Ninkas Detox tips og guides

Er du Frøken Modsat???

I dag vil jeg afsløre en personligheds-type, som jeg har svært ved at hjælpe.

Det er den type, som kommer på mine workshops og læner sig tilbage og koncentrerer sig om, hvad hun IKKE kan lide, er uenig i og ser af problemer ved mig, ved forløbet og sit eget liv.

Vi mennesker vil næsten gøre hvad som helst for at slippe for at tage ansvar. Selv når vi har betalt i tusindvis af kroner for et kursus, vil der være noget i os, der helst vil lægge ansvaret for, om vi får noget ud af et forløb eller et kursus over på underviseren.

Men det er at give sin power fra sig.

For det er slet ikke sikkert, at det lige er mig, der leverer den indsigt, der rykker dig og forandrer dig for evigt.

Det kan lige så godt være en tåre eller en erfaring fra din sidemand. Det kan være en gåtur ved vandet. Det kan være noget, du oplever på vej til og fra workshop.

Sidst jeg holdt workshop, var det mindful working, der blev gennembruddet for en af kvinderne. Hun fik øje på en blomst, som hun havde lyst til at plukke. Og det lod hun være med. Og så brød hun fuldkommen sammen.

Hun græd og græd og sørgede over den indsigt, at hun hele sit liv havde undladt at tage det, HUN havde brug for. Så den blomst ændrede hendes liv.

Inden havde jeg leveret de vildeste øvelser, indsigter, meditationer, som havde rykket andre. Men her var hendes indgang.

Kender du det med at læne dig tilbage og lede efter fejlene? Det med at lægge ansvaret fra dig?

(Please tell me if you want me to remove this picture. No violation of anyones rights intended.)

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (9)

L Ø på 30.08.2011

Av, den beskrivelse ramte!
Ninka, du beskriver mig på mit seneste kursus - et kursus i et helt andet regi. Sur, muggen og negativ. Og handlingslammet.
For mig handler det om at blive trukket på et - i dette tilfælde - obligatorisk kursus, der kræver livsændrende handlinger, men uden at være følelsesmæssigt parat til det. Jeg er i høj grad en "tænke-person", og det tager lang tid for mig at mærke mine følelser. Når jeg bliver påtvunget at mærke mine følelser i en meget social sammenhæng, blokerer jeg helt. Det er noget, der almindeligvis kræver lang tid og enerum for mig at gøre. Nogle mennesker er bare for private og for "tænkende" til at kunne mærke og udlevere sig selv på korte kurser. At jeg selv er en af dem, har taget lang tid (og mange resultatløse kurser) for mig at erkende. Til gengæld fungerer jeg helt vildt godt med webinarer/videoer, som jeg kan se alene og vende tilbage til, i takt med at jeg får følelserne og erkendelsen med. Den læringsform rykker for vildt for mig.
Grundlæggende handler det vel bare om forskellige personlighedstyper og forskellige indlæringsmekanismer, foruden, som de andre allerede har nævnt, eventuelle psykiske problemstilliinger som ADHD og lign.
Lone på 29.08.2011

Hej Lærke, ja, der er info om ADHD typerne på f.eks.
http://www.adhd-coaching.dk/index.php/content/view/19/48/
Test
http://www.adhd-coaching.dk/index.php/content/view/36/83/

ADHD foreningen
http://adhd.dk/voksen.html
og
http://adhd.dk/om-adhd/piger-kvinder.html?0=

Bøger med alternativer til medicin
Healing the new childhood epidemics Autism, ADHD, asthma and allergies, Kenneth Bock
The ADD answer, Dr. Frank Lawlis

Traditionelle bøger
Kvinder med ADHD, Sari Solden
Et liv i kaos, Per Hove Thomsen og Dorte Damm
ADHD Håndbogen, Sverre Hoem

