Ferie-krop. Ferieliv. Ferielykke.
Dette er billedet på en forvandling, der sparker røv!
Første billede viser mig på en 3 uger lang charterferie på Corfu i 2002, der var så ussel (og på mange måder svarede til mit liv), at vi ikke har været på ferie som familie før i år - juli 2008. Tag den.
Ferien i korte træk: Bertram på is, slik, pasta og cola. Mor og far drak øk og spiste det samme. Begge havde ølmaver, var oppustede, deprimerede. Bertram var så hyperaktiv, at han sprang i vandet uden svømmevinger. Mor efter med alt tøj og solbriller på. På intet tidspunkt kunne jeg slippe ham af syne. Personalet kaldte Bertram for "katastophe". Det var hårdt at høre, men ikke langt fra sandheden.
PÅ 3. feriedag, ville jeg egentlig helst hjem. Men jeg bed tænderne sammen. Og det var så afsindigt stressende, at jeg til sidst var i trance. På sidste feriedag, skulle vi med bus til lufthavnen. Morten ser mig komme løbende, skrigende imod ham. Jeg råbte: "Hvor er Bertram, hvor er Bertram"! Morten gloede vantro på mig. Jeg havde ham nemlig selv. På armen.
Det er en beretning om, hvordan min krop slog fra i stress på grund af den mad, jeg spiste, og på grund af det stress, jeg udsatte mig selv for (og som lignede det familiescenarfie, der udspillede sig i samtlige andre bungalows på det resort, hvor vi boede dengang.) Ferie og samvær med familien døgnet rundt var egentlig mere anstrengende end at gå på arbejde.
Og lad os så spole til billedet af mig i en sundere, slankere og gladere ferieform. Østrig. Familiespa. 2008. Jeg mener seriøst, at det har taget mig 6 år at turde tage på ferie med min familie igen. Det burde jeg ikke have frygtet så længe. Alt er forandret.
Ferien i korte træk:
To rolige, sjove og skønne børn, der var søde på bagsædet i 13 timer på vej ned i bilen. WHAT? Det r svært at tro, at Bertram, der tidligere ikke kunne køre med familien til købmanden uden at slå, sparke og skrige, nu er en fornøjelse at køre på bilferie med.
Lækker, lækker, glutenfri og mælkefri mad morgen, formiddag, middag, aften. Vi havde valgt hotellet af samme årsag. ALT, selv saucen og pølserne om morgenen var kernesundt. Der var grønt og frugt i lange baner. Og personalet stod på hovedet for os. Vi fik specialmenu hver dag.
Vandreture, svømmeture, bjergklatring, løbeture. Mor og far i sauna hver dag. I seng klokken 22.00 hver aften. Masser af sex, grin og bøger i bunkevis. Massage og behandlinger i SPA´et og de smukkeste udflugter. Ahhhhhhhh. Jeg har haft mit LIVS ferie.
Jeg er på toppen af mit liv. Jeg er lykkelig og forundret over alle de gaver, mit liv består af.
Min mobil var slukket på hele ferien. Vi havde ikke nogen computer med.
Jeg er forelsket i min fine krop, som fungerer så flot. Hver morgen kan jeg sætte uret efter dagens første toiletbesøg. Og det er en guds velsignelse, at det kommer helt af sig selv efter et helt liv med forstoppelse.
Jeg synes også, den er blevet så smuk. Den viser mig så fint, at den er glad for den mad, og den motion, jeg giver den. Vi var et helt hotel fyldt med voksne og børn. Morten, børnene og jeg var blandt de eneste 10 normalvægtige på hele hotellet. Jeg er bange. Hvad skal der ske med næste generation? Jo, der var også kager, wienerbrød, coco-pops, fri isbar, franskbrød og nutella til rådighed på hotellet. Og det var det, de fleste børn levede af. Jeg så så mange børn med hoftedeller, ølvom og sorte rander under øjnene. Der var børn så overvægtige, at de ikke kunne gå.
Det er helt sikkert, at vi har en kæmpe opgave at gøre sammen. Kære danskere, vi skal vende denne udvikling. Og det skal gå stærkt!
Både Morten og jeg skriver mere om vores super-ferie senere.
Nu skal jeg ud og nyde solen.
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev
Mere detox
Kommentarer (16)