En magisk dag i mit hjem
Jeg blev så opslugt af at have 19 kernesunde kvinder hjemme hos mig i går, at jeg totalt glemte at fotografere andet end min stue forvandlet til kursuslokale.
Jeg havde glædet mig, som skulle jeg holde fest.
Der var lotuslysestager med bivoks-lys, friske blomster og te på kanden.
Der var ild i brændeovnen og saunaen stod klar klokken 9.
Hvad der skete de næste 8 timer, kan jeg ikke beskrive med ord. Kun sige, at det var 19 vidunderlige kvinder i alle aldre. Og de var modige, fantastiske, hudløse og vidunderlige. Jeg skal ikke afsløre noget af det, vi oplevede sammen, for de har krav på fortrolighed.
Bare sige, at det bliver de bedste 6 måneder i mit liv.
Og jeg glæder mig til at støtte dem på deres rejse.
Første del af rejsen handlede om at spise efter sin stofskiftetype og om at lære at lytte til kroppens feedback.
Da de var gået følte jeg mig lykkelig. Jeg tog et epsom-bad, hyggede mig med drengene og gik i seng klokken 9. Klokken 7 vågnede jeg af mig selv og lå og nød stilheden i mørket og at jeg bare kunne ligge der og glo. Helt udhvilet.
I dag nyder jeg min lækre mand og mine børn. Undskyld, jeg er ikke til så meget. Ville bare lige give lyd.
Kys
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (13)