Ninkas Detox tips og guides

Er du ligesom mig?

I går var jeg til psykolog. Hos en kvinde, der er ekspert i min dåbsgave: At være særligt sensitiv. HPS´er.

Det er sådan nogle der:

Kan fornemme, når er er noget galt.

Er ekstremt følsomme overfor andre menneskers stemninger. Kan fornemme anr menneskers humør, tanker og stemninger og bliver påvirket af det.

Lader op alene. Kan ikke lade op i andres selskab.

Bliver enormt fysisk påvirket, når de er uretfærdighed i verden, især overfor børn og dyr. Altså nærmest ødelagt indeni.

Er spirituelt fundererede og tror på en højere kraft.

Har brug for at lade op alene efter samvær med andre. Ellers dræner samværet.

Er følsomme overfor dufte og høje lyde.

Kan du se, at der på billedet her stikker grisetryner frem bag gitteret på lastbilen?

Jeg var ødelagt i flere dage ved tanken om, at det er grise på vej til slagteri i udlandet. Og når et pindsvin eller en fugl er kørt over på vejen. Men der var både børn og voksne, som stod og grinede upåvirket af det, da lastbilen holdt på færgekajen i efterårsferien.

Og kan du se den tiggende mand, som jeg gav penge i København (siddende i et fodgængerfelt med ryggen til) og som jeg blev så bekymret, øm og ulykkelig over?

Nu forstår jeg, hvorfor jeg reagerer sådan.

Og jeg fik to VIGTIGE beskeder med hjem:

1. Det er medfødt og det er en gave, ikke et problem at være særligt sensitiv.

2. I dyreverdenen er der også særligt sensitive i flokken. Blandt andet blandt heste. De er livsvigtige for artens overlevelse. For de er de første til at fornemme og advare om, at der er fare på færde.

3. Særligt sensitive er socialt begavede, fordi de kan fornemme stemninger og er empatiske.

Og min opgave til næste gang:

Der kan kun være meget få mennesker i min indercirkel. Jeg skal finde ud af, hvem det skal være .

Gulp......

Er der mon nogen af jer, der genkender det?

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (20)

tove nielsen på 08.03.2011

Hejsa
Pyha ... jeg begyndte at græde da jeg læste det med grisetrynerne. Jeg kan slet ikke tåle den slags. Når jeg f.eks ser en gorillahånd der holder om tremmerne i et bur, så sker der frygtelige ting i mit indre. Kan blive bange for at det "pludselig" popper uhyggelige ting frem på tv.
Det er først for nyligt, at jeg er blevet klar over, at jeg er særlig sensitiv ... og at jeg ikke er alene om at have det sådan. Enig, det er en gave .. for det beste.

Knus til dig
Lea Pabian på 02.11.2010

Puha - jeg troede faktisk jeg var den eneste jeg kender som er en Stemningsfornemmer - jeg blir ængstelig når mennesker omkring mig er uvenner og skændes. Jeg kan mærke den mindste ændring i mine kæres sindstemninger.

Men du har ret - det er en gave ;o)

Jeg er lykkelig over at læse at mange andre kvinder har det lissom mig...
Henriette Hagen Langerhuus på 02.11.2010

Hvor er det mærkelig, hordan ting kommer til en.

