En ny start. del 3 - Jeg lærte at elske mig selv

 Billeder:
1: mig som lille med fletninger og et trygt indre
2: mig med mine to smår drenge. En svær tid for min krop og mig
3: mig 1 år efter sidste fødsel, jeg holdt op med at spise og blev pæn uden på  men havde det forfærdeligt inden i
4: mig i elevator-vægt perioden
5: mig og mine smukke drenge nu. Lykkelig og glad uden på og inden i
6: en glad mig. Med ro i krop og indre

Jeg er kommet til den blog, hvor jeg vil dele den mentale del af min rejse.  Den ”gamle” version af mig ville have undladt mange detaljer, MEN jeg har igen valgt at gøre det 100% og vælger at dele det hele med jer. Også den mindre pæne side af mig.

Jeg starter ved begyndelsen
Jeg er vokset op ude på landet, og jeg mener UDE på landet. På en lille eng midt i den barske vestjyske natur boede jeg med mine søstre og mine forældre. Jeg voksede op som ”blomsterbarn”, og naturen var min legeplads. Jeg var en vildbasse, der allerhelst ville være ude hele tiden og brugte de fleste dage på hesteryg, lave bål i skoven og legede indianer. Der blev i vores hjem lagt stor vægt på fred og kærlighed til verden, og jeg lærte mange slag- og heltesange,  blandt andet: ”El pueblo junido”  ”Kringsat af fjender” ”En sang til frihed” og mange flere. Som jeg sang for fuld kræft med tårene løbende ned af kinderne, fordi jeg følte en kæmpe kærlighed til alle de lande/folk i verden, der havde det svært og var ramt af krig. Mine kæmpe følelser var allerede dengang en meget stor del af mig, og jeg voksede op med et hjerte, der bankede for retfærdighed  og en drøm om fred i hele verden. Det var en noget anden verden, jeg var på nippet til at træde ind i...

Fra blomsterbarn til sexbombe
Jeg gik på en friskole med 30 elever i alt, som for mig dengang var enorm. Der var et godt fællesskab, og min elskede mor var lærer på skolen. Det var meget trygt, og jeg følte mig sikker på den, jeg var. Selvfølgelig var der dumme dage, men de var få. Da jeg blev en ung teenager og afsluttede 7. klasse, flyttede jeg til hovedskolen i nabobyen, hvor der var over 100 elever og et helt kor af barske bypiger klar til at kæmpe for deres territorium. De kridtede banen hårdt op fra dag et. Reglerne var klare; det galt om at være smuk, sexet og mest populær hos drengene.
Og her startede det, der blev et liv med kroppen som ramme for, hvem jeg var, og hvad jeg rummede som menneske.

Den nye mig
Det blev hurtigt klart for mig, at jeg hellere måtte pakke slagsange, trompetbukser og fletningerne væk. Og i stedet skynde mig at ligge en plan for, hvordan jeg fik mine forældre til at indse, at Ball T-shirts, MEGET stramme bukser og lakstøvler var en nødvendighed for at overleve i den nye verden, jeg var trådt ind.

Selvsabotagen startede
Allerede her begyndte jeg at pakke mit indre væk, overhøre min indre stemme (det indre barn), lære min krop at sult var = tynd og at sex ikke altid hang samen med kærlighed. I løbet af 8. 9. og 10. klasse forvandlede jeg mig til et tomt hylster, der var smukt udenpå, men havde en meget lille, ked af det pige inden i.
Jeg havde langt lyst hår, blå øjne og en slank krop, og interessen fra drengene manglede ikke.

Kærlighed?
Mit romantiske billede af kærlighed blev hurtigt malet om. Jeg havde, siden jeg var meget yngre, haft meget let ved at blive forelsket. Min første kærlighed var min idrætslære, Mogens. Og det var ikke noget, jeg lod gå stille hen. Jeg fyldt den ene dagbog efter den anden, med digte, dramatiske kærlighedsbreve og meget andet.

Kærligheden var hele min verden. Og jeg havde en stor drøm om, at jeg tidligt i mit liv ville finde en fantastisk ”prins”, som ville elske mig for evigt og give mig en smuk lille familie. Og jeg ville få min største drøm opfyldt, at blive MOR. Jeg brugte stort set hele min unge ungdom på at være forelsket i rigtig mange forskellige drenge. Inden i mig var den en søgen efter den eneste ene, og ægte kærlighed hver gang, men ud af til var billedet lidt et andet. Havde fundet ud af, at ved at pakke min krop rigtig pænt ind, i stramme kjoler, små nederdele, korte bluser osv. gav mig rig mulighed for at komme i kontakt med de der drenge, som jeg bare ELSKEDE at blive forelsket i. Det blev til mange forskellige læber jeg kyssede, hænder jeg klamrede mig fast til,  og senge jeg vågnede op i.

