Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Detox Succes Historier

Slip kamp! Slip stress. Slip forventninger. Surrender!

konfliktløsning, rejse ud af mørket, overgivelse, genopbygning, stabilt blodsukker, kreativt flow, økonomien blomstrer

Cæcilie har været med på detox i et år, det har været en sand gave at følge hendes udvikling, se bevidstheden stige og selvkærligheden vokse… jeg er så taknemmelig for at du nu også skal have glæden af hendes mod og ærlighed. 

 

Det skete i de dage slut-november dengang. At de mange dumme tanker satte stressen igang. 

Jeg kunne ikke trække vejret. Hver dag var et hiv efter luft under vand og stakåndetheden udløste sammenbrud det sekund, jeg trådte indenfor døren derhjemme. På en måde i lettelse over at have overlevet dagen. På en måde i dyb dyb fortvivlelse over hvor jeg var. Jeg følte mig gennemsigtig, mens tomheden tog over hele det efterår. Fortvivlede øjeblikke blander sig med øredøvende stilhed når jeg kigger tilbage på efteråret 2014. Det er kun et år siden idag. At jeg ikke kunne mere…

Tak fordi jeg må låne din blog, Ninka, her på lillejuleaften som jeg elsker. Til at fortælle min lille vinterhistorie om, hvor langt jeg har rejst og hvor jeg står idag pga dit detox forløb. Hvad jeg har kigget på, spist og lavet -for at vende hjem til mig selv igen. 


Tænk jeg skulle helt derud, med røven i vandskorpen, før jeg handlede på det. Men jeg fik handlet. Jeg rakte ud og fandt en hånd. Detox forløbets hånd. Det vil reelt sige 500 åbne hænder der bare tog imod mig. Meditationer som gav mig ro. Sengetider. Åndedrætsøvelser. Opskrifter. Men ingen press. Eget tempo. Jeg fulgte bare med. Fulgte protokol.  


Det første råd jeg fik var:  S U R R E N D E R !! Tak for det Kristine, detox søster. Det ord har ændret alt for mig! Slip kamp! Slip stress. Slip forventninger. Surrender. Du ER der hvor du skal være, for at lære det du skal, som Ninka siger. Det startede en rejse ud af mørket for mig. Ud af offerrollen, som havde sit jerngreb i mig. Ud af konflikter. Stadig siger jeg SURRENDER til mig selv. Og det øver jeg mig så i! Resten af livet. 


Synes det var sådan et fint lille mønster der langsomt kom til syne henimod foråret. Et detaljeret udklip formet ud fra forløbet. Træk vejret. Sov dybt. Elsk højt. Spis godt. Vær til stede. Se ud. Slip. Skid. Sov. Elsk. Spis. Vær. Se. Slip…. Og i det mønster som gentog sig og som beroligede mig, blev der skabt plads til at trække vejret endnu dybere. Være modig. Simpelthen kigge op og for første gang længe være til stede igen. 


Og SÅ gik der foodie i den!!! Ikke noget nyt at jeg er glad for mad og madlavning men for satan! Detox kost OH YES! Godt med smør JA TAK! Godt med kød, fisk og massere af grønt men ikke på den kedelige fedtfri måde. Olier, nødder, avocado. Rene gode lækre råvarer. BONEBROTH på komfuret, som koger dig den lækreste suppe! Steg kødben, tilsæt  -det du har lyst til!! af grønt og krydderi- kog i optil 24 timer i 10-15 liter vand og du har god kraftfuld suppe til hele ugen, som stabiliserer maven og genopbygger kroppen. 
Kost massere af fibre. Jeg er lykkelig for mit Fibernøddebrød jeg bager en gang om ugen og nu er fyren også afhængig:

150 g Hørfrø
100 g sesamfrø
100 g græskarkerner
100 g solsikke kerner
Nigellafrø // lille håndfuld
Loppefrøskaller // stor håndfuld
lidt olie
lidt vand
2-3 æg

Blandes sammen og bages 90 min på 140 grader. Skæres ud og fryses evt ned…
S U P E R B R Ø D som jeg også har med i julen!! 


Endnu en favorit til at medbringe i julen. Den mætter. Er fiberrig. Og gør det ud for dessert. MUMS.