Jeg græd før jeg sovnet i går aftes, fordi min mand er ked af det. Jeg har så svært ved at han, eller andre jeg kender/ved af, ikke har det godt.
Jeg føler mig så anderledes, mærkelig, unormal fordi jeg har det sådan, når andre mennesker/dyr eller situasjoner ikke har det godt/er gode.
Jeg har i alle år haft det på denne måden, og aldri forstået hvorfor eller helt hvordan jeg skulle takle det. Jeg har haft så svært ved at forklare andre mennesker hvordan jeg har det, og jeg har været så bange for at virke som om jeg syntes der er noget spesielt med mig...(den skide jantelov..) Min mor har altid sagt at "jeg er så god en person", men ikke på en sådan måde at jeg har følt det helt hundre prosent positivt. Heller måske lidt som at det ikke kom til at blive nemt for mig, men kom til at være en belastning for mig gennem livet....
Mange gange har der været en stemmme inde i meg, der har prøvet at få frem det gode ved at have det på denne måden. Tanker som at " det kan ikke være dårlig at ville hjælpe andre" eller "hvis jeg kun vil noget godt for andre, hvorfor syntes jeg så det er mærkelig..??" har tit kommet, men jeg har endt op med at ikke takle det bedre end at jeg i dårlige stunde har følt mig "mærkelig".
Jeg har hele mit unge liv, været helt vildt aktiv, social og arbejdsom. Der har aldri været en stille stund, jeg har haft så meget der skulle "overdøves", og jeg har ikke rigtig kunne mærke at det har været forkert.
Da jeg flyttede til Danmark for 7 år siden, blev jeg tvunget til at være alene. Jeg havde ikke et stort nok nettværk til at fortsette mit "res", og det var starten på min vej til mit nye liv. Men selv om det var underlig, og ensomt til tiden, var det en åbenbaring at "få lov" til at bare være mig alene. Jeg turde næsten ikke indrømme for mig selv hvordan jeg nød det,men jeg kunne mærke hvordan jeg fik en ny ro inde i mig. "Jeg som var sådan en social person, hvordan kunne jeg nyde at være alene??"
Jeg vidste det ikke på det tidspunkt, men det var virkelig den nye begyndelse for mig.

Da jeg så sa mit job op, for to et halvt år siden ,uden at have en plan for hvad der skulle ske videre, gik jeg flere månder uden fast arbejde og med masser af tid til at mærke hvordan jeg egentlig er, og hvordan jeg faktisk (igen) nød at være alene og lade op.
Jeg forstod ingen ting; jeg troede jo jeg havde behov for andre mennesker for at lade op.... Det var en magisk følelse, som næsten ikke kan beskrives. Det at ikke arbejde hele tiden, og ikke bruge min hjerne på arbejde når jeg endelig havde fri; det var ubeskrivelig befriende. Jeg havde pludselig fundet ud af at det jeg hele mit bevidste liv havde troed var rigtig for mig, var helt det modsatte.
Men som jeg beskrev før; jeg er stadig i den process, der jeg hele tiden oplever nye ting der udvikler mig. Og derfor vil jeg takke dig Ninka, for at jeg nu pludselig forstår at jeg ikke er alene om at være specielt sensitiv. Jeg har så mange følelser for ting der er så svært at beskrive og forklare. Men nu har jeg i hvertfald fået en fornemmelse om at jeg ikke er mærkelig, og at det faktisk er en gave, og ikke en byrde:)

Thank you, I love you:)
Det var da en dejlig start på dagen idag!

Tak, igen:)

Henriette
Lise Hessel på 28.10.2010

Tak.

Pludselig forstår jeg, hvorfor jeg kunne have lyst til at græde, da jeg i sommer kom til at træde på en snegl og lige havde hørt min broder være mut over at skulle skille sig af med nogle kattekillinger.

Og pludselig kan jeg se, at forskellen på, at jeg tidligere var til fest flere gange hver weekend og altid var den sidste der tog hjem - og til nu, hvor jeg ofte har lyst til at tage hjem efter et par få timer, måske mest er, som du siger, Nadia, at jeg tidligere drak mig fra lysten til at koble fra...

Har egentlig altid opfattet mig selv som ret tykhudet - og har måske derfor haft lidt vanskeligt ved at forklare bl.a. ovenstående episoder.

TAK for oplysningen om, at der findes særligt sensitive.
Carina Jørgensen på 28.10.2010

Ja, jeg er ligesom dig, Ninka. Det har jeg vidst længe og så alligevel ikke. Jeg syntes nemlig der manglede noget. Det var ikke hele mig, det der med at være særligt sensitiv.
Efter at have læst din blog her søgte jeg på nettet og fandt Sensitiv.dk. Her fandt jeg de sidste brikker. Jeg ER særligt sensitiv men jeg er samtidig et nyhedssøgende menneske. Billedligt talt svarer det til at have en fod på bremsen(sensitiv) og en fod på speederen samtidig. Jeg har så mest trykket på speederen i mange år.
Og pludselig gav det mening, at jeg for 5år siden gik ned med en depression som følge af stress og at jeg sidenhen igen 2 gange har været sygemeldt med stress. Jeg har haft svært ved at finde balancen mellem bremsen og speederen og har det tilsyneladende stadig.
I sidste uge fik jeg en Iris analyse hos Frede Munkholm i Hillerød. Du har stress, sagde han! Say what??????, sagde jeg!
Jeg har lige raskmeldt mig for et par måneder siden, fordi jeg ikke kunne mærke stress mere og ikke krøllede sammen indvendigt ved tanken om det papirhelvede og de sindssyge krav der hører med til at være arbejdsledig.
Jeg er så heldig allerede at have nyt arbejde her pr. 1. nov og jeg glæder mig vildt til den udfordring med foden på speederen, men jeg skal nu klart tænke på at ,jeg osse skal have foden på bremsen, så jeg kan nå at bremse op i tide, for der skal IKKE blive en 3 gang.
TAK, Ninka for denne åbenbaring af en blog. TUSINDE TAK!!!!!!!!!!
Mange Knus
Carina
Rikkeloa Rose Holm på 28.10.2010

