Chokolade og angst

Jeg prøvede at ignorere det. Med rædsel i kroppen prøvede jeg at tænke det væk. Men jeg var bange nat og dag. Og alligevel turde jeg ikke dele det med jer. tænk nu, hvis Bertram var på vej tilbage til sit gamle, aggressive jeg. Men tankerne fløj igennem hovedet. Shit, nu råber han ad os igen. Hjælp, nu er han ikke til at komme i kontakt med. Han er totalt gone. Og meget svær at elske. Jeg nåede at tænke: Han må i aflastning igen. Vi må tage ham ud af skolen igen. Vi må skille familien ad og flytte hver for sig, så Melvin kan få ro.

Og så, efter 10 dage, sidder vi ved et forfærdeligt middagsbord igen. Og jeg er ulykkelig og mærker det gamle had, da Bertram pludselig siger: Nogen gange spiser man noget, man ikke kan tåle. "Hvad, Bertram? Har du spist noget, du ikke kan tåle.". "Uuuuups, mor, du må ike blive sur, vel?" siger han på sin sjove, søde måde. "Jeg har spist chokolade, som (m. en af vennerne)havde fundet i en pose henne i skolen.". Pyyyyyh tænkte jeg. Og var så lettet. det var - som det ALTID er, når Bertram bliver dårlig fysisk og psykisk - mælk eller gluten, han har spist. Det var mælkechokolade, fik vi opsporet. Og så vidste vi pludselig, at det var de sædvanlige 14 dage i helvede, vi havde været igennem.

Og nu er han tilbage igen. Og har endnu en gang fået illustreret, hvor vigtig denne oplysningsopgave er for alle de børn, der har det ligesom ham. Alle de børn med autisme, ADHD, hyperaktivitet og andre adfærdsforstyrrelser samt 22Q11, som ikke kan spalte de proteiner, der er i mælk og gluten, som derfor virker som GIFT i kroppen.

Kærlig hilsen Ninka

PS:

Husk at læse om hollywoodstjernen Jenny Mc Carthy, der har hjulpet sin søn med samme metode som vores her