Ninkas Detox tips og guides

Find 5 fejl eller mulighedernes land?

Her er et billede af en bog, jeg skrev om kloge, modne kvinder. Blandt andet med Trille, Anne Marie Helger, Etta Cameron og Lone Dybkjær. Den handlede om, hvad livet havde lært dem om kærlighed, sig selv, børn, kroppen og sex.

I dag har jeg slettet en blog, jeg selv har skrevet, fordi kommentarerne til mig var brok med brok på. Det var simpelthen så trist at høre på. Det fik mig til at tænke på, hvad livet har lært mig om brok.

Nemlig at vi altid kan vælge "find 5 fejl" brillerne eller "Gad vide, hvad der er af muligheder og læring for mig i det her". Og så fik det mig til at tænke på, hvordan det føles i maven, når jeg vælger den første løsning. Den mavepine, vrede og dårlige stemning, der spreder i mig selv. Fordi jeg synes, jeg bliver sort indeni, når jeg kritiserer og brokker mig, tager jeg virkelig mig selv i det. Men selvfølgelig falder jeg selv i. Og brok avler brok. Negativitet tiltrækker negativitet. sådan var det påbloggen i går

Der var:

1. En kvinde, der synes, vi skulle nedlægge bloggen og indrømme, at vi kun er ude på at tjene penge. Desuden syntes hun, indholdet på bloggen var kedeligt. Vi var pengefikserede og bloggerne skrev for sjældent. Og i øvrigt burde vi nedlægge os selv.

2. Der var kvinden, der følte sig snydt som webkursist, fordi jeg ikke er nok på forum. Jeg har skabt forum for at alle kan udveksle ideer og opskrifter. Jeg gør meget ud af at forklare nye webhold-deltagere, at jeg ikke er på forum for at svare på spørgsmål. Jeg svarer på spørgsmål i livechatten,når jeg er vært på den. Chatten er hver 1.torsdag i måneden.

3. Der var kvinden, der syntes, det var for dårligt, at jeg ikke svarer på spørgsmål på bloggen.

Nedenfor er mit svar til hende. Hun fik det aldrig, fordi den mailadresse, hun opgav, var falsk. Og det var så den dag.

Knus, Ninka

Kære du

Tak for dit spørgsmål. Jeg tror jo på, at spørgsmål dukker op hos andre, fordi de et eller andet sted er ubesvarede i mig selv. Derfor er dette svar lige så meget til mig selv som til dig.

Jeg skriver blog for at inspirere.

Engang troede jeg, at jeg skulle være til stede hele tiden for alle. Og svare på alle spørgsmål inde på bloggen.

Der er 10.000 mennesker inde på min blog hver eneste måned og vi har tæt på 300.000 sidehenvisninger. Det betød for mig, at bloggen udviklede sig til en brevkasse, hvor jeg jo blev nødt til at svare den ene, hvis jeg svarede den anden.

Med 10.000 brugere blev det noget, der nærmede sig en fuldtidsstilling. Uden løn.

Det har jeg ikke lyst til mere. Jeg synes, at min erfaring, min tilstedeværelse og mine råd har værdi. Og den underminerer jeg ved at dele gratis ud af den og bruge al min tid på det. I stedet for at inspirere, støtte, hjælpe og rykke på mine kurser, i klubben og på workshops. Hvor deltagerne er villig til at investere. Både noget af sig selv og økonomisk i at skabe forandring.

Det er et vidunderligt skridt for mig at sætte pris på mig selv på denne måde.

Bloggen er en gratis ekstra bonus og det er klart, at der ikke er nær så mange, der skriver indlæg derinde mere, efter at Ninkas gratis brevkasse ikke længere eksisterer.

Det er også helt ok.

Venlige hilsner

Ninka

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (15)

Marlene Pedersen på 30.10.2009

Kamilla, dejlige ord :-)
Jeg synes iøvrigt det er underligt at nedlægge en blog, også selvom den rummer brok på brok.

Ninka, du kaster selv boldene op. Nogle af dem griber du selv - det er måske dem hvor du bliver bekræftet positivt i det du laver og skriver - andre bolde viger du udenom. Det er måske dem du oplever som brok. Førstnævnte slår heller ikke så hårdt som sidstnævnte. Men det er dine bolde...

