En bitch´s bekendelser

Jeg har været en dårlig mor.

I mange år.

Sukker er ikke bare noget, der er usundt for mig. Jeg er overfølsom overfor det.

Så når jeg spiser det, forstyrrer det min personlighed. Jeg snerrer ad mine børn og min mand. Jeg bliver ulykkelig. Jeg bliver sortseende.

Også nu. Når jeg en sjælden gang imellem gør det.

Det tager et par dage, og så er jeg god igen.

Men jeg kan mærke det lige fra jeg slår øjnene op om morgenen. At åh, åh. Her er hun. Den Ninka, der gjorde livet hedt for sine ungdomskæresteer og surt for sig selv. Med jalousi, vrede, angst, tårer og drama.

Hvorfor fortæller jeg det her?

Fordi jeg vil fortælle meget mere om det, der er svært og udfordrende for mig, end jeg har gjort tidligere.

En blogger har allerede bedt om at blive pillet af, fordi hun er udfrodret i sin kernesunde livsstil.

Jeg vil gerne bidrage til, at vi støtter hinanden herinde, NÅR det er svært. NÅR vi falder i, kontrollerer, bliver kede af det.

Jeg er ikke en fru perfekt på en piedestal. Og den kernesunde livsstil er noget, jeg ALDRIG vil leve uden. Derfor er det da alligevel en gang imellem hårdt.

Forleden begyndte jeg at græde, da det gik op for mig, at jeg nogen gange har latterliggjort mig selv som en smule helse-fanatisk landsbytosse-agtig. Fordi jeg er bange for at støde folk fra mig, når jeg respekterer mig selv, står ved mine valg og dermed konfronterer andre med, at de måske ikke er klar til det valg. det skræmmer mig vildt.

Men i det nye år står jeg 100 % ved mig selv og løber den risiko.

tak fordi I er derude. Jer, mine læsere. Alle jer fantastiske mænd, kvinder og børn, der kommer op og fortæller jeres historie, når jeg holder foredrag.

I går denne quest så værdifuld, meningsfuld og lys!

Sov godt!

Ninka

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (1)

Synne Petersen på 02.01.2008

Ninka skrev: "Forleden begyndte jeg at græde, da det gik op for mig, at jeg nogen gange har latterliggjort mig selv som en smule helse-fanatisk landsbytosse-agtig. Fordi jeg er bange for at støde folk fra mig, når jeg respekterer mig selv, står ved mine valg og dermed konfronterer andre med, at de måske ikke er klar til det valg. det skræmmer mig vildt. "

Hvor ér det sandt. Min yngste søn lider af mælkeallergi samt atopisk eksem. Efter han er kommet til os har vores kost ændret sig meget, og jeg bliver mere og mere "hysterisk" ifølge de mennesker jeg omgiver mig med. Samtalen om mad kommer jo så ofte op i forbindelse med et måltid, og jeg hader det og prøver at bøje af, indtil jeg bliver presset ud i at forklare hvorfor jeg nægter at give mine unger sodavand proppet med aspartam, hvorfor bare en lille smule mælk ikke går an, og hvorfor jeg dog siger stop allerede efter ganske få kunstigt farvede sukkerbomber.

Tak fordi du er så ærlig, og i den grad sætter ord på hvad der føles så forvirrende i denne livsstil som helse-fanatisk mor.

Mvh,
Synne

P.s. Mit ævleri giver dog nogle gange pote. Det kan efterhånden ikke tælles på én hånd hvor mange gange folk er kommet tilbage og fortroligt og henkastet sagt "Jeg har købt din bog" ;), efter mit eget eksemplar af "Kernesund familie" har været på rundtur blandt kollegaer og venner.