En skøn kvinde, juleguf og en ny kostplan
Mød Heidi.
Her er hun og jeg med nogle af de jule-opskrifter uden sukker, mælk, gluten og andre allergener, som hun er i gang med at lave til jer. Det er ikke kun hendes baby, der havde svært ved at holde fingrene fra fadet.
Det er denne kvinde, der står bag den lækre madpakke-guide, som vi sælger her på siden. Ja, hun har lavet den. Og NØJ, hvor er hun god til at lave mad. Hun hedder Heidi, og har faktisk først købt min første bog for tre måneder siden. Og det var noget modstræbende. I første omgang syntes hun egentlig, det var noget værre pjat, det Kernesund-halløj. Nå, men hun måtte da vist alligevel se at få læst bogen. Og når Heidi gør noget, så gør hun det for fuld skrue. Hun kastede sig ud i det. 100 % kernesundhed derhjemme. Og hun har 5 børn. Den yngste (og måske verdens mest nuttede), Vigdis, ser I på billedet. De ældste er teenagere. Og der er alle vilde med hendes mad. Både madpakkerne, som de elsker. Og de nye opskrifter, der er på vej her på siden.
Heidis mand, Sture, er lige så dedikeret, som Heidi. Og ved I hvad? Han har tabt 15 kilo på 3 måneder. Udelukkende ved at spise Kernesundt. Heidi er først for alvor begyndt at spise ordentligt og regelmæssigt for 3 månder siden. Før Kernesund sprang hun ofte morgenmad og frokost over i travlheden. Nu skal hendes krop til at vænne sig til, at den kan stole på, at der kommer solid næring ind hver dag. Det kan tage lidt tid.
Bliver det ikke bare spændende at følge Heidi og hendes familie? Det bliver ikke det sidste I har hørt til dem.
Som hendes søn sagde: "Vigdis bliver den stærkeste af os alesammen. han har spist kernesundt hele sit liv".
Tak, Heidi, det er en fornøjelse at have dig ombord. Og du er et livsstykke og en mad-kunstner.
Bertrams nye kostplan (rørende fortælling)
Bertram har IKKE levet kernesundt hele sit liv. Gid han havde. Han er i min graviditet blevet fodret med pizza, sukker, slik, kager, sodanavnd. Han har fået modermælkserstatning med komælk. Og almindelig junk-babymad fra 4-måneders alderen fra Nestle. Det var moderne i 99 at starte på fast føde der. Og siden gik det ned ad bakke.
Vi har opnået FANTASTISKE resultater med gluten-mælke-soyafri diæt. Nu er tiden kommet til næste skridt. Specific Carbohydrate Diet. Læs om den her. Hvorfor nu det?
Grunden er, at vi har været til det årlige tjek-up, og Bertram døjer med svamp og muligvis også costridia (bakterier). Derfor er det tid til at skifte til en kost, der er så hulemands-agtig, at de på ingen måde fodrer svampe og andet skidt i tarmene. Den udsulter dem. Det betyder, at vi udelukker stivelse. Og at han nu spiser grønt, kød, fisk, nødder og fedt. Og om et stykke tid frugter. han får stadig sine kosttilskud.
Allerede i dag har vi mærket en tilbagegang. Det er et godt tegn. Forstået således: Han er MEGET hyperaktiv og opfører sig som om han er fuld. Det tyder på, at vi er på rette vej. Det er tegn på, at svampene er ved at dø og afgiver toxiner. Det er den reaktion, I kan læse om i Jenny Maccarthys bog "Louder than words". Da hendes dreng skulle af med svampe i tarmen, opførte han sig som pigen i "Exorcisten". Som hun skriver: "Hvis han havde kunnet dreje hovedet hele vejen rundt, ville han have gjort det".
Så slemt er det ikke med Bertram. Men I kan læse mere om det her
Jeg har LÆNGE gået som katten om den varme grød. Også selvom andre mødre med ADHD børn og autistiske børn herinde har fortalt, at det er nødvendigt for dem at følge diæten, ellers bliver deres børn hyperaktive eller dårlige. Hvorfor? Fordi det er UDFORDRENDE.
Eksempel: Vi skulle i Biffen i dag og se Far til Fire på Hjemmebane (igen). For få dage siden, havde jeg lovet begge drenge chips nede fra øko-butikken i Hornbæk - "Det sunde hjørne". Men det duer ikke for Bertram på SCD. Det måtte jeg forklare ham. Og det blev han ked af. "Se, om du kan finde noget andet, mor". Jeg sagde, at det nok blev nødder til ham, så.
Jeg fandt en stor pose kokoschips til ham. Og gik med bæven tilbage til bilen. Ville han skrige af skuffelse? Melvin havde jo sine chips i hånden. Nej. Han er et eksempel på børns fantastiske evne til at omstille sig. Og som jeg hører beskrevet fra ander forældre igen og igen. Han sagde. "Jahh. De smager godt". Og jeg græd indeni. Af sorg på hans vegne. Af stolthed på hans vegne. Og så mange andre følelser på en gang.
Men som med så mange andre beslutninger i vores liv er det nu bare sådan. Vi kører. Og som jeg sagde til Bertram. "Jeg hjælper dig." "Vi klarer det sammen."
Jeg skal dog have en ernæringsterapeut på opgaven. Jeg skal have lavet en rotations-diæt, så han får en varieret kost, der giver ham optimal ernæring.
Det var alt herfra.
Måtte lige ind omkring inden sengetid. Både Morten og ungerne sover.
Min bedste veninde holder fest. Jeg tager ikke med, for jeg er for introvert til fester med for mange menneskr, jeg ikke kender på en gang. Det er et sanseindtryk, jeg ikke kan håndtere.
Jeg elsker hende og takker min Gud for at hun forstår mig.
Knus
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (17)