familiecamp
Vi har sovet i et døgn
Morten er på vej i DGI-Byen. Drengene leger ude. Og jeg sidder under dynen hjemme i min stue. Vi lader op ovenpå en følelsesladet, vanvittigt vild, fantastisk og tårevædet kernesund camp på Vestjyllands Højskole.
Vi var 65 voksne og 20 børn. Og jeg føler, at jeg kender hver og en af dem bedre end de fleste. I hvert fald dem, der blev alle dage.
Billederne her er af hele flokken, festaftnen, den lækre, lækre mad og....
Vi har lavet målafklaring, kurbadsteknikker, deleaftner, åben coaching, sundt slik, saunakure.
Vi har løbet/gået hver eneste dag. Vi har danset, grædt og grint.
Nogle har for første gang i deres liv overvundet sukkertrang, oplevet mæthed hele dagen og stor energi. Andre har renset ud efter et helt liv med kunstigt sukker og sovet hele natten for første gang i hele deres liv. Kærlig hilsen til søde Anne og til skønne Lene, der begge oplevede kollosale abstinenser. Og var blandt dem, der oplevede magien ved sund søvn hele natten.
Vi har været 80 mennesker (med hjælperne), der har levet uden sukker, mobiler, alkohol og fjernsyn en hel uge. Og det har været øjen-åbnende for alle.
Børnene klarede det FLOT. Og flere af dem sagde, at det var den bedste ferie, de havde haft. Og at de gerne vil komme igen. Det var alt fra små børn til teegangere.
De mærkede på egen krop, hvad det vil sige at nære sig, være mæt og tilfreds. Og ja, når der ikke er slik og mælk, så spiser de efterhånden det, der er. Og på en uge kan man nå til "point of no return". For det er svært at gå hjem og smadre kroppen med junkfood, når man har mærket den hver eneste dag i en uge.
Jeg har været utroligt rørt mange gange. Både ved synet af store børn i vådsvøb, tidligere hyperaktive børn i kærlig, omsorgsfuld leg med andre børn og på grund af den store åbenhed, I voksne lagde for dagen, når I skulle dele alt, hvad I har været igennem.
Jeg har fået så mange nye hjertevenner.
Maden var fuldkommen fantastisk. det mest afsindigt lækre, glutenfri brød, æg, omelet, bacon, frugt, smoothies, nøddesmør og glutenfri mysli om morgenen. Økologisk kød, salater, dip, frugt, dressinger til frokost og aften.
Smoothies og snacks om eftermiddagen og aftenen.
Og den store olie-bar med Arionia og Livets olie, soya - og rismælk blev rullet ud ved alle måltider. Jeg tør godt sige, at ALLE har oplevet magien ved olie i forbindelse med mæthed o0g energi. www.dinsundhed.dk
Hanegal havde sponsoreret os med snack-pøler (de røg på en dag) www.hanegal.dk
Naturli Fodds med soya - og rismælk www.naturlifoods.dk
Vitaviva med vitaminpiller www.vitaviva.com
Solaray med mælkesyrebakterier. www.naturenergi.dk
Og vi havde infrasaunaer fra www.reifwolff.dk som havde taget turen helt fra Sjælland, så alle deltagere kunne styrke stofskifte, udrensning og vægttab hver dag. det var en KÆMPE succes. Der blev knyttet mange venskaber i saunaen. Og de reddede mange muskelinfiltrationer.
Tak til alle sponsorer. I var med til at forandre hele flokken for evigt!
Og hvad med mig?
Jeg har lært så meget af hver eneste af kursisterne. Også de to utilfredse (højskoleforstanderen sagde, at der altid er et par sure på et hold). Men jeg har også lært, at jeg ikke kan være mor og camp-leder på en gang.
Og at jeg skal have flere stunder, hvor jeg er heelt i fred. Blandt andet, når jeg har pause og når jeg spiser. For en introvert person som mig, kan jeg godt mærke, at det vil kræve for meget af mig fremover, hvis jeg hele tiden skal være så meget på. Det kan jeg ikke.
Men det er den mest fantastiske oplevelse, jeg har haft i kernesund-regi endnu.
Og jeg planlægger helt klart en opfølgning.
I første omgang for voksne fortsættere.
Knus
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (19)