På din blog om hvorvidt nogen tør være usmagelig har jeg skrevet et indlæg. Jeg synes din blog rummer meget frustration, også selvom du beskriver hvordan du ser på tingene. Jeg har en vis forståelse for det, hvis det er sådan det er.

Det siges at frustration opstår når der ikke kommer nogle svar på vores "hvorfor\'er". Hvorfor er de så negative, hvorfor brokker de sig, hvorfor kan de ikke skrive noget godt eller lade være med at skrive, hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat. En lille dreng fik engang en endefuld, da han ikke ville stoppe med sine hvorfor\'er. Megen sandhed kan der være i en gammel børnesang :-)

Men om det er faren der giver endefulden, eller bloggere - det er et fedt, synes jeg.

Alt det vores forældre ikke lærte os (fordi de ikke vidste bedre) er hvordan vi bør bestræbe os på at handle på vores emotioner.
På ANGST, SORG, VREDE og GLÆDE.
Angsten får os ofte til at krybe sammen, gemme os, eller åbne skuffer, der hører hjemme under helt andre emotioner - f.eks. råbe, som er et udtryk for vrede, selvom vi i virkeligheden er r..angste. Sorgen får os ofte til at søge trøst og medlidenhed (som vi kalder forståelse m.m.) hos andre. Vrede får os ofte til at råbe og skrige og svinge med armene. Og glæden kan ikke spredes hurtigt nok til alle vi kender. Når vi er i overskud, vel at mærke.

DET lærte vores forældre os at vi skal gøre...
Men det siges, at for at opnå større livsglæde og balance og fred, og opløse alle hvorfor\'erne, bør vi gøre ganske anderledes.

Angstens sande signal er "Jeg skal være opmærksom". Skærpe sanserne. Ikke krybe i skjul, hverken mentalt eller fysisk. Bruge alle vores sanser.

Sorgens sande signal er "Jeg skal være omsorgsfuld overfor MIG SELV". Ikke søge trøst og medlidenhed hos andre, så er venskabet i en eller anden grad betinget af forståelse. Hvor tit har vi ikke hørt om hende, der ikke gad se ham, for han var der ikke for hende, da hun havde det svært?

Vredens sande signal er "Jeg må markere mine grænser". Ikke ved at råbe og skrige, men ved at være tydelig i sin holdning, et forbillede og med den ypperste respekt for en selv. Så følger respekten ofte med fra omgivelserne. Det med skygger og spejle, du ved :-)

Glædes sande signal er "Hold glæden i dig selv". Men smil til verden, strål om kap med solen, men lad være med at dele ud af den til alle, for dels at blive bekræftet i at du har styr på tingene, og dels for at ville lære andre at de også kan være lykkelige.

Det er utroligt afkortet, men jeg håber det giver lidt mening. 700 bog-sider i miniform ;) Tag det du bruge og lad resten ligge. Min tro er ikke din tro, og det er kun ment som en mulighed for at reflektere over f.eks. frustration.

Jeg tror på at intet kan bekæmpes, men alt kan opløses! Livet er ikke skabt til kamp. Overvægt, bumser, ladhed, allergier, chikane, alt mellem himmel og jord kan der KÆMPES om, men den sande fred opstår først når det OPLØSES.

Bedste tanker fra Marlene
Helena Nielsen på 30.10.2009

Kamilla: hvor er det smukt og godt skrevet. Der er desværre alt, alt for mange mennesker som er nået så langt op af selvudviklingsstigen, at de ikke længere kan se bunden, og dermed bliver totalt urealistiske i deres holdninger/udtalelser. Det varmer mit hjerte at høre, at du går ind for frivilligt arbejde, og ikke kun tænker på hvad DU får ud af det.
Melanie Larsen på 30.10.2009

Kære Ninka

Jeg håber I har det godt alle 4. Efter en lang pause er jeg begyndt, at læse på bloggen igen - og kan mærke at jeg savner det. Det har alle dage været meget motiverende for mig og er det stadigvæk. Nu har jeg endelig overskud til, at have fokus på mig selv og min krop, så det ligger mig helt naturligt, at søge herind og læse hvad jeres blogger har på hjertet.

Jeg vil blot ønske jer en dejlig fredag aften. I må have det rigtig godt.

