Den sværeste blog, jeg har skrevet.
Det her er den blog, jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg skulle skrive.
Og jeg har ventet så længe som overhovedet muligt med at gøre det.
Mest af hensyn til mine børn.
Meget af hensyn til mig selv.
Og så fordi jeg gerne ville være alene med det, der gjorde ondt og bearbejde det, inden jeg lukkede andre ind.
Mange vil sige, at det, jeg nu vil skrive, er for privat. Mange har faktisk allerede sagt det.
Det vedkommer ikke andre.
Ti stille med det.
Og det er en fristende tanke, og samtidig slet ikke min stil.
Det føles uautentisk, og derfor deler jeg det med jer, der har været med hele vejen.
Morten og jeg er flyttet hver til sit.
Det er en beslutning, der har været længe undervejs, og som vi har kæmpet imod, samtidig med, at vores drømme for fremtiden, måder at ville leve på og være i verden på, blev så forskellige, at vi ikke kunne gøre mere ved det. Eller lukke øjnene for det.
Vi har brugt lang tid på først at forhindre det, siden at bearbejde det sammen med børnene.
Og det gør stadigvæk ondt. Men giver samtidig mening for os alle 4.
Nogen gange, når man udvikler sig massivt, og kigger på alle mønstre, lærer sig selv, sin krop, sin kerne at kende, finder man ud af, at nogle af de mennesker, man fulgtes med en gang, ikke skal være i vores liv på samme måde, som da vi begyndte rejsen.
Det har hele tiden været vores udgangspunkt at være autentiske, hudløst ærlige.
At formidle, hvordan mavefornemmelsen og den indre stemme – kroppen, altid er det vigtigste pejlemærke.
Jeg formidler stadig den tankegang.
Jeg fortsætter og driver Kernesund familie i mit eget navn, og bliver ved med at være rejseleder på rejsen tilbage til kroppen, naturen, sundheden, nærværet. Og den indre stemme. Hvis vi var blevet sammen, ville vi ikke have fulgt mavefornemmelsen. Og det koster dyrt i sidste ende. Ved vi af erfaring.
Morten er på vej i en helt ny retning, som han glæder sig til.
Vi er rigtig gode venner, og Mortens bidrag til Mindful Running vil stadig være at finde i Kernesund Klub.
Så for jer, der færdes i mit univers, vil der ikke være forandringer at spore. Udover dem, de følger med, når man er autentisk, sårbar og ærlig. Og selv dette trin på rejsen det vil være til inspiration for nogle.
Det vigtigste for os lige nu, er at skabe ro omkring børnene.
Og for mig at drive mit livsværk og min livsvej videre.
Dette er, hvad jeg har at sige om denne nye fase i mit liv lige nu. Så mod sædvane har jeg besluttet ikke at kommentere på kommentarerne til dette indlæg - men jer faste læsere skal vide, at jeres tanker og ord naturligvis når frem.
Jeg håber på jeres forståelse.
Kærligst
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev
Mere detox
Kommentarer (35)