K.h. Lone
mona sommer på 28.08.2011

Jeg ville bare kommentere innlegget til Marlene, fordi jeg synes hun gjør noe svært viktig; nemlig å etterspørre og lete etter HVORFOR mennesker er eller fremstår som negative. Å lete etter å finne frem til den enkeltes "gode" grunner til å tenke og oppleve som de gjør er en konstruktiv og medmenneskelig innfallsvinkel. Da anklages de ikke, men respekteres. Da blir det ingen maktkamp. Da forsøker jeg faktisk å møte den andre der den andre er. Jeg tror ofte det er det vi lengter etter; å bli sett, møtt og forstått. Skal det være mulig med endring, må jeg møte den andre der den andre er. I respekt og kjærlighet. Så vanskelig, men så nødvendig!
Mona
Lærke Rasmussen på 27.08.2011

Til Lone, der just har skrevet om stille ADHD\'ere. Det er lige præcis mig du har beskrevet der, hvor var det vildt at læse. Ved du hvor man kan hente mere information om de stille ADHD\'ere? Jeg efterforskede på et tidspunkt emnet men kunne kun finde info om de hyperaktive.
Tak til Ninka for en god blog.
Kh Lærke
Marlene Dencker på 27.08.2011

Jeg synes lones kommentar er rammende.
Selvfølgelig findes deren masse modsatte og Negative personer, men der er altså også dem der udviser de symptomet fordi de bliver overloadet men indtryk og informationer, og fra mig selv ved jeg at netop oplysninger om hvad man burde gøre - kan være rigtig svære at rumme fordi man kan se det er rigtig, men man bare ikke kan overskue alle ændringerne på en gang. Om man så er særligt sensitv eller stille ADHD eller hvad man kalder det, eller bare har nogle af trækkene så tror jeg nemt man kan prese sig se,v så meget at man ikke får succes med projektet, alene på grund af ønsket om at være perfekt lige med det samme.
Min pointe er bare at øv øv for mennesker der er negative bare for at være negative (vil gerne henvise til eckhart tolles bog lev i nuets kraft hvis man ønsker at bryde dette mønster)
Men der kan også være folk som femstår negative uden at de er det, eller føler det, simpeæthen fordi de er overloadet eller presser sig selv for hårdt for hurtigt for at nå hen hvor vi alle ved det er sundest og rarest.
Det er altså de tanker jeg fik af at læse indlægget, håber det kan mening.

Ps. I øvrigt synes jeg at temaet er spændende, men personlig vil jeg sætte stor pris på at høre dine indputs til hvordan folk kan bryde dette mønster, og høre nogle guldkorn til hvordan man omgåes denne personlighedstype på en givende måde.
Lone på 26.08.2011

ja der er jo adskilligt, der peger på, at det i nogle tilfælde kan være den stille ADHD type, som er i offensiven der. Med bl.a. opmærksomhedsforstyrrelser (pga. hyperaktive tanker), problemer med at organisere, humørsvingninger, øget følsomhed, impulsivitet, lavt selvværd og en stærk indre sabotør.
Hvis man pga. kognitive vanskeligheder skal bruge ekstra mange ressourcer på at organisere de daglige ting, så kan det være svært samtidig at skulle ændre på både maden OG motionen i trin 1. Og så er det nærliggende at gå i baglås. I mange tilfælde kan det endda være kvinder, der også børn med ADHD o. lign. hvilket ikke gør det nemmere.
Nogle bruger endda den usunde mad som skod -selvmedicinering for at få hjernen og dagligdagen til at fungere nogenlunde på overfladen. Og hvis man i en eller anden grad er i stand til at kompensere for handicappet vha. intelligens, overarbejde og afsavn, og evt. kan klare at have et arbejde, men alligevel føler sig anderledes og utilstrækkelig, så kan man blive kørt langt ud i hyperaktive frustrationer, som man så kan vælte ud over dig, f.eks.
Bl.a. fordi de fleste læger og psykiatere ikke kender noget til stille ADHD hos kvinder, må det være naturligt at antage, at der må være nogen på disse sider, der har symptomerne, men ikke selv ved hvorfor (andet end at man kan forledes til at tro, at man er ”dummere” etc. end andre).

