Er dine børn julestressede?
Det er på plads med en indrømmelse. det er stadig ikke blevet til hverken pap-tv-eller chokoladekalender herhjemme.
Har heller ikke fået juleøl endnu.
I starten, da vi besluttede at lave livsstilen om, var jeg betænkelig.
Var det synd for børnene, at de ikke fik juleslik i skole, frit og til julefester?
Var det synd for dem, at vi ikke har TV og derfor ingen julekalender at følge med i og tale med om i børnehave og skole?
Var det synd, at alle de andre børn fik chokoladekalender om morgenen?
Og svaret er: Nogen gange er det synd.
Som forleden, hvor der blev budt på pebernødder og julekager til teaterafslutning, og vores børn ikke fik noget, fordi vi ikke var forberedte og derfor ikke havde vores eget med.
Og nogen gange er det lige til at blive pavestolt over vores valg.
Som foreksempel, når jeg læser at danskerne slår rekord i juledruk, og jeg husker mine forældres rødvinsbranderter og halvfulde voksne til min barndoms julearrangementer.
Eller når jeg læser, at børns kroppe stresser i december på grund af moderne jul med chokoladekalender om morgenen og sene sengetider på grund af TV-julekalendere. Så tænker jeg: jeg er glad for mit valg.
Ligesom jeg er glad for, at mine børn nu er så øvede i kernesundhed, at de hverken har nævnt kalender, tv, chokolade eller alt det andet, som jeg før gruede for, at de ville efterspørge.
Du kan læse om de stressede børn her.
Jeg er GLAD for, at temaet i klubben i december er nærvær, massage, stilhed og kærlighed som familie-julegave.
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (6)