Ekstreme selvdestruktive mønstre havde slukket kærligheden til mig selv
Egenomsorg
Jeg vil i denne blog skrive lidt om hvor vigtigt det er med egenomsorg og hvorfor min krop og derved jeg, kun fungere hvis jeg husker at passe på mig selv.
Min krop og mit indre barn var efter mange år med ekstrem selvdestruktiv adfærd gået i en form for dvale. Det gjorde at jeg levede mit liv fra halsen og op..
Forstået sådan at jeg ikke havde nogen kontakt til min krop og derfor mig selv. Kunne ikke mærke noget fra brystet og ned. Mine følelser for mig selv var væk. Alt den vilde kærlighed jeg er lavet af, gav jeg til alle andre end mig selv. Har altid haft en ekstrem stor kærlighed i mig og et meget stort behov for at dele ud af den. Jeg opdagede bare ikke at jeg glemte mig selv.
Søgte efter den kærlighed jeg ikke gav mig selv
Jeg har brugt hele mit voksne liv på at finde den ægte kærlighed hos et andet menneske. Finde ham der vil elske mig for den jeg er. Uden betingelser og uden grænser. Det har været noget af en rejse og uden endestation. For de gange jeg har ladet nogen ind i mit liv, har jeg ikke synes der var kærlighed nok. Og jeg måtte hurtigt videre.
Det skulle være Romeo og Julie eller ikke noget..
Men ved ikke at give kærlighed til mig selv, ville ingen kunne fylde det hul jeg havde inden i.
Klar besked
Sidste år havde jeg en del problemer med min ene skulder og ville prøve body SDS. Jeg blev bedt om at trække vejret dybt og puste ud.. Det kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke trække vejret ned i maven. Der var totalt blokeret. Søde Maria som jeg var til body SDS hos, forklarede at jeg ikke ville komme til at kunne trække vejret rigtigt før jeg fik åbnet op og skabt kontakt til min krop. Og måden at gøre det på var egenomsorg. Jeg blev forskrækket og lidt sur.. Jeg havde det jo rigtig godt og jeg elskede mit liv. Var en god mor for mine børn, havde drømme jobbet osv.
Så jeg gik hjem og fortsatte med at gispe efter vejret..
Svigt af mit indre barn
Ugen efter var jeg på vores kernesunde Coach uddannelse. Hele modulet den måned handlede om ekstrem egenomsorg og kærlighed til sig selv. Pleje af indre barn, kærlighed til mig..
Jeg sad der midt på gulvet og så på et billede af mig selv som lille. Det var en meget stærk oplevelse. Der kom mange gamle ting op fra den tid der var gået, fra jeg var den lille pige til nu.
Men heldigvis var jeg jo ikke der mere eller?
Efter et ekstremt voldeligt forhold som ung havde jeg udviklet meget selvdestruktive mønstre. Lige fra bulimi, til ekstremt overforbrug af solarie, til at udsulte min krop, til altid være den der var 100% til rådighed for alle og aldrig få sagt fra. Og meget meget mere. Alt sammen noget der gjorde ubevidst skade på mig, mit indre og mit ydre. Det var ekstremt udfordrende at sidde der og gennemgå alle disse minder og mærke dem alle sammen endnu engang. Men det mest skræmmende var at opdage at jeg stadig har nogle af disse mønstre tilbage, jeg var helt sikker på at jeg havde sluppet dem alle for længe siden,.
Svigter mig selv
Jeg har i de sidste mange mange år brugt de 24 timer døgnet har, på at passe på alle andre end mig selv. Får stadig ikke sagt fra når der er noget jeg ikke har lyst til. Og det gælder desværre alle steder i mit liv.
What to do?
Jeg tog tilbage til Jylland med en ny følelse i kroppen.. Efter tre dage med 100% fokus på mig og mine behov var jeg blevet sulten. Sulten på mere.. Det sidste Ninka havde sagt til mig var at jeg skulle mærke sommerfugle i maven før jeg sagde ja til nogen og jeg skulle bruge en dag om ugen kun på MIG. Og det gjorde jeg.
Nye tider
Jeg fik lavet en Ursula kalender på min telefon. Den giver mig ture i sauna mindst en gang om ugen, tid til meditation hver morgen inden jeg gør noget andet, lange gåture ved mit elskede Vesterhav, to timer om ugen til at danse salsa og spille musik og alt mulig andet jeg længe har drømt om. Jeg har øvet mig mig i at sige nej tak til ting og sagt fra over for de ting jeg ikke har lyst til. Jeg har stadig meget at lære men jeg er på vej. Og jeg plejer mig selv hver eneste dag.
Hvad er ændret?
Der er gået lang tid nu siden jeg blev opmærksom på mit ekstreme underskud af egenomsorg. På den tiid er blevet forelsket i mig selv og giver plads til at være den jeg virkelig er. Jeg behøver ikke længere være hende jeg ikke kunne lide at være. Mine børn har fået en mor der passer lige så godt på sig selv som på dem og de ELSKER det. William sagde i går ”mor du er vores alle tres mor nu”
Kærligheden fra/til mænd
Jeg har fået fyldt hullet i min mave med krælighed til mig selv. Det har ændret hele Verden for mig. Og jeg har åbnet op for kærligheden fra andre og tager imod. Jeg er i total kærlighed til alt denne gang, jeg husker nemlig mig selv. Derved er det muligt at lukke et andet menneske ind og dele min kærlighed med ham. Han behøver ikke længere elske for os begge to..
Kærlighed er min livsvej og jeg glæder mig til at dele den med min Romeo :-)
3 egenomsorgs must haves:
1. Alene tid
2. Sig til dig selv HVER morgen i spejlet ”jeg ELSKER dig”
3. Lær at sige nej tak, til det du ikke har lyst til
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (2)