Den gamle Ninka og den nye
Jonas er død. Det er Melvins marsvin. Han fik erantis med i papkassen på den sidste rejse. Og det var så det. Lige da vi fortalte Melvin det, sagde han: "det første jeg tænkte var FUCK. Så har Mette ingen mand mere." Mette er hende, jeg sidder her på billedet med. Min ældste og bedste veninde fra Journalisthøjskolen. Og det er hendes mand, marsvinet er opkaldt efter.
Jeg er glad for, at det er den pelsklædte Jonas, der sagde verden ret farvel. Og jeg er glad for, at det er en stærk og stadig godt gift Mette, der er ved min side og støtter mig, når jeg tager afsked med noget. Og giver mig et spark i røven, når jeg bliver for radikal. Afskeden handler om den side af mig, der står model til hvad som helst med et smil på læben. "For radikal" handler om min trang til fuldstændig at afskrive min fortid. Måske kan du bruge mine nye erkendelser lige der, hvor du er nu.
Respekt, fortid og nutid
"Hvad sker der med den altfavnende, evigt forstående nye yogi-version af dig, der rummer alt og alle", sagde Mette for nyligt til mig og fortsatte: "Jeg ved godt, at du har røget, drukket og spist dig sønder og sammen i din fortid. Men der var også mange fede ting ved dig, som vi, der kender dig elskede dig for. Din humor. Din vildskab. Din rå facon. Det var altså ikke lort, det hele."
Shit. Hun havde ret. I min iver efter at proceslede og forstå og rumme alt og min trang til at komme videre efter 33 år med VIRKELIG usund livsstil, havde jeg helt glemt, at der også var GODE ting ved den Ninka, der drak rødvin hver aften, røg smøger og satte folk på plads med en enkelt sætning. Ikke forstået på den måde, at jeg gider at drikke, ryge og gå i byen hver weekend. Men gadedrengen, hip-hop tøsen og den rå journalist skal fandme også have sin plads min nye verden. Jeg har sådan en fornemmelse af at være kommet ud på den anden side og helt forlegen byde en gammel ven indenfor igen.
Tre dage senere kommer en anden veninde forbi og siger: "Måske skulle du tænke over, hvorfor det er ok med dig at lægge ryg til alle mulige uhyrlige kommentarer om din person på din egen blog? Der er sgu ingen andre, der ikke har en moderator til at sortere i det værste." sagde hun. Og jeg sagde: "Er det ikke censur?" Hvortil hun svarede: "Er det censur at have nogle grænser for, hvad du vil lægge ryg til? Nogle af de kommentarer, du får på din blog, ville du aldrig finde dig i at få i det virkelige liv. Du vile vende dig om og gå." Hun havde også ret. den gamle Ninka ville aldrig have fundet sig i det. Og selvom den gamle Ninkas metoder måske ikke ligefrem skal på banen igen, skal hun måske til at få sig lidt selvrespekt in the hood.
Bloggen, moderator og Clint Eastwood
Så en sen aften forleden sagde jeg til min italiano-agtige kæreste, at jeg egentlig tror, jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke gider blive kaldt ulækker, grisk, ukærlig og alle mulige andre ting, som jeg for det første aldrig ville tage imod med et smil i virkeligheden og for det andet regnede med, at de færreste ville have modet til at kalde mig "in my face". Den blog han skrev som min italiano-beskytter i minutterne efter bar præg af, at han i virkeligheden er Clint Eastwood indeni. Og når der er nogen, der er efter hans kone, har han lyst til at handle, som han ville have gjort. Med det in mente, er hans blog meget tilforladelig, synes jeg.
Men vil vi udøve censur? Nej, selvfølgelig ikke. Saglig kritik, undren og egne holdninger er altid velkomne. Vi kan kun invitere til, at de bliver skrevet med nysgerrighed og uden fordømmelse. Det har jeg savnet lidt på det sidste.
Vil vi, som noget nyt, moderere bloggen, så de mest ondskabsfulde og nedgørende kommentarer bliver afvist ved døren? Ja, det vil vi nok gøre.
Det er ikke mere dramatisk, end den simple udvælgelsesproces, der foregår i enhver menneskelig relation. Det her er en blog, som er skabt for at støtte de mennesker, der er nysgerrige på livsstilen, og som savner inspiration og støtte. Der er masser af andre steder at gå hen og skrive personlige, nedgørende kommentarer. Det rører mig ikke en fjer. Jeg kan foreslå www.eb.dk, hvor tonen er lige i skabet til den slags kommunikation.
Der er bloggere, der har mistet lysten til at skrive herinde, fordi en lille gruppe mennesker sidder klar ved tasterne med negative, nedgørende, personlige kommentarer. Det vil jeg gerne beskytte mine bloggere og mig selv imod.
Bloggen er en dagbog, hvor bloggere skriver om deres erfaring med den kernesunde livsstil, maden, omgivelserne, tankerne, fælderne. Vi udveksler opskrifter, gode råd og tips.
Det er skønt, at så mange kommenterer på indlæggene. Og sådan skal det være. Også fra mennesker, der ikke er enige. For sådan er det også ude i den virkelige verden. Så hvordan skal tonen være herinde? Egentlig som i den virkelige verden. Overvej, inden du trykker på "send", hvordan du ville formulere dig, hvis du så personen, du kommenterer, i øjnene.
Inde på debatten, debatterer vi med hinanden, udveksler opskrifter og mere intime tanker.
Morten og jeg vil også fremover debattere live og svare på spørgsmål en gang om måneden i en live-chat med vores klub-medlemmer. Har du personlige spørgsmål til os om livsstilen, kosten, din vægt, følelser og andet, er du mere end velkommen til at stille dem der. Vi glæder os helt vildt til at være i kontakt med jer hver måned. Vi holder en lille pause fra foredragene, men savner den personlige dialog.
Hav en god uge (eller to)
Jeg tager til USA på konference for at få den nyeste viden om epidemien af autisme, ADHD, allergier og astma. Det er en 4-dages konference, som jeg glæder mig helt vildt til at dele al den nye viden fra med jer herhjemme.
Se mere om konferencen: www.defeatautismnow.com
Ps: Melvin er blomstret helt vildt op efter keleringen i Norge (hvor han fik fjernet kviksølv). Er det ikke vildt?
Knus
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev
Mere detox
Kommentarer (26)