Dag 1 på raw food (og læger)

Dette er min aftensmad.

Og her er min status på denne første eksperiment-udrensningsdag med raw food. Juice til morgen med rødbede, spirer, agurk, ingefær, spinat, avocadoolie. Smoothie hertil. Salat til frokost med spirer. Aftensmad: Salat med spirer, tamari, solsikkerner, blomkål. Raw salat med grønkål, appelsin, æble (kommer som videoopskrift i klubben næste måned. Sen aften: Shake med soyadrik.

Jeg er IKKE mæt. Faktisk er jeg SULTEN. Rawfood-eksperten Søren siger i det interview, I kommer til at høre i januar i klubben, at proteintyper kan have krise de første par dage på ren raw food. Med at savne den tunge mæthed, som kød normalt giver. Men hvis det bliver en sult-fornemmelse, så laver jeg kursen om til 70 % raw og 30 % kød. Jeg NÆGTER at sulte og tænke på mad hele tiden. 

Jeg bruger nemlig ikke mad som dulme og underholdning.

Raw er genialt til at få alle de mikronæringsstoffer, vi har brug for. Så ren, ubearbejdet og komplet som mulig.

OG. Når kroppen er SULTEN, så lytter jeg. Så lad os se i morgen. Måske er det en omstillingsproces. Måske skal der justeres.

Jeg ville også lige dele med jer, hvad der er kommet af respons fra læger på DR1 indslaget på vores blogs. Ville lige samle dem her...

Se nedenfor

Knus fra Ninka 

Irene Hage, Praktiserende læge, om termografi:

Som læge, der især interesserer sig for kvinde-sundhed og forebyggelse af kvinde-sygdomme, kan jeg fuldt ud godkende anvendelsen af termografi som en diagnostisk metode, der øger chancen for at opdage en brystkræft-knude i god tid.

Metoden bruges i udlandet som et værdigfuldt supplement til mammografi og ultralyds-undersøgelsen.

På grund af nyudviklet, sofistikeret og moderne computer-teknologi, med avancerede og ultra følsomme infrarøde kameraer, der kan opspore og analysere og skabe højt opløselige billeder af temperatur- variationer i kroppen, vinder termografi mere og mere ind i USA.

Termografi-undersøgelsen af brystvævet er fuldt accepteret i USA, som en værdifuld undersøgelse til at kunne opdage brystkræft i et tidligt stadie.

I 1972 godkendte det daværende amerikanske sundhedsvæsen (US Dept of Health, Education and Welfare) termografi, som en diagnostisk teknik til at opdage brystkræft, blodkar-sygdomme og neurologiske sygdomme.

I 1982 godkendte FDA (Food and Drug Association) termografi som en diagnostisk teknik for brystkræft og denne godkendelse blev genbekræftet i 2005.

Termografis anvendelse i udlandet er udbredt - ikke som en erstatning til mammografi og ultralyds-undersøgelsen -  men som et vigtigt supplement, så man kan opdage kræftknuder på et tidligere stadie end hvad selv-undersøgelse-metoden, mammografi og ultralyds-undersøgelse kan gøre.  

Fornylig har en videnskabelig undersøgelse i 2008, publiceret i American Journal of Surgery, konkluderet at termografi er et værdifuldt supplement til mammografi og ultralyd, især til kvinder der har et tæt (kompakt) brystvæv. -Am J Surg. 2008 Oct ;196 (4):523-6  

Termografi er en helt risikofri undersøgelse, der ikke er invasiv og ikke bruger røntgen stråler. Termografi kan med fordel anvendes til kvinder, der skal følges tæt, hvis de har noget, der er suspekt eller fordi de er arveligt disponeret og dermed må undersøges oftere.  

Her er fordelen, at de kan blive undersøgt så ofte det skønnes nødvendigt, uden at de bliver udsat for unødig røntgenstråling. På grund af deres natur siger det, at brystkirtler kan være mere følsomme overfor røntgen end andet væv, og der er en lille mistanke om, at hyppig mammografi i sig selv kan forårsage kræft eller provokere kræft-celler til at vokse.

