Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Detox Succes Historier

Vild forvandling: Væk med pleaser rollen, angst og jalousi

Samhørighed, indre kritiker, mistro, behagesyge, selvhad, ud af depressivt liv, intuition, følelses forløsning, nøgle til succes, ubalance i kroppen, positiv egoisme, gennembrud,

Nogen gange har vi brug for at høre noget flere gange… Det vil vidunderlige Britt dele lidt om i dag. Hendes rejse og den bevidsthed hun har, er så dragende og jeg er kæmpe stolt over at kunne dele det hele med dig.

 

 

 

 

Det er med stor fornøjelse, boblende glæde i cellerne og en taknemmelighed så stor, at jeg på denne decemberdag i Ninkas julekalenderlåge vil åbne op for og dele ud af mine guldkorn og fortælle Jer om min rejse tilbage til kernen i mig.

Er du klar til at tage med mig på den vildeste og mest berigende rejse tilbage til et sted, hvor kun taknemmelighed, samhørighed og kærlighed findes?

 

What’s my story?

Jo, nu skal du høre. Jeg prøver lige at spole tiden tilbage. I mange år boede der en indre kritiker i mig. Grænseløs perfektionisme, præstation, pleaseradfærd, behagesyge, frygt/angst, mistro, jalousi, fjendtlighed, selvhad og negative tanker var ’hverdagskost’ for mig og var mine trofaste følgesvende igennem utallige år. Jeg havde i mange år den her depressive sky hængende henover hovedet på mig, og for hver dag der gik, blev jeg mere og mere trist og opgivende.  

 

Det skulle vise sig, at jeg skulle igennem flere sygemeldinger og utallige behandlingsformer og dermed bruge mange af mine dyrebare leveår for at komme dertil, hvor jeg pludselig som deltager på Detox Dig Smuk forstod, at jeg havde mistet kontakten til mig. Jeg havde mistet lille Britt, og det var udgangspunktet for mit depressive liv. 

 

Dagen der forandrede mit liv for evigt 

 

En dag i juli 2013 dumpede Ninka og hendes Detox Dig Smuk forløb ned i min indbakke. Som en engel sendt fra himlen. Jeg tøvede ikke et sekund, da jeg så, at forløbet centrerede sig om det indre arbejde, som jeg havde så desperat brug for at få dykket ned i. Det var helt sikkert et kald. Universet havde hørt min bøn om hjælp. 

Uvidende om hvad der ventede mig, så var jeg meget spændt og fortrøstningsfuld. Jeg var sikker på, at det her forløb havde det indhold, der kunne give mig muligheden for at give mig livet tilbage. Som ville føre mig tilbage i mig. Og min intuition viste sig at være rigtig. 

 

Forløbet er, som du er – det bliver, som du bliver.

 

Det har krævet et kæmpe mod, et viljestærkt sind, ansvarlighed, et skarpt fokus, stilhed, egenomsorg, opmærksomhed, øget bevidsthed og ikke mindst en masse tårer og følelsesforløsning, men det har været det hele værd. Jeg høster godt af min indsats nu. Det tog mig et par år at komme hertil, fordi jeg var bange for at stå i mit lys. Jeg var bange for at se ’trolden’ i øjnene, og derfor gik jeg igennem adskillige forløb på min egen måde og med et resultat derefter. Men jeg gav ikke op, og fordi jeg er gået all-in på det seneste forløb, har det ført mig det vildeste sted hen. På bare 3 måneder. Det sted kan du også komme hen. Hvis du ønsker dig det liv, som du er født til at leve, så anbefaler jeg dig at have tillid til processen og forløbet, tålmodighed og gøre uge for uge færdig med alt, hvad der er på programmet – også refleksionerne. De er dine nøgler til succes og manifestation. Vær dedikeret på rejsen hjem til dig, og jeg kan næsten garantere dig for, at du slet ikke kan kende dig selv efter de 12 uger. Fordi du netop har sagt farvel til det i dig, der ikke længere definerer og tjener dig, men derimod hilst varmt velkommen tilbage til det ægte og autentiske i dig.

 

Selv har jeg fundet den fjollede og levende side frem i mig igen, og mit indre legebarn får lov at udfolde sig uden filter. Jeg er blevet så meget mere glad, og glæden i mig vokser bare. Jeg er blevet ét med naturen. Jeg er blevet så meget mere Britt som den, hun i virkeligheden er. Jeg har lært så sindssyg meget om mig selv og livet, og jeg ville aldrig være det foruden. Jeg vil aldrig være detox foruden, så derfor skal jeg selvfølgelig med igen. Jeg elsker det. Jeg elsker det, fordi to forløb aldrig er ens. Der er altid noget at arbejde med, og som vi kan gå dybere ind i og dermed komme endnu højere op i bevidsthed med. Livet er én stor læring.