Hej Ninka

Jeg har det på samme måde. Jeg har altid før i tiden følt det enormt belastende og følt at det var mig der var noget galt med, fordi der ikke var andre som oplevede og følte tingene på samme måde som mig.
Jeg ser af den grund kun meget lidt fjernsyn, høre og læser aldrig nyheder, da de kun taler om negative ting, som jeg så bagefter kan mærke, føle og tænke over. En gang så jeg om et flystyrt i nyhederne og kunne bagefter tydeligt mærke den frygt der var før ... nej det er for negativt.
Det er helt vildt befriende at du skrev lige netop om det igår - det er rart at høre andre sætte ord på det.
Jeg er ved at lære, at det er en gave, men må nok også indrømme, at jo bedre jeg er til at navigere, jo bedre er det for mig. Jeg tror personligt det handler om at lære mere om at arbejde med energi. At kunne mestre at lukke op og ned for energien - det er de verdens mestre til i Indien, at der så er mange der udnytter det og napper andres energi bevidst er noget andet. Men jeg tror det er den vej, man skal gå. Jeg tror helt sikkert på, at vi skal bruge den gave til noget og at der er en årsag til vi har fået den. Om det er clairvoyance, healing eller hvad der er ved jeg ikke endnu, men det vil jeg finde ud af. Tænk hvis jeg/vi er budbringere af vigtige informationer som skal her ned på jorden, så er det da min pligt at turde lære og åbne op for kanalen. Men lige så vigtigt at lære at lukke, så man ikke er på hele tiden. Det er da spændende er det ikke? Hvad tror du det handler om?

Ja på en eller anden måde, føler jeg at vi er sjælesøstre.

Love Rikkeloa :o)
Christine fra Norge på 27.10.2010

Takk, takk, takk, Ninka, for den inspirasjonen du er på så mange viktige områder! Dette følte jeg med veldig igjen i.

Tok en test på skolen som konkluderte med at jeg var introvert/innadvendt, men følte at jeg heller ønsket å være ekstrovert/utadvendt. Det var jo utadvendte og avslappede personer jeg beundret og ville være som! Nå ser jeg at det er en gave å være introvert, og skal ikke lenger streve med å bli en annen enn meg selv!

Var nettopp på webinaret med JP og deg. Er kjempeinspirert og full av følelser etter å ha lest noen av JPs artikler på nettsiden hans. Dette tror jeg vil forandre mitt liv! :)
hellena jensen på 27.10.2010

Ja jeg har altid haft det sådan, jeg kan gå i stå i flere dage, eller blive fuldstændig udmattet hvis jeg ikke får alenetid jævnligt. Hvis jeg tænker bare en lille smule på hvordan Jorden og dens væsener
bliver udpint olign kan jeg græde i laaaang tid og kan slet ikke rumme det. Jeg er altid blevet fysisk syg af dårligt arbejdsklima.
Det fede ved det er at jeg kan mærke ved at røre en madvare om jeg kan tåle at spise den eller ej. Jeg føler mig et med naturen. Jeg oplever ekstatisk lykke og begejstring over at eksistere. Jeg kan virkelig godt lide mine medskabninger og rumme dem som de er (lidt paradoksalt i forhold til at jeg ikke kan rumme lidelse). Har selv på et tidspunkt i mit liv for ca 10 år siden, valgt nogle mennesker fra i mit liv, ikke fordi jeg ikke elsker dem, men fordi de ikke var sundt selskab for mig og det var altså meget meget befriende
Enjoy
Jane Hyldgaard på 27.10.2010

