Detox julekalender fra Ninka
Så blev det den 24.december og jeg har en gave med til dig.
Det har været fantastisk at overlade bloggen til, hvad der jo egentlig kun er en meget lille del af den gruppe, vi er mange der kalder triben. Jeg er beæret over alle de rejser der er blevet delt. Hvordan de er blevet modtaget og over den søster-kærlighed der er blevet spredt.
Det er jo det den handler om. Julen. Om kærlighed. Om at give og modtage.
TAK til dig, som læste med og af hjertet tak til Lisa, Anna Ronja, Heidi, Else, Katharina, Maria, Siska, Nana, Janne, Yara, Karina, Malou June, Louise, Camilla, Lotte, Pernille, Britt, Dorthe, Fenja, Christina, Sofie, Lærke og Cæcilie for, at dele jer selv, inspirere og kaste lys. Sammen laver vi ringe i vandet.
For mig har december i den grad stået i kærlighedens tegn. Jeg har tilbragt den sammen med min elskede i UK. Og sammen har vi også været et smut i New York. Det er svært for mig at beskrive alt det vilde jeg oplever i mit liv lige nu. Jeg har mødt en mand som respekterer mig dybt, gør mig tryg og kan røre mig, så jeg bryder sammen. Som elsker sit liv, elsker selvudvikling og ser mig. I mødet med hinanden oplever vi hvordan vi kan løfte og gøre en forskel på en vildere måde, end vi kan hver for sig.
Jeg glæder til at kunne dele meget mere om vores fælles projekter med dig i det nye år.
Men lige nu på denne smukke juleaftensdag 2015, hvor jeg igen er samlet med mine børn, skal du have muligheden for at give dig selv eller en du elsker en ekstra julegave. Dig, som også følger min facebook side Ninkas Detox ved, at jeg allerede har givet to detox dig smuk forløb væk. Jeg har selvfølgelig gemt et til dig i dag.
Skriv dit navn i kommentar feltet herunder og in true UK style trækker jeg lod i morgen tidlig kl 10:00 (for ikke at overloade systemet, er det nok med dit navn. Jeg lover du er med uanset)
Har du fulgt med på bloggen, særligt her i december ved du også, at enhver detox rejse er forskellig. For nogen handler det om sundhed og nogen troede det var en slankekur. Detox dig smuk er ikke en slankekur, men i den grad sundhed, holistisk sundhed. Der går så dybt, som du ønsker og rammer de aspekter af dit liv du tør at belyse. Rejsen kræver ikke viljestyrke og rygrad, men dit mod og nysgerrighed. Det er ikke et quick-fix, men et langt selvkærligt og til tider sejt træk, hjem til dig selv.
Nu vil jeg lade dig nyde din jul med din familie eller med dig selv, men inden jeg slipper dig helt og smutter ind til mine elskede drenge vil give dig et lille indblik i den anden mor-rolle jeg har, som jeg også elsker og er så ydmyg over at have, nemlig den i triben for mere end 800 kvinder.
Indblik fra triben
”Jeg er her for at støtte dit lys. Jeg er er her som det lysende eksempel på din skaberkraft. Som er uendelig. Som ingen grænser har. Jeg er her for at lukke røven på de lave lofter, andre har sænket dit slots uendelige himmelrum med.
Jeg er her som den kærlige mor, der giver klaps til den side i os alle, der en gang imellem får lyst til at lægge en dæmper på skaberkraften. Og sige: "Nej, det der lys, DET kan jeg ikke forstå, du skal tænde og blænde os andre med".
Jeg ser kroppen, økonomien, kærlighedslivet, seksualiteten som et billede på, i hvor høj grad vi kender os selv, lever vores livsformål og tager vores plads i verden”.
Uanset hvordan så ønsker jeg for dig, at du bruger juledagene på at sætte intentionen for året der kommer og slippe det som ikke længere tjener dig -og hvis du ikke allerede har gjort det: indtag din plads i verden.
Glædelig jul
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (419)