Stort knus til dig.

Kærlig hilsen
Melanie.
Kamilla Iversen på 30.10.2009

Jeg har tænkt på noget, som jeg virkelig håber jeg kan få svar på.
Jeg arbejder til dagligt med socialt udsatte, mennesker med lav indkomst og dårlige personlige ressourcer, de er det stikmodsatte af et overskudsmenneske, de lever faktisk med underskud på de fleste fronter. Når jeg følger med i bloggen herinde, som stadig er tiltrækkende for mig, for jeg den følelse, at jeg synes det bærer mere og mere præg af, at man skal være et overskudsmenneske for at være her. Javist, mange af de der gerne ønsker en forvandlig i deres liv - har måske et vist underskud af energi, humør, har for mange kilo osv. men jeg vil gætte på, at de fleste kommer fra "mellemklassen" og har hvad man kan sige, en vis portion mentalt overskud, for dem handler livet ikke om, hvordan de overhovedet får råd til at give deres børn frugt og grønt med hver dag, nej de basale behov er stillet, nu skal man selvudvikles (naturligt når vi kigger på behovspyramiden)
Ninka, jeg forventer ikke et svar, men jeg vil inspirere dig til at tænke over, hvilken betydning det har når alt blir brugerbetalt. Jeg ved, at du har den her ide om, at dit arbejdes værdi fastsættes økonomisk -
(hvilket jeg stadig er DYBT uenig i, jeg arbejder frivilligt i dette år og lever af 3500kr. i måneden, for mig er den bedste løn når en tidligere heroinmisbruger og indsat kigger på mig og siger: "du er en ven", for mig åbner det døre at jeg er frivillig, fordi brugere og beboere ved, at jeg er der for deres skyld, at jeg ønsker at se dem komme videre, udvikle sig, vokse som mennesker - og jeg blir ikke engang betalt for det - min løn får mig også til at kunne sætte mig bedre i deres situation da mange af dem er økonomisk dårligt stillede)

Ninka, når jeg læser på din blog er jeg inderligt glad for den udvikling du har været i gennem, gennem den tid jeg har været her, synes jeg du virker lykkeligere og mere i harmoni med dig selv og mere stærk som person. Jeg vil blot minde dig om, at der er mennesker derude, som IKKE er nået ligeså langt som dig - personligt og økonomisk! Enlige mødre med børn, der kæmper en brav kamp for at få hverdagen til at hænge sammen, familier der er splittede, og i den mere almindelige boldgade: studerende under uddannelse - i det hele taget mennesker som bar ik har ligeså meget at rutte med!
Hvem drømmer ikke om succes, millionerne, den dejlige familie, det skønne hus, den forvandlede krop, overskuddet - alle de ting du står for..
Det er bare ikke alle, heller ikke i Danmark, som er nået til toppen af marslows behovspyramide som er "selvrealisering". Jeg savner, at der er plads til madopskrifter, gode råd og tips og tricks.. som er gratis!
I sin tid købte jeg mig både Thorbjörgs bog og jeres, fordi jeg ville leve kernesundt, og jeg blev hurtigst fan af jeres, fordi jeg synes den i højere grad formåede at ramme en større målgruppe, sådan har jeg det ikke længere. Jeg er simpelthen bange for, at målgruppen blir mindre og mindre.. Jeg aner ikke, hvad jeres mission er, men jeg har en fornemmelse af, at I gerne vil rykke ved sundhedstilstanden i Danmark?! Så forstår jeg bare ikke hvorfor I gør det mere og mere attraktivt at gå til en billig diætist som siger "drik en halvliter mælk om dagen".. er jeres mission at gøre en forskel eller at tjene flest mulige penge til jer selv? Jeg tror godt jeg kender svaret, men jeg blir bare mere og mere i tvivl.
Stephanie Rishøj på 30.10.2009

Jeg har set flere indlæg, hvor folk skriver at den kernesunde klub er SÅ dyr. Og det undre mig. Fair nok, det handler om prioritering, så kald det det. Personligt kan 89 kr i min verden aldrig blive dyrt, med mindre jeg ikke er tilfreds med, hvad jeg får for mine penge, og det gælder alle beløb. Det kan godt være der er ting jeg ikke "har" råd til, og det gør dem ikke nødvendigvis dyre.

