Drama og tre timers udflugt
Kære venner - først må jeg sige: Den nye webside bliver SÅ FED. Det første kommer på om en eller to dage. Og der bliver en helt ny web-opskriftsbog om MADPAKKER, som er så fed. Den er til at købe i den nye guide-opskriftsdel. Efterhånden kommer der flere guides og klubben osv. på sitet. De næste måneder udvider vi gradvist. Det er SÅ fedt. Og jeg blev bare lige nødt til at nævne det for jer. Hold øje..
Tilbage til virkeligheden
Vi skulle have haft besøg af nogle dejlige drenge i vores familie i disse dage.
De kom ikke. De ville ikke komme. Og i dag har jegt fået at vide hvorfor. De turde ikke.
Hvorfor? Svaret fik jeg fra en i min familie, der fortalte mig, at deres bedsteforældre har talt rigtigt skidt om os. Blandt andet havde de sagt, at det er så synd for vores børn, at de ikke får slik ligesom andre børn. Og at vi derfor er onde forældre. Stakkels, stakkels Melvin og Bertram. Det var ordene.
Jeg fortalte det til Bertram, og tænkte: Nu bliver han sgu´ nok flov over mig. Og over at blive betragtet som en stakkel.
Han sagde: "Det er jo skørt. Dem, der siger sådan, lyver. Lad mig tale med dem." Så nu har han bestemt sig for at ringe til de små, dejlige drenge og fortælle dem, at de ikke skal tro på alt, hvad de hører. At hans forældre ikke er tarvelige, at vi har det godt, og at vi passer godt på hinanden herhjemme. Og at vi i øvrigt smadder gerne vil have dem på besøg.
Det, synes jeg, er stærkt af ham.
Det er helt vildt. I de første år af mit barns liv lå jeg apatisk på sofaen. Jeg gav mine børn virkelig dårlig mad. Jeg oprkede ikke at lege med dem, jeg skændtes med min mand og jeg talte ærligt talt ikke pænt til mine børn.
Nu får de super, nærende og lækker mad. De får sunde kager, sundt guf, masser af motion og kærlighed. Jeg slukker min telefon og min computer og går lange ture med dem. Jeg er kærlig og nærværende på en helt anden måde end før. Og så er det nu, at det er synd for mine børn? HA HA HA, den er sgu´go.
Nå, pyt med det.
I går bagte jeg muffins af revne rødbeder, blåbær-æblemos, abrikoser, rosiner, mandelmel, kokosmel , æg og krydderier. Og ungerne elskede dem. Jeg tror, det er lidt ligesom med den nye chokolade i shoppen. man skal have levet sukkerfrit og ret hardcore i en rum tid for at sætte pris på lige netop disse muffins. Så I får ingen opskrift denne gang.
Men pointen er: Sådan noget sundt supermad kan man vænne børn til at elske og plage om. Er det ikke fantastisk?
I dag var Melvin henne hos en ven, og Morten var i Odense, for at optage en live-debat til Praxis i næste uge. Det blev godt, så det må I se. Bertram og jeg besluttede at vandre hen efter hans cykel i Nygård (fritidshjemmet). Vi vandrede i to timer og cyklede i en time. Hvor var det fedt at få så meget frisk luft. og sikke vi fik snakket. Og tisset i grøften. Og skænderier blev det også til, da han ikke gad mere halvvejs.
Men jeg sidder her og føler mig så dejligt brugt.
Jeg havde taget fisk ud i morges, og rørte fiskefrikadelle-fars af sej, æg, citronskal og olivenolie samt urtesalt. I Magimixen blev det helt blødt, og der røg et helt fad ned. Bertram fik kødsovs.
Marsvinene fik nyt, rent bur i dag. Og en tallerken i form af romainesalat og æblebåde. De er sgu de mest kernesunde herhjemme.
Vi har i øvrigt fået de årlige prøver hjem fra Nordic Labs i dag. Bertram har stadig tungmetaller i kroppen. Derudover har han den sundeste krop af os alle. Og det med kromosomfejl og immundefekt samt tidligere autisme..FLOT!
Mere om det ved anden lejlighed.
Det er sengetid
Kys
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (10)