Prisen
Det var ikke en dans på roser at kæmpe sig vej gennem gennem de unge år på den måde, jeg gjorde. Jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig om at gå i skole, lave lektier, få en uddannelse osv. Det eneste jeg ville, var at være forelsket. Jeg havde så meget larm inden i min krop, at det eneste jeg kunne, var at løbe væk fra mig selv og gemme mig. Samtidig blev jeg nød til at holde ”pakken” pæn og indbydende. Så jeg begyndte at sulte mig selv, stikke en finger i halsen om nødvendigt, for at blive af med det de små buler der begyndte at melde sig på hofter og lår, fordi jeg kun spiste rigtig mad en sjælden gang imellem og i stedet bedøvede min krop med sukker, byture og en masse ”kærlighed”.

Dem jeg elskede mest skubbede jeg væk
Min familie så jeg ikke rigtig. Kunne ikke holde mig selv ud, så hvorfor skulle de kunne. Men jeg husker tydeligt, hvordan jeg brugte mange nætter på at græde efter min mor, som jeg savnede, så det gjorde ondt. Ønskede at min far kom og hentede mig hjem til den "verden", jeg kom fra. Langsomt gled jeg længere og længere væk fra virkeligheden og længere og længere ind i min fantasiverden.

Jeg fik mit ønske om at blive mor opfyldt
Min krop havde det elendigt, og jeg havde det elendigt. Mentalt var jeg totalt drænet og følte ikke rigtig noget længere. Jeg var træt, udmattet og drømmen om kærligheden var begyndt at krakelere. Men som 18-årig, mødte jeg en mand, der var 10 år ældre end mig selv. Han havde et rigtigt job, var meget ældre end mig og set fra mit sted i verden et rigtig godt kort til at komme i gang med det liv, jeg altid havde drømt om. Jeg blev gravid efter 3 uger. Fik at vide, at jeg skulle spise for to og huske at spise tit, så den lille i min mave ikke manglede noget. Jeg var euforisk af lykke, pludselig var det  ”lovligt” at spise! Og det gjorde jeg så. Især chokolade, kage, slik og cola. Og vupti blev den smukke krop, der havde været min billet til ”kærlighed”, forvandlet til en stor tyk, opsvulmet meget lidt attraktiv krop på over 100kg.

Efter fødslen havde jeg INTET forhold til min krop, og jeg så mig ikke i et spejl  i lang lang tid. Jeg gik i min mands store trøjer, og hvis jeg skulle købe noget tøj, blev det i Bilka, hvor jeg kunne få størrelse stor og ikke behøvede at  være omringet af smukke piger i str 36/38. Jeg havde det elendigt, og min krop havde det endnu værre, men alligevel valgte jeg at blive gravid igen… og det samme skete. Jeg forvandlede mig igen, med hjælp fra mine venner, sukker og gluten, til en opsvulmet kæmpe på over 100 kg. Efter fødslen havde jeg det så dårligt med mig selv, at det var umuligt at have nogen som helst form for forhold til mig selv eller andre. Den eneste jeg kunne være mig selv overfor, var min mor og mine to elskede drenge. For jeg vidste, at de elskede mig, lige meget hvilken form for indpakning jeg kom i.

Alene igen
Jeg levede mange år uden at have noget som helst forhold til min krop. Forholdet til børnenes far gik i stykker. Jeg isolerede mig og havde ikke rigtig nogen venner. Det var ALT for krævende at opretholde venskaber. Men jeg havde min mor, som stadig elskede mig, no matter what. 

En god ide
En dag fik jeg en "god ide". Jeg ville prøve at holde op med at spise, indtil min krop fik sin flotte figur tilbage, og jeg igen kunne komme på jagt efter kærligheden. Det gjorde jeg så. Og det virkede. Jeg blev tynd, RIGTIG tynd og jeg kom tilbage til den smukke indpakning, som rigtig mange mænd gerne ville pakke op. Jeg mødt to mænd, som jeg havde lange forhold til. Men de blev begge to nærmest besat af mig og brugte hver dag på at fortælle mig, hvor smuk jeg var og hvor dejlig jeg var. Det kunne jeg slet ikke holde ud, for jeg vidste jo godt, hvordan det stod til indvendigt, og hvor grim jeg var inden i. Så jeg sluttede de forhold. Ikke på nogen pæn måde. Fordi med selvhadet fulgte en isdronning, der tog plads i mit hjerte.

