søde venner. Jeg glæder mig til at fortælle om Melvins første skoledag (hvor jeg skal fortælle lærerne, at han ikke skal have kage hver torsdag, som alle de andre, men have sit eget guf...)
Kys
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (16)