Og nej, jeg er hverken millionøse- endnu;), eller medlem af klubben- endnu.
L J på 30.10.2009

Jeg vil give Helena ret.Nedlæg bloggen.Det kan ikke være rigtig at hver gang der kommer en negativ kommentar at så bliver bloggen slettet.

Jeg har tænkt lidt over det, du har skrevet Ninka og jeg tror at du ikke kan tåle kritik.

Hvis i havde blevet ved med at køre Kernesund som den var i starten ville der være masser af bloggere.Der er ikke særlig mange som har råd til at melde sig ind i Kernesundklub med de her krisetider, da folk mister deres job og priotere anderledes.Tænk lige over det og det samme gælder jeres Webkurser, hvem har råd til at betale 3.000 kr. for det.Helt ærlig.

Hvad med at tænke på kernesunds fremtid så det ikke går ligesom med Detox dit liv...

Jeg giver også Helena ret i at i skræmmer potenielle kunder væk.
Chanel Uhrenholt på 29.10.2009

Ninka, du er en fantastisk kvinde, jeg nyder virkelig dine blogge - bliv ved med dem:-) fedt at bloggen også har udviklet til at indeholde erfaringer, som er blevet til visdom og ik kun handler om mad altid. Kernesundhed, er jo også sundhed i ånd, sind og sjæl som jeg ser det!!

Og det webkursus er for fedt, det kan VARMT anbefales! Jeg, som har arbejdet med selvudviklíng i seks år indenfor næsten alt, har fået mange øjenåbnere og mod til at handle anerledes. Jeg er ved at uddanne mig til misbrugskonsulent, og det har helt klart også givet en mig en anderledes og ny vinkel på afhængigheder, misbrug og selvsabotage jeg ik har hørt før, heller ik på min uddannelse.

Hils familien:)

Knus Chanel
Anita Barslund på 29.10.2009

Kære Ninka

Jeg tror de fleste kvinder kæmper med at turde være usmagelig lige i tilpas grad til at vi kan være tro mod os selv. Det er også der jeg er...

Jeg har fuld forståelse for at du forsøger at promovere/sælge de coaching etc. produkter som I (af et ærligt hjerte - er jeg overbevidst om..) mener ville kunne gøre en positiv forskel i læsernes liv. Kom bare med mere af det :O)

Nå det er sagt, så har jeg også bemærket at bloggen, som jeg har været fast læser af siden den startede, har ændret sig... Der er ikke længere og på samme måde, en mangfoldighed af bloggere der skriver om dette og hint, meningsudvekslinger og tips inden for den kernesunde livsstil. Jeg er helt med på at også bloggen har "sit eget liv" og ikke er en statisk ting, der forbliver uforandret, men jeg mærker at jeg savner ånden som den var på bloggen førhen. Måske den dynamik jeg synes er væk, er rykket ind i klubben som jeg ikke er medlem af, det ved jeg ikke.

Men når jeg nu gør opmærksom på at bloggen ikke længere giver mig det det gjorde tidligere, så er jeg jo netop tro mod mig selv. Og det skal der jo også være plads til, ikke?

Mange venlige hilsner på denne solbeskinnede efterårsdag - Anita
l H på 29.10.2009

Ja selvfølgelig skriver jeg ikke min egen email adresse, da jeg ikke ønsker at alle kan skrive privat til mig..... At få lov at blogge er vist ikke noget man bare kan, og jeg tror heller ikke bloggerne får lov at skrive som førhen, hvor vi delte opskrifter, tips og ideer. det skal jo koste noget nu........ Så jeg vil gøre som i anbefaler, at holde mig væk fra siden, selvom jeg savner dengang den var god og hvor vi alle kunne skrive og forvente svar og ikke blive censureret!!! Men god vind fremover.
alex w på 29.10.2009

Altså jeg må også sige at jeg er ved at være træt af den samme gamle klage sang om at denne side er ih og åh så uinspirerende og indeholder dårlig karma og bla bla bla bla. Kære venner, Jer der er så utilfredse med hvordan forumet kører, hvorfor melder I jer ikke som bloggere og viser hvordan tingene skal gøres? Kan i egentlig inspirere selv? Har I noget at byde på, og modet til at udstille jer selv for at prøve at hjælpe andre videre?