Er webinaret ”Autisme og ADHD kan behandles”mest for forældre til adfærdsforstyrrede børn, eller er det også for voksne med opmærksomhedsforstyrrelser?
mona sommer på 26.08.2011

En blog som umiddelbart vekket refleksjoner hos meg. Interessant! Jeg ser dem for meg, de menneskene du snakker om; armene i kryss, en kritisk rynke i pannen, et litt lukket uttrykk.... de får det ikke akkurat til å blomstre og gro rundt seg!! Jeg møter dem i alle sammenhenger; på jobb og i fritid. Det er mennesker som tapper meg for energi, om jeg ikke er veldig oppmerksom på hva som skjer.
Jeg har nok likevel et mer optimistisk og positivt syn på mennesket generelt, og tenker at et iboende menneskelig trekk er å ville vekst og utvikling. Vi er skapende vesener med en trang til å skape våre liv. Og det er alltid muligheter for endring og vekst.Det er mitt eksistensielle ståsted. Samtidig kan forandring være svært angstfremmende, det rykker ved det kjente og trygge. Det krever noe av meg, til tider meget. Det krever mot! Derfor forsøker jeg å være litt forståelsesfull for at det finnes grunner til at noen mennesker ikke våger dette. I stedet for at det blir en maktkamp mellom dem og meg, så forsøker jeg å finne frem til dem og hva dette handler om, å få en dialog. Dette får jeg slettes ikke alltid til! Men det er min grunnleggende instilling. Fordi jeg tror det er mulig for alle og fordi alle har sine "gode grunner" for sine handlinger.
Det er jo også en balanse her, tenker jeg, i forhold til dette å stenge helt for å ta innover seg andres kritiske eller konstruktive tilbakemeldinger.......... Det KAN jo faktisk også handle LITT om meg... det er ikke sånn at alt handler om den andre når den ikke er enig med meg. Da er vi fort over i en manipulerende atferd, der jeg ikke i det hele tatt er mottakelig for den andres tanker og meninger, når de er litt ubehagelige for meg. Det er også ansvarsfraskrivelse. Så her er det mange nyanser! Jeg er selv en person som er spørrende til mye, jeg kan simpelthen ikke la være å reflektere..... men for meg er det en del av dette å selv ta ansvar, og selv ta MINE valg og finne mine svar. Det er lettvint å bare overta andres overbevisninger uten selv å tenke. Bare la seg begeistre og følge med strømmen av andre "frelste". Da slipper man jo også å ta ansvar selv....
Jeg synes det er frigjørende at jeg selv har ansvar for mine valg og for mitt liv! I mange deler av verden har mennesker ikke de samme mulighetene. De undertrykkes, frykter for livet sitt, sulter, mishandles. Jeg er ufattelig priviligert som kan leve et liv som har så mange muligheter!
Den historien om blomsten var veldig søt :) Og jeg tror nok at du med ditt seminar hadde større innvirkning på denne oppdagelsen enn du tenker, Ninka! Du hadde nok bidratt til å berede grunnen for at hun i det hele tatt ble åpen for sin oppdagelse, gjennom mindfull working :)
vennlig, Mona
ninka M;auritson på 26.08.2011

Helt enig Betina. tak for dit fine indlæg....

Knus

Ninka
Betina Snefred på 25.08.2011

Jeg er af den opfattelse at ethvert menneske har frihed til at vælge sit eget liv og sit eget livsindhold. Mennesker har altid et valg, hvis vi vil eller tør se, at vi har et valg. Umiddelbart skulle man tro, at det ikke er vanskeligt at se livet som noget, man har valgfrihed overfor. Men det at træffe et valg indebærer, at man tør tage ansvaret for sit liv og sine handlinger.
Vi finder tryghed i at betragte livet som noget, vi har begrænset valgfrihed i forhold til. Det er angstfremkaldende at tage ansvar og træffe valg, og for mange mennesker er der stor ensomhedsfølelse forbundet med at se sit liv som resultat af valg og fravalg, man selv har truffet og dermed selv alene har ansvar for. Derfor ”kommer nogen til” at være i forsvar, være uenige og måske endda ganske umulige at vejlede. De er bange. De tør ikke tage ansvaret, for hverken deres sundhed eller andre forhold i deres liv. Jeg mærker mig selv og tager ansvar for mit liv og min sundhed - og det er SKØNT! Tak for din inspirerende blog,