det er som at se direkte ind i egen sjæl... for det er jo mig, også... hele mit liv har jeg været sensitiv- alt hvad I forskellige skriver ser jeg, mærker jeg. Hvor har jeg gemt mig for at få "ro" og så føle mig underlig, ja genert blev stemplet. OG jeg trængte bare til at finde et sted at oplade, før jeg igen kunne kaste mig ud i verden.
Det er temmelig fantastisk at opleve jeres skriverier, tak for dem.Vil straks læse jeres anbefalede bøger og tak ninka fordi du kaster emnet ud i verden. og tak for en vidunderlig miniwebinar med jp sears, elsker denne rejse..
Jannie Rasmussen på 27.10.2010

Hej Ninka
Ja, du kan tro jeg kender det! Har brugt det meste af mit liv på at føle mig anderledes og asocial. Så det var en lettelse, da jeg for et par år siden første gang læste om det at være særligt sensitiv.
Jeg er for længst holdt op med at se nyheder. Og når jeg hører nogen fortælle om en trist skæbne, hænger det ved alt for længe - jeg tager det simphelthen alt for meget ind. Og ja, tårer kommer også let hos mig. Dejligt at høre om andre i samme situation.
Mange hilsner
Jannie
Lise Clausen på 27.10.2010

Min mor og jeg er begge meget, meget sensitive personer! Jeg ser det ofte som en belastning, for bare det at skulle handle ind gør mig mentalt udmattet.
Jeg er glad for min sociale egenskab mht at jeg altid ved hvordan folk omking mig har det, men jeg har svært ved at koble fra og lade vær\' med at aflæse alt omkring mig og dette kan irritere mig så meget. Det samme med høje lyde, stærk mad, stærk lugt.. Føler mig simpelthen så sart!
Det siges også at særligt sensitive personer ofte har psykiske problemer. Jeg har haft depression og angst siden min barndom, det samme med min mor og min morfar.
Jeg har to nære relationer og ingen andre end dem og min familie.
Den med grise eller køer der bliver transporteret, og man ved hvor mange tæsk de får og de miserable forhold de lever under gør at jeg ofte græder. Jeg bliver også frygtelig ked og skuffet når jeg ser mennesker iført pels! Derfor var jeg en overgang veganer men nu spiser jeg lidt kød, men KUN økologisk. Selvom det koster 100kr for to kyllingebryster! Så spiser vi bare ikke kød hver dag -)

Så jeg forstår dig fuldt ud. Synes bare det er lidt ærgeligt at begrebet Særlig sensitiv er blevet så "populært", da det ligesom stress/udbrændthed og depression ofte bliver (mis)brugt i flæng, og at nu er alle nærmest særligt sensitiv!!

Mvh Lise, 26 år
Doreen Møller JHolmquist på 27.10.2010

Vi kunne måske allesammen komme med indlæg til bogen Cecilie???altså dem der kunne være interesseret selvfølgelig, og det er jeg da.

MVh Doreen
ninka mauritson på 27.10.2010

FEDE INDLÆG!!!!

Tak...cecilia - jeg bruger hooponopono hver dag. de 12 trin jeg fik af Dr. Len. Og har lært mine drenge det også.
Bertram er ekstremt sensitiv, vi har ikke fjernsyn, kan ikke tåle at se nyheder og at læse på tv2.dk er nedbrydende...

Mine drenge er meget gode til at mærke efter, når de har brug for at være alene. Så tager de et bad eller går for sig selv. Og hvis en kammerat kommer forbi, siger bertram: "Ikke i dag, jeg har brug for ro." det synes jeg er så stærkt og rørende...

Cecilia. Lyder sgu spndende med en bog....

Skriv mere....

Knus

Ninka
Doreen Møller Holmquist på 27.10.2010

ork hver dag!.
Har lige droppet et spændende kursus de næste to dage, for der er sket ting igår og i dag,,der har gjort at jeg har ikke overskudet til at være social, sove et nyt sted, spise noget andet mad, at andre bestemmer min dagsrytme herunder også hvornår jeg vil have pause osv. Det var ellers et spændende kursus og meget vigtigt for mit job.