Ærligt talt så synes jeg at de positive individer skal have deres blog tilbage, så det vil jeg da selv stå inde for i mine.

Så ikke mere brok herfra, men ønsket om at I får en rigtig dejlig dag.
:o) Knus
Helena Nielsen på 29.10.2009

Jeg er ikke misundelig eller noget som helst andet, og så vidt jeg ved, er det heller ikke min oldemor der taler. Det er en skam, at denne retorik bliver brugt mod alle såkaldt "brokkehoveder".

Jeg tror faktisk at rigtig mange godt kan lide Ninka og Kernesund konceptet, og blot prøver at udtrykke deres bekymringer, hvis de føler at tingene tager en (for dem) forkert drejning. Og selvfølgelig må Ninka da gøre lige hvad hun vil, men hvis hun er en smart forretningskvinde (hvilket jeg bestemt tror hun er), så vil hun i det mindste tage sine brugeres forslag og "brok" til efterretning. Måske hun i sidste ende vil tjene flere penge på det?

Og selvfølgelig kan man ikke gøre alle tilfredse, men hvis det var mig, som havde så meget brok i min businessblog, så ville jeg helt klart skride ind. Fx ved at nedlægge bloggen og skrive artikler uden kommentarfelt. Eller ved at være lidt mere inspirerende i mine blogs og give et tip eller en opskrift i ny og næ. For ligesom Ninka kan jeg nemlig godt lide at tjene rigtig mange penge, men jeg har for længst fundet ud af, at jeg tjener mange flere penge ved at lytte til mine kunder... og ikke kæmpe imod dem eller ignorere dem som det sker her.
Helle M på 29.10.2009

Hold nu op, venner (også jer der ikke skriver her)...

En blog er lige præcis det, dens ejer bestemmer, den skal være!! En blog er typisk et reklamevindue!!

Hvorfor tror I at Arla, Helle Thorning og alle de andre blogger? Det gør de, fordi de skal have noget ud af det!!

Kom ud af jeres brok-sky og vær ærlig omkring den misundelse, selvkritik eller hvad det nu er, der holder hjulene i gang hos jer....

Og hvis bloggen her er så rædsom - så læs en anden!
Henriette Reitz på 29.10.2009

Ninka...jeg håber du altid vil gøre det du tror på...intet andet.

Knus, Henriette
Charlotte Jensen på 29.10.2009

Jeg troede nu også en blog var non-profit interaction med dem der læser den, sådan oplever jeg det da i hvert fald alle andre steder.
Kommer nu heller ikke så meget her længere, der er ikke rigtig noget inspiration at hente længere og desværre alt for mange dårlige vibes.

Det var tider dengang vi udvekslede opskrifter, delte (gratis) ud af vores erfaringer og snik-snakkede om alt mellem himmel og jord.

Det kan godt være det er min oldemor der taler her - men...man skal jo heller ikke ud i den anden yderlighed og glemme hvor man kom fra?

Charlotte
Helena Nielsen på 28.10.2009

Jeg forstår dig godt MEN jeg forstår også dine læsere. Jeg tror de fleste af os opfatter en blog som et sted, hvor man kan læse inspiration... herefter kommentere... og herefter få svar fra bloggens forfatter.

Herinde er de fleste af dine blogs reklamer og du vil ikke besvare dine kommentarer (kun de negative som du så laver nye forsvarende blogs om).

Mit forslag ville være at nedlægge bloggen og i stedet skrive artikler/reklameartikler som ikke kan kommenteres. Hvis folk vil debattere eller spørge om noget, kan de melde sig ind i klubben, og det er jo i bund og grund det, du ønsker at folk gør.

På den måde kan folk ikke misforstå dine tekster (som de gør, når du kalder det en "blog"), du slipper for de negative kommentarer, og flere vil måske melde sig ind i klubben. win-win for alle.

Og selvfølgelig vil i da tjene penge... og gerne masser af dem... hvem vil ikke det? Netop derfor er det dumt at skræmme potentielle kunder væk med forsvarende blogs som denne. Nedlæg bloggen og skriv artikler uden kommentarfelt... det giver i sidste ende flere glade brugere og flere penge til jer, vil jeg tro :)