Dette til trods for at der er i dag anvendes nyere strålekanoner, der udsætter en kvinde for mindre stråling.

Undersøgelser har vist, at ved at også at bruge termografi som led i kræftdiagnostik – så øger man nøjagtigheden for at kunne opdage en knude fra 83 % (mammografi alene) til 93 % hvis begge teknikker blev taget i brug.  

(Fra: Ville Marie Breast and Oncology Center Department of Oncology - St. Mary's Hospital, Montreal, Quebec)

At stemple termografi som en diagnostisk metode, der ikke kan anvendes med stor fordel i Danmark, er en alt for hurtig og overfladisk konklusion, der ikke hviler på noget videnskabeligt fundament.

Det er synd, og det er at smide barnet ud med badevandet i en alt for hastig og henslængt konklusion, der ikke viser en åbenhed eller grundig overvejelser over for nytænkning.
 

Per Bennicke, Læge og akupunktør:

Kære Ninka og Morten

Det er ganske spøjst: I 1970 arbejdede jeg med et af de første thermografiapparater her i landet: 750.000 kr, vægt omkring 50 kg. og hundedyrt i drift. Det var på Vejle Sygehus Røntgenafd., hvor vi netop undersøgte hele det kvindelige personale - og fandt 2 maligne tumorer, langt før alm. diagnosetidspunkt.

Desværre gjorde jeg ikke mere ud af det, og apparatet blev sat i "skammekrogen".

Men det var derfor alligevel opløftende at se, at området stadig har interesse - blot ærgerligt at udsendelsen havde flere fejl:

Først og fremmest kan man jo ikke ud fra eet enkelt tilfælde vurdere apparaturets betydning, hvilket nærmest var det, man gjorde. Dernæst var spørgsmålet om falske positive/negative:

Ingen var åbenbart forberedte på dette aspekt. Her havde et godt modargument været, at der i høj grad kan sættes spørgsmål ved samme problemstilling, når man taler om den gængse metode: Mammografien. Denne har ikke blot den bivirkning, at den giver røntgenbestråling (hvad thermografien ikke gør), men også er så belastet af falske resultater, at der er en stående debat i DK og jorden rundt om metodens værdi, og om vi overhovedet skal have denne undersøgelse.

Hvad angår patienternes nervøsitet i forbindelse med "positivt" fund,er den jo hverken større eller mindre, hvilken metode, det så end drejer sig om.

Det er ærgerligt, fordi metoden, thermografi, kom i miskredit, ærgerligt, fordi den kan være og vil blive et godt supplement til de øvrige muligheder.
 

Henrik Isager, speciallæge dr. med:

Jeg har svært ved at fatte, at der skulle være noget skrækkelig galt ved at anvende termografi til brystkræftdiagnostik også her i landet. Metoden har været brugt i udlandet i mange år, og dens effektivitet er veldokumenteret. I USA er den forlængst godkendt af FDA. Hertil kommer, at den ikke indebærer udsættelse for radioaktiv stråling. Det må gøre den særlig velegnet i situationer, hvor der kan blive behov for gentagne undersøgelser.

Claus Hancke, speciallæge i almen medicin:

Hvis jeg skal kritisere Ninka og Morten for behandling af H1N1, så er det deres meget lave og forsigtige dosering af de nævnte tilskud.
I disse tider, hvor man i den danske befolkning injicerer en vaccine, som blot er prøvet på 158 mennesker, og som på ingen måde har været gennem Lægemiddelstyrelsens strikse godkendelsesprocedure, er det utroligt, at nogen kan finde på at kritisere en uskyldig vitaminrådgivning for manglende dokumentation.
Jeg har bedt kritikeren om dokumentation for hendes udsagn, og afventer disse med spænding.
Ninka og Mortens anbefalinger hviler på væsentligt mere solid dokumentation, end den vaccine, der i dag injiceres i den danske befolkning.
Så følg trygt de gode råd fra den kernesunde familie.
Hvis man ikke synes det er nok, kan man med fordel supplere med rød solhat, selen og vitamin-D.