Det er slut med mellemmåltider og mit blodsukker fiser ikke op og ned. Fortrinsvis fordi jeg får fedt nok og ikke spiser sukker. Det vil sige at mad nu ikke opfylder hele min dag, men kun de 3 gange om dagen jeg spiser mit måltid. Det er dejligt befriende at mærke mætheden uden at være overfyldt og aldrig at opleve det hysteri der kommer når ens blodsukker daler voldsomt. Lækkert! Det er også en måde at føle sig fri på!


Bare ud i den natur!! Ud og trække vejret på bare tæer og kigge op i himlen og fylde lungerne !! Jeg praktiserer det! Jeg lyttede meditationer på vej på arbejde. Gør det stadig. En hvilken som helst bænk on the road! Meditationer og indre arbejde. Og så røg kiloene. De smeltede nærmest af. Og først tænkte jeg det var meget kostrelateret. Men det blev tydeligt at det var fordi min krop gav slip! Simpelthen lagde barrikaderne ned og overgav sig til mig. Som om min krop havde været i krig og nu, langt om længe, var der fred. Fred til bare at være uden kamp. Være i sommersolen. Detox blev en helt fast del af mit liv. Jeg går til detox. Helt fast. hver dag.  


Jeg bader flere gange om ugen. Hele året rundt. Det er et ubeskriveligt paradis at få det kolde gys og mærke kroppen sitre og blodet SUSE! 


Også i mit arbejde har jeg set udviklingen. Min forretning blomstrer. Jeg har fremgang i min virksomhed, jeg har flow i mit kreative arbejde og der kommer penge ind!! Mit mind-set er anderledes. Jeg er fokuseret og tror på mig selv og jeg er modig med tanke på fremtiden. Økonomien blomstrer. Virkelig. Her stod jeg ikke for et år siden. Jeg er dybt imponeret over den udvikling! Og min VÆGKALENDER 2016 afspejler for mig hvor vidt jeg har rykket mig. Den omkranser for mig det år, hvor jeg gik fra mørke og ind i kærligheden. Hvor jeg begyndte at elske mig selv og derfor begyndte at kunne elske andre. Sådan rigtigt. Se hele kalenderen HER


Nu står jeg her idag, I vinteren 2015 og kigger ud på alt det der kommer og er så glad og klar. Jeg mærker alt det mod og den tro der rykker bjerge i mig. Troen på, at I stilheden findes alle svar, at alt er som det skal være og at hvis jeg hengiver mig og stoler på mig, så kan jeg tage mig selv i hånden og gå hvorhen jeg vil. Ihvertfald kan jeg øve mig på det. Det er da gået meget godt indtil nu….

Det var min vinterhistorie. TAK fordi du læste med. Og GLÆDELIG JUL. Kys Cæcilie.

P.S. Har du også brug for en kærlig hånd for at lære at give dig hen og stole på dig selv, hvor end du vil hen? Læs mere HER.



Kommentarer (13)

  1. Maria Kongstad på 09.04.2016
    Cecilie. Du er skøn! Jeg elskede at følges med dig på detox. <3
  2. Ninka på 24.12.2015
    Smukkeste blog. Smukkeste kvinde.

    Kys

    Ninka
  3. Dorte Kkellerup på 24.12.2015
    <3
  4. Dorte Kkellerup på 24.12.2015
    Super godt og skønt blog-indlæg
  5. Nana på 24.12.2015
    Skønne og dejlige dig <3
  6. Maria på 24.12.2015
    ❤️❤️❤️
  7. Pernille Bovesse på 24.12.2015
    Dejlige Cæcilie! Jeg nyder alt det du har skrevet, du giver så meget håb og lykke! Jeg kan mærke din glæde og det giver mig det sus, du føler. Flotte og originale billeder! Tusind tak, søde Cæcilie <3 <3 <3
  8. Lisa på 24.12.2015
    Superskøn blog superskønne Cæcilie - du er SÅ inspirerende, tak ❤️
  9. Sofie Nishida på 23.12.2015
    ❤❤❤ Du er så inspirerende
  10. Heidi på 23.12.2015
    Su er vidunderlig ❤️ Tak fordi du inspirerer mig og helt sikkert mange andre kvinder ❤️
  11. Heidi Zink på 23.12.2015
    Cæcilie❤️ Jeg er fuldstændig vild med dig ❤️
  12. Torill på 23.12.2015
    Takk
    deilig sprudlende livsenergi
  13. Else Slagebro på 23.12.2015
    Tak for skøn livsbekræftende blog - fede billeder

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.