 

 

 

 

Jeg lærte tilmed, at alt starter indeni os selv. Om det er sundhed eller ubalance i krop og sjæl. At vi alle er 100 % ansvarlige for at levere lykken og eventyret til os selv, og at der ikke er nogen eller noget udenfor os selv, vi kan kræve det fra. Vi må være villige til at give os selv det ultimative og fylde vores indre ’bæger’ op først, hvis vi overhovedet skal kunne være der for andre og mærke dyb samhørighed, og hvis vi ønsker at skinne og tiltrække alverdens rigdom på denne jord. 

 

Det gik op for mig, at kærlig egenomsorg, Britt-tid, positiv egoisme/sunde valg, selverkendelse, opmærksomhed, stilhed og ubetinget kærlighed til mig selv var det, jeg havde brug for, for at jeg kunne skabe forandring i mit indre og komme hjem i mig selv igen. Jeg kunne med min bevidsthed og mine øjne se, at jeg forgæves havde jagtet det lykkelige og meningsfulde liv udenfor mig selv og ovre i andre. 

 

Det blev for alvor klart for mig, at jeg havde alle redskaber til at tage sagen i egen hånd og åbne op for skattekisten og det i mig, der allerede var der; nemlig livet i kærlighed uden begrænsninger. Et liv hvor kun samhørighed og lykke får lov at gro. 

Sammenbrud før gennembrud

 

Men for at komme hertil, hvor jeg er nu, måtte jeg igennem et sammenbrud i sommers, hvor jeg følte mig åndelig død, og meningen med livet var ikke eksisterende. Jeg måtte slippe en masse – bl.a min store kærlighed, som jeg inderst inde elskede og stadig elsker dybt og inderligt. Men hvordan kunne jeg rumme og elske et andet menneske ubetinget, hvis jeg ikke rummede og elskede mig selv ubetinget? Jeg havde mistet mig selv for mange år siden – og måtte dermed miste hende. Jeg tror på, at hun er min twinflame, og hvis vi skal være sammen i dette jordiske liv, så skal universet nok føre os sammen igen en dag. 

 

Sammenbruddet bliver mit gennembrud takket være min store indsats med øvelser og ritualer på forløbet. Jeg skulle igennem det. Det blev min vej tilbage til mig selv og et liv i mening. Efter enhver storm er der stilhed. Og i stilhed findes alle svar. For du har dem selv. Det havde jeg selvfølgelig også. Jeg kan nu se, at sammenbrud er en gave. Og at sammenbrud er et skridt på vejen til forandring. Og forandring skal der til, hvis vi vil kunne opleve og forstå os på et liv fyldt med magi.

 

 

Jeg tror, at mange gerne vil have, at alt er, som det plejer. Sådan havde jeg det. Jeg kæmpede imod og fandt mig gerne i et trist liv, fordi jeg var bange for forandringen. Men uden forandring – dag for dag, skridt for skridt som ugerne i Detox Dig Smuk åbnede sig - var jeg aldrig kommet hertil, hvor jeg er nu. Jeg har flere gode dage, end jeg har dårlige dage. Mit selvværd har aldrig været bedre, og det har affødt en masse positive vibrationer og tanker. Jeg har fået åbnet op for en sårbarhed i mig og åbnet mit hjerte. Jeg har giftet mig med mig selv og elsker hele mig. Jeg udtrykker flere følelser og viser dem. Jeg bliver rørt til tårer og kan nu se på alt med skønhed. Min taknemmelighed er stor, og jeg er støttet i mine relationer. Jeg er hver dag taknemmelig for det dybe forhold, jeg har fået til mine forældre – specielt min mor. Hun er mit største spejl, min største læremester og viser så smukt, hvor meget jeg har rykket mig i min bevidsthed og udvikling. Jeg tænker stort, jeg ser for mig at noget stort og berigende er på vej til mig. Jeg ser lyset. Det smukke guddommelige lys, der stille og roligt fylder mig op og får mig til at stråle som en gudinde. Jeg ved, jeg er her på jorden for at lære om kærlighed. Ikke mindst til mig selv. Kun sådan kan jeg bidrage med kærlighed og lys til hele verden. Det er mit livsformål. 

 

 

 

 

 

 

Hvis du har modet til at forlade alt det trygge og velkendte – det være sig alt fra dit hus til gammel bitter strid og drager ud på rejsen for at genopdage din indre sandhed og er villig til at se alt, der sker på rejsen som et tegn – og accepterer alle, du møder på din vej som dine lærere – og hvis du først og fremmest er klar til at se nogle svære ting om dig selv i øjnene og tilgive dig selv, så vil sandheden ikke skjule sig for dig. Så kan du finde hjem. Og føle dig fri som fuglen.

 

 

 

Her til sidst vil jeg gerne have lov at benytte lejligheden til at takke Ninka og hendes team bag Detox Dig Smuk for at være de mest berigende rejseguider. I er simpelthen de bedste. Og så vil jeg takke dig, fordi du læste med. Jeg ønsker dig alt det bedste i livet og spreder min kærlighed udover dig med håbet om, at du må få en glædelig jul og komme godt ind i det nye år.