Kh Doreebn
Henriette Reitz på 27.10.2010

Jeg genkender det til fulde.... Jeg skal lære at se min særlige sensitivitet som en gave,ikke en undskyldning. Jeg har en skøn ven,som sagde til mig en dag jeg øste ud at bekymringer osv ; Henriette, du kan ikke blive ved med at bruge det som en undskyldning at du er særlig sensitiv,for du kan faktisk VÆLGE en anden handlemåde end bare at bruge det. Den tænker jeg tit over. Ikke at jeg dermed undertrykker den jeg er,men jeg tænker over hvordan jeg plejer at handle på bestemte ting og om hvordan jeg i stedet kunne handle og dermed faktisk skabe en bedre mavefornemmelse hos mig selv. For jeg synes rigtig tit,hvis jeg bare handler på følelsen,kommer jeg galt afsted. Men hvis jeg når at stoppe op og mærke rigtig efter,før jeg handler,har jeg ihverftald gjort det bedst mulige for mig. Jeg er nemlig meget voldsom i mine følelser,som altid sidder uden på tøjet...og jeg synes de er ekstremt svære at være i,når de bliver voldsomme.

Klem,Henriette
Elisa Olsen på 27.10.2010

Hvor er det fantastisk at du deler Ninka
Pauline M. Wullenweber på 27.10.2010

Fuldstændig..... !!!! Har vidst det i et par år, og er nu ved at lære at respektere det og sætte mine grænser. Svært, for jeg vil gerne give den kærlighed til andre, som de/verdenen kalder på, men jeg skal jo altså huske at give den samme omsorg og kærlighed til mig selv. Bruger ofte følgende allegrori, når jeg skal forklare andre det: En mor er oppe i en flyver med sine to børn. Der går hul i kabinen, og ilten forsvinder. Iltmaskerne falder ned. Hvem skal moren nu give iltmaske på først? Mange svarer børnene, men hun skal faktisk give sig selv først, for ellers kan hun nå at besvime og dø, inden hun overhoved når at få givet børnene. Altså man har ansvar for at lytte til egne behov og gøre sig selv glad; derved får man overskud, og så kan man øse til andre. Det er det, jeg vil kalde sund egoisme/egen kærlighed.
Det var bare det, jeg lige kom i tanke om.
Super hjemmeopgave du fik der; den snupper jeg da lige..... :)
Nadia Kristensen på 27.10.2010

Velkommen i klubben. Jeg er netop gået i gang med bogen "Elsk dig selv" af Ilse Sand. Det er en guide til Særligt Sensetive. Jeg er kun nået de første 30 sider – og hold da op, hvor faldt der mange brikker på plads. Til samtlige fester jeg har været til i mit liv, har jeg fået massiv trang til at være alene efter forholdsvis kort tid. Medmindre jeg drak mig ud på den anden side af hegnet (hvilket jeg så gjorde, da jeg var yngre ;)). Ellers var min strategi at sætte mig på toilettet en halv time (flere gange i løbet af aftenen). Og jeg trives også bedst med at have forholdvist få, men nære relationer. Lige nu har jeg næste nok i min mand og mit barn. Og jeg er altid blevet ekstremt påvirket af stemninger og verdens mindre gode sider. Som 10-årig bestod mine natlige mareridt af drømme om at jorden blev oversvømmet på grund af drivhuseffekten – og jeg skrev fristil om samme emne – og hvordan det påvirkede naturfolkene at regnskovene blev mindre og mindre. Jo jo. Jeg kender til det :).

KH
Nadia
micha madsen på 27.10.2010

ååhh søde skat, JA! jeg har lige læste den bog der hedder "unsten at være inadvendt i en udadvendt verden" vidunderlig bog! jeg havde det somon det var en der havde kigget i min dagbog.. med et sæt briller på der ikke var "forkerte" alt hvad hun og du beskriver er Mig! åhh send gerne navnet på den psykolog - jeg har brug for at forstå mere..
klem og varme smil
som de siger i avatar - "i see you!"
din ukente ven Micha
Bodil Jensen på 27.10.2010

Hej Ninka
Jeg genkender en del af det du skriver om.Og noget af det gir en aha oplevelse. Tak fordi du deler.
Glæder mig til at høre dit webinar i aften.
Knus.