Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around

En klog læser blev lækker og fik migrænefri mand

Hej igen

 

Her er en lille julehilsen fra en af mine læsere, som jeg har fået. Det er en af de bedste julegaver, jeg har fået.

Og jeg har fået lov til at dele den med jer. Se bare her:

 

Kære Ninka

 

Jeg har ville skrive denne mail i lang tid, men det er først her til morgen - denne pragtfulde lille juleaftensmorgen, at tingene virkelig går op for mig.

 

Er en kernesund mor på 34 år. Gift med Lars og beriget med en datter på 5 år og et bonusbarn på 13 år.

 

Min søde mand har i 6 år lidt af migræne. Det er gradvist taget til og var ofte 3 gange om ugen. De uger hvor migræneanfaldene var færre, var vi taknemlige.

 

Jeg selv var en pastapige af de gæve. Nåh ja, hvidt brød med smør var da heller ikke at fornægte. Og lidt (alt er jo relativt ) sødt efter aftensmaden, for ligsom at holde det kørende, var en hverdagsting.

 

Købte din fantastiske bog og fik den læst og så tog tingene fat. Storhandlede på nettet og fik lavet et basisvarelager.  Lars var noget skeptisk, men på intet tidspunkt bad jeg ham om at være med.

 

Han drak stadig kaffe med 4-5 tsk, sukker og spiste basser om morgenen. Imens lavede jeg de skønneste smoothies og pandekager af "den flade maves grød" Duften af kokosolie bredte sig i landkøkkenet. Jeg pillede selv pastaen fra ved aftensmaden, så ingen skulle føle sig presset af min kostomlægning.

 

Stille og roligt ændrede min adfærd og livsmønter sig. Vågende kl. 5.30 om morgenen. Børstede løs med blød børste på badeværelset og blev smurt i lavendelolie. Superlækker mor!!!

 

På arbejdspladsen, hvor vi ofte har spist morgenmad (hvidt brød osv) brugte jeg pænt lang tid på at forklare og nærmest undskylde for min råkost samt min medbragte superlækre frokost. Var rent faktisk frisk, når jeg kørte fra arbejde.

 

Men der gik ikke lang tid inden Lars spurgte, om jeg ville lave smoothies til ham. Om han måtte smage pandekagerne og om vi skulle prøve, at lave lidt om på aftensmaden og det efterfølgende. Og det gjorde vi så.........sammen!!!!

 

Jeg har nu tabt mig 5 kg. Er endelig kommet under 70 kg. Kan virkelig ikke huske, hvornår jeg har været det. Er jo nærmest gået en tøjstørrelse ned. Føler mig superlækker.

 

Ligner engang imellem stadig en koalabjørn i hovedet, når jeg vågner, men nu er det kun pga. mascaraen jeg glemmer at fjerne .

 

Får komplimenter hele tiden. Og som noget nyt også af mig selv. Men Ninka - nu til sagens kerne og hvorfor dette er og bliver den dejligste jul:

 

Min mand er kommet af med sine lede følgesvend: migrænen. En forholdsvis simpel kostændring har givet os ikke bare 4 timer mere i døgnet, men yderligere op til 3 døgn mere i ugen.

 

Det må da være en livsbonus af de store. Håber at du og din dejlige familie får en dejlig jul og et lykkebringende nytår.

 

Mange kærlige og taknemlige hilsner Pernille

 

PS, Lavede de skønneste julekugler igår. En ordenlig omgang udstende dadler i blenderen med friskpresset appelsinsaft. Derefter havregryn og kokosmel og en omgang mandler i blenderen sammen med dadelblandingen og til sidste rullet i kokosmel.

Og så har Superbrugsen også Toms sukkerfri chokolade. I denne uge på tilbud til 4 kr. stykket.

Kommentarer (2)

  1. Mette Kristiansen på 10.01.2008
    Hejsa. Det lyder bare så nemt. Jeg synes det er svært at overskue og især det med at indkøbe basis tingene. Er studerende og økonimisk er jeg bange for det bliver meget dyrt. Har du nogle gode fif? Eller er det bare at tage en hjemmeside efter den anden og se hvor det kan svare sig at købe "hele" basis lageret ind?
    Hilsen Mette
  2. annette andresen på 26.12.2007
    tillykke med dit vægttab.Jeg er også meget begejstret for den kernesunde livsstil men har svært ved at tabe mig. Kan du give mig nogle fif?

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.