Et lille hverdagsmirakel

Kære kernesunde derude

Her er Gitte med hendes søn. Hendes historie ligner mange af dem, jeg får i min mailbox hver eneste dag. Jeg er et meget lykkeligt og taknemmeligt menneske. Tænk at det er mit arbejde at give andre et nyt liv :-)

Gitte har givet mig lov til at dele hendes historie med jer. det må jeg lige give jer, inden jeg suser ud og løber for første gang, siden min kiropraktor-engel nu har fikset min forstuvede fod.

Jeg skulle hilse alle fra min gamle praktiserede læge i Lemvig, Søren Cordt Møller, at han altid har sagt, at komælk udelukkende er til kalve.

Kærlighed

Hej Ninka,

Gik i gang med din bog 1.1.08. Min datter præsenterede mig for bogen. Har en søn der er konstateret "simpelt tourette". Led af migræner mindst een gang om ugen og fik for 11/2 år siden konstateret astma - vi blev indlagt med masker og en lungekapacitet på 40%. Det seneste år har derfor været præget af inhalatorer, masser af panodiler, fravær i skolen, etc. Glostrup sygehus luftede for mig for et halvt år siden, at fiskeolie kunne afhjælpe lidt på hovedpiner - så starten på olier kom her

Det hjalp lidt - men jeg skal sørme love for at alle disse nye tiltag med olier har gjort mirakler. Jeg tog min dreng ud af astmamedicinen i midten af januar - han har ikke haft en migræne i år. og jeg har ikke set nogle af hans ticks som normalt vises ved hans tourette.

Jeg selv har sænket kolesterolen fra 6.7 til 3.7 - og er lykkelig for at jeg nu ikke skal have det lede simvastatin som jeg havde udsigt til. Jeg taber mig støt og energien stiger. Har ændret mig fra b til a menneske på de 3 måneder.

Alt dette har vi opnået alene på den lette version. Vi spiser næsten ikke sukker (i så fald kun Birkesød), hvid brød er meeeget begrænset men ikke helt væk, vi vælter os i smoothies frugt og grønt samt 6 - 8 skefulde olie hver dag ( min søn på 11 dog kun 4).

Jeg putter en lille ting mere på fra bogen fra uge til uge - og netop denne metode gør at jeg kan overholde det, langsomt se de positive forandringer og så more mig over næste tiltag i stedet for at se frem til det med et suk.

Så vores lille familie takker for jeres erfaringer og bogen - den vil med sikkerhed redde en masse mennesker. Glæder os til nye opskrifter i april... Mange hilsner Gitte

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (3)

mette lodberg på 29.05.2008

hej ninka.
jeg har læst et sted i bogen , om jeres træning af jeres søn. du herviser til en hjemmeside. men jeg kan ikke finde det. jeg har en datter med adhd, efter vi er starte med at spise efter jeres bog . har vi fået et nyt barn. vi har været til mange af jeres kususer . det bedste var i dgi-byen. der er sket en stor udviklilg efter vi var der inden. nu mangler jeg kun navnet på denne hjemmeside.
du har sagt at du ville svare på mine mail hvis jeg skrev. hils din dejlige familie. hilsen mette Lodberg
Mette Lysdal på 31.03.2008

Super god bog og super god hjemmeside.
Jeg og min lille familie (mand + søn på 2 år) er ved at foretage indkøb for at leve kernesundt. Jeg mangler dog at finde ud af hvor jeg kan bestille NDS på denne hjemmeside?
Vi glæder os til at komme igang og har forberedt os godt :o)

Med venlig hilsen
Mette
Marianne Schacht på 16.03.2008

Først tak for en inspirerende bog - og syn på livet. Den gav os modet tilbage, da min dengang 2 årige søn i efteråret gik helt i sort, blev bortvist fra sin vuggestue, og nu står lige på nippet til at få en autisme-diagnose. Vores historie ligner meget jeres. I efteråret sad jeg også på Børneklinikken og ventede på min store dreng med en nyfødt på armen. Tiden siden har været kaos, op- og nedture, og vi er stadig en superfølsom familie, der langsomt finder sig selv. Så tak fordi, I har bidraget til at give håb om et godt og glad liv både til os og vores unger!

Når det er sagt, så vil jeg undestrege, at det langt fra er let. Vi lever kernesundt. Men kost alene, gør det ikke med en autistisk dreng. Vi har stadig voldsomme ture i familien med vores nu tre-årige. Søvnløse nætter for forældrene, der begræder, at fremtiden for vores elskede barn ikke bliver så let, som vi havde ønsket.

Og så er der alt praktikken. Jeg handler og laver mad i et væk. Og meget af det til stor fornøjelse for alle andre i familien end min autistiske dreng. Han spiser seks-syv forskellige førdevarer. Har hængt en seddel på på køkkenskabet til opmuntring for mig selv, hvor jeg noterer hver gang en ny ret glider ned hos ham. Der står vel ca. 8 retter nu! Og så er der det med kikserne. Halvdelen af maden ender som fusere, fordi glutenfrit brød bare ikke hæver, den lille ikke spiser synlige frugter og grøntsager (så alt rives, blendes og trylles væk) osv. Nogle opskrifter er fantastiske - andre holder ikke til en superkræsen tre-årig. Glæder mig derfor til jeres nye kogebog - og over at jeg er på barsel endnu, så jeg har tid til at lave al vores mad fra bunden. Men engang håber jeg også mit liv får plads igen. Foreløbig har vi lang vej endnu. Har levet kernesundt herhjemme siden midt i december. Børnehaven har siden 1. marts givet mit hjemmebag til den lille. Og også siden 1. marts er vi begyndt med en masse gode kosttilskud efter kyndig og komptent vejliedning fra Nordic Clinic. Det er dyrt, besværligt - men alternativet er ikke en mulighed.

Til sidst lige et par praktiske spørgsmål til jer og andre kernesunde: Hvordan sikre man, at et i forvejen isoleret barn, ikke føler sig endnu mere anderledes, når han/hun endelig inviteres til fødselsdag - og tager sin egen lille madkasse frem? Hvad er jeres erfaringer? Et andet praktisk spørgsmål. Vi skal til Italien på ferie om kort tid. Et land, der bugner med lækkert glutenholdigt brød, pizza og pasta (min søns livretter, som han bare ikke kan tåle). Hvordan lever man kernesundt på ferie i udlandet? Vi har tænkt os at tage stavblender og miniblender med og så selvfølgelig alverdens kosttilskud. Har hørt om en fortrydelsespille for folk med fødevareintolerans. Kender I den?

Held og lykke til alle derude. Skønt at vi bliver flere og flere kernesunde - det gør livet meget lettere for os, der har en dreng, der bare ikke kan tåle andet end kernesund kost.
Mange hilsner fra en lettere udbrændt men stadig optimistisk mor