 

 

Julekærlighed fra Britt

 

P.s. Er du blevet nysgerrig på hvordan du med simple værktøjer og ritualer kan rykke dig tættere på dig selv og din kerne – og ikke mindst acceptere rejsen derhen, som netop en rejse. Læs mere HER.

Kommentarer (18)

  1. Bente på 18.12.2015
    Wow <3
  2. Britt på 18.12.2015
    Af hjertet tak for alle de fine kommentarer. Jeg er rørt til tårer <3 Jeg er så taknemmelig for al den kærlighed, varme og samhørighed, jeg mærker <3

    Juleknus Britt
  3. Tina Faber på 18.12.2015
    Kære Britt ❤️
    Tak for vidunderlig læsning! Jeg blev revet helt ind i din verden, hvor jeg kunne fornemme følelsen og kunne mærke en begyndende, spirende tro på, at også jeg, en dag, kan gå ud af den vej, hvor jeg holder mig selv i hånden og har tillid til, at jeg gør det der er allerbedst for mig ❤️ Tak!
  4. Sandra Søndergaard på 18.12.2015
    Tillykke smukke pige. Du gjorde det!

    Hazel Grace, my love, my girl <3
  5. Ninka på 18.12.2015
    Britt. Jeg elsker dig. Din. Ninka.
  6. Maria Olesen på 17.12.2015
    Fantastisk læsning skønne Britt <3 Så flot og inspirerende <3 Tak for dig. Knus Maria
  7. Pia Mortensen på 17.12.2015
    Hej Britt!
    Det er helt fantastisk at læse din beretning
  8. Sisse på 17.12.2015
    Kære Britt,
    Fantastisk flot fortælling og sikke en inspirator du er for nye Detox'ere. Dejligt at møde dig "live" for nylig og glæder mig til at følges med dig igen i næste forløb. Store søsterknus
  9. Kirsten Nielsen på 17.12.2015
    Kæreste Britt.
    Som din faster har det virkelig været en glæde og sand fornøjelse at følge dig på din rejse. At se den store forvandling der er sket med dig.
    Se dig rejse dig efter at have været helt nede på bunden og komme hjem i dig selv.
    Du skal nok finde din store kærlighed igen.
    Du er et smukt og elskeligt menneske. ♥
    Knus fra faster Kia.
  10. Valentina på 17.12.2015
    Tak for din fantastiske beretning om den smukke og rørende forandringsrejse under taknemmelighed tegn, Britt.
  11. Kirsten Heidi på 17.12.2015
    -fortsat: ;)
    På en eller anden måde er jeg SÅ betaget, draget og nysgerrig af de muligheder, følelser og væren, som ligger for fødderne af os, men alligevel føles det som om, jeg sætter hælene SÅ meget i, at de snart titter igennem til Kina.... Og jeg vil så meget hellere holde dem hjemme, trods det også kan være skønt i Kina, men det er en helt ande historie :)
    Din fortælling giver liv til HÅBET ❤️ TAK.
  12. Kirsten Heidi på 17.12.2015
    Jeg klister mig til din "historie". Den er SÅ meget mig, før gennembrudet! OG jeg vil, at den også skal være det efter, bare på MIN shinny måde
  13. Kirsten Heidi på 17.12.2015
    Jeg klister mig til din "historie". Den er SÅ meget mig, før gennembrudet! OG jeg vil, at den også skal være det efter, bare på MIN shinny måde
  14. Else Slagebro på 17.12.2015
    Britt - jeg kan ikke takke dig nok for at du deler din rejse tilbage til dig selv med os. Det er bare så livskekræftende, hvordan du beskriver, at man undertiden skal ned og skrabe bunden før en forvandling kan ske. Dit indre bryllup har været SÅ rørende og inspirerende at være vidne til. Glæder mig til at følges med dig på det nye løb i januar
  15. Maibritt Kerner Mølgaard på 17.12.2015
    Kære Britt.
    Hvor fantastisk at læse din beretning. Den er smuk og meget inspirerende. Det har været meget berigende at følge dig på det seneste forløb.
    Du stråler simpelthen
  16. Anne på 17.12.2015
    Kæreste Britt
    Tak for din smukke beretning om din fantastiske udvikling.
    Du er en kæmpe inspiration.
    Og du er vitterligt et LYS, det totalt SHINER❤️
    Kærligst Anne
  17. Pernille Bovesse på 17.12.2015
    Og SMUK!
  18. Pernille Bovesse på 17.12.2015
    Jamen, du er jo fantastisk, Britt! Flot skrevet og hvor er jeg glad for at læse din fortælling... får nu endnu mere lyst til at fortsætte <3 Tillykke med det hele og din genfundne bevidsthed... du er dygtig og modig, er du! Knus!

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.