En ny start
Kære alle sammen, mit navn er Ursula og jeg er først og fremmest Ninkas søster. Men også kompagnon til hende og Kirstine, i Kernesund Familie. Jeg er i gang med en stor transformation af mit liv, og hver uge op til jul vil i kunne følge en nybegynders vej til kernesundhed. Jeg startede for længe siden men kan først nu sige at jeg gør det hele 100%
Begyndelsen
Omlægning af livsstil, ændre min måde at leve, navigere og vælge på, havde siden fødsel nummer to været et stort og brændende ønske.
Har søgt mange veje, fået dyrt købte, men også uundværlige erfaringer i min søgen på den perfekte udgave af mig.
Prisen for, for høje forventninger til mig selv og skøre meninger om at TYND var den eneste vej til lykken, var rigtig høj og øgede den allerede tunge byrden af dårlig samvittighed overfor mine kære og overfor mig selv. Men sådan var min vej.
Min forvandling startede, da jeg begyndte at arbejde sammen med Ninka for alvor
Jeg har set Ninka fjerne toxiner og fedt fra utallige kvinder i hele skandinavien. Jeg har set hvordan hun tar den metale rejse med som en stor del af en omlægning af livsstil. Det gjorde en forskel for mig, da jeg er helt overbevist om at kroppen former sig efter vores livshistorie, og indvendige og udvendige skavanker bunder i gamle fælelser, chok, sorg og vrede.
Mit point of no return kom på biosignature kursus med Ninkas læremester Poliquin. Jeg fandt mig selv ved en crossroad og jeg havde valget/chancen for en ny start, en ny vej. Der så jeg at der skulle mere end et aldrig så brændende ønske til. Der skulle et valg til. Et valg, der pludselig gjorde nye valg meget lettere..
Jeg tog valget om at rykke mig det sidste stykke, for at give mig selv og mine elskede drenge den gave det er at leve uden gluten, mælk og plastik.
Første skridt
Efter næsten 3 uger i København fyldt med alle de gaver der følger med mit job, kom jeg hjem til mit elskede Vesterhav.
Jeg havde dagen inden, afsluttet Biosignature hos Poliquin, som var en af de absolut bedste ting jeg har gjort i mit liv.
Der var så mange tiøre der faldt på plads, i løbet af de tre dage, at det stadig ringede for mine øre.
Oprydning
Min nye viden boblede og lavede små eksplosioner inden i mig. Jeg kunne ikke længere overhøre den smukke stemme inden i der længe havde sagt at jeg havde noget ”rod” liggende i køkkenskabe, skuffer og i køleskabet.
Så samme dag jeg kom hjem gik jeg i gang. Jeg tømte ALT ud fra skuffer, skabe og andre gemmesteder.
Madvare, konserves og meget andet. Smed ALT ud der ikke ville mig og mine børn noget godt. Det blev til en stor affaldssæk… Dernæst tog jeg ALT plastik- grydeskeer, skåle, madkasser, bøtter osv. Det blev til endnu en sæk fuld..
Da jeg lagde de to sække ned i skraldespanden vidste jeg at jeg havde sagt farvel til plastik, gluten, konserves osv. for good.
Forfra
Der stod jeg så i et næsten tomt køkken klar til at starte forfra.. Jeg gik en tur i Rema1000, for at købe øko æg og nødder inden drengene kom sultne hjem fra skole. Det skal siges, at der efter æg og nødder stort set ikke findes økologi i min lille Rema, ej heller den store afdeling med køkken udstyr, som jeg jo var i stor mangel af.
Men det første jeg fik øje på var en hel hylde fyldt med opbevaringsglas i alle mulige størrelser (perfekt til mit nyfødte køkken)
Så med tasken fyldt af opbevaringsglas, æg og nødder gik jeg hjem. Senere på dagen, efter en hel del indkøb skulle der laves aftensmad og jeg opdagede at jeg havde glemt gulerødderne til salaten. Så af sted til lille Rema efter rødder. Da jeg nærmer mig indgangen kan jeg se at der uden for er en stor opsætning med forskellige rodfrugter i kasser. På skiltet står der da daaaaa ” vej slev øko” 3.95 per halv kilo… (det har de ikke haft før)
Det nye liv
Det er nu anden uge 100% glutenfri /mælkefri uge og jeg må sige at det føles godt. Ingen oppustet mave, ingen forstoppelse og en masse ny energi. Der er ingen tvivl om at jeg ikke skal tilbage til gamle mønstre og troen på at det var nemmere når der nogen dage kunne puttes hvidt brød i drengenes madpakker eller at morgenmaden en gang i mellem var cornflakes med mælk for drengene.
En fast beslutning gjorde alt nemmere
Jeg har jo opdaget at da jeg tog beslutningen om at vi alle tre skal leve sundt HELE tiden (ikke kun mig) blev alting faktisk meget nemmere.
Døre åbner sig hver dag i form af:
opbevarnigsglas og øko bland selv i Rema, en dejlig aftale med min eksmand, som er jæger, om køb af frisk vildkød gennem ham, opbakning fra alle omkring mig og meget mere.
Jeg har aldrig nydt timerne i mit køkken mere end nu.
Gaverne
Den største gave i det her er helt klart at se hvor meget nemmere det hele er blevet nu hvor jeg gør det 100% i stedet for før hvor jeg gjorde lidt af det ene og lidt af det andet. Jeg behøver ikke have de lange diskutioner med mig selv om feks. hvorvidt der skal chokolade, rolade eller chips med hjem til vores hygge dage, jeg behøver slet ikke bruge tid ved de hylder når jeg handler, for jeg har besluttet mig for at den del af vores liv er lavet om. LETHED
En anden gave er følelsen af at lave en sund bund i mine to teenage drenge. For jeg er sikker på at de rolader, chips og kager jeg ikke længere er afsender på, vil stadig, men i langt mindre grad, være en del af deres tennage år når de navigere rundt på egen hånd.
Dejlig at dele med jer, i næste uge får i næste del af min rejse. Jeg er nået langt men har stadig problemer med ophobet østrogen, transfedtsyre og andet godt. Det skriver jeg mere om næste gang, hvor jeg også fortæller om de store fordele ved at tage på et Detox Retreat - Kærligst Ursula
Detox er en god kickstarter til at ændre livsstil, læs mere HER
Ps. hvad er dit bedste nybegynder-råd?
Billeder
1 en lille del af den nu udsmidte plastik
2 de nye opbevaringsglas
3 øko vej selv fra Rema1000
4 Ursulas mave før
efter billeder kommer næste gang
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (2)