En ny tid for familien
I mellemtiden havde Ninka fået Bertram, og hendes første bog udkom, skarpt forfulgt af Kernesund Familie - sådan. Jeg så, hvordan hun kæmpede for et sundere liv for hende selv, men ikke mindst for hendes familie. Jeg fulgte med på sidelinjen, men det larmede så meget inden i mig, når hun begyndte at snakke om at elske sig selv og sin krop, før man kunne elske andre. Jeg kunne på dette tidspunkt slet ikke finde ud af min krop mere. Nogen gange var den tyk andre gange tynd. Nogen gange stærk andre gange svag. Jeg havde givet op overfor alle de mange mange slankekure jeg ALTID var på. De virkede jo ikke. Jeg levede nu i nogen år med det, der hedder elevatorvægt. Tyk det ene øjeblik tynd det næste.

The turning piont
I november 2011 begyndte jeg at arbejde sammen med Ninka. Jeg havde stadig meget svært ved at forstå det, hun sagde til mig med at elske sig selv, sund kost osv. osv.  Men jeg kunne mærke, at der stille og roligt blev mere og mere stille inden i mit hoved, jo mere jeg lyttede og begyndte at følge nogen af de råd, hun gav. Baby steps.

Tiøren faldt
I februar 2012 skulle jeg være hjælper på Ninkas Workshop i Frederiksværk. Jeg var lidt nervøs, for jeg var stadig i ubalance med min krop og havde stadig meget larm i hovedet, og jeg havde slet ikke helt styr på det med kosten endnu..
MEN. På denne workshop skete der, for mig et mirakel. Jeg havde aldrig set Ninka på ”gulvet” før, havde ikke set hende in action. Og det var her det hele faldt på plads for mig. Det var ikke bare et foredrag om ”spis det her så bliver du tynd”. Det var en proces, hvor den mentale del fyldte stort set det hele. Jeg kan ikke med ord beskrive, hvad der skete inden i mig, men jeg kan fortælle jer, at den dag startede min rejse mod et sundere liv og en sundere krop. Jeg gik grædende hjem, men jeg græd af glæde. Jeg havde endelig forstået det med at elske sig selv, før man kan elske andre. Jeg havde lang vej igen, men jeg var på vej.

Oprydning
Jeg startede med at rydde op i de mange mange års misbrug af min krop. På den ene og den anden måde. Jeg gav plads til alle de undertrykte følelser, selv de grimmeste og mest uhyggelige, jeg havde gemt på i alle de år. Jeg blev stille og roligt mere og mere forelsket i mig selv. Og den lille ”hippie” pige jeg havde gemt af vejen, da jeg skiftede skole i syvende klasse, slap jeg fri og gav plads. Og endelig langt om længe var jeg hjemme i min krop, i mit hjerte og i mit sind.
Ninka tog mig i slutningen af oktober med på Bio Signature uddannelse hos Charles Poliquin, og her blev det klart for mig, at mine mange års misbrug af sukker, gluten og forkert mad i det hele taget, har sat sine spor. Men det er jeg i fuld gang med at rette op på nu. Gennem en sund kost, de rigtige kosttilskud og et Detox Retreat i kikkerten til januar..

Min rejse er ikke slut
Det har været en lang rejse, og den er slet ikke slut endnu. Men jeg er kommet rigtig langt, og jeg er ENDELIG der, hvor jeg har taget skridtet helt og valgt min krop og min sundhed 100%
Jeg har fundet kærligheden til mig selv og fundet ud af, at det sgu er rigtigt, at den kærlighed til sig selv skal være der, før der er plads til andre former for kærlighed. Jeg er først nu kommet helt igennem til min krop. Vi har fået sluttet fred med de gamle buler og ridser, vi har samlet sammen gennem årene. Der er blevet ro, hvor det før larmede.

Og hey, så er jeg forresten mor til de to smukkeste og skønneste drenge i verden. Det er den aller største gave i alt det her. De er mit livs helt store kærlighed, og fordi jeg gerne vil leve et langt og dejligt liv med dem, passer jeg nu rigtig godt på mig selv
(og jeg er i fuld gang med at lære dem de gamle slagsange :-) )

I stor kærlighed
Ursula

ps. jeg vælger at give slip på min trang til at skulle gøre alle lykkelige før mig selv. Hvad slipper du?

Læs mere om vores Detox Retreat i januar HER