Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas Detox tips og guides

Flad mave og mirakler (igen)

Her er et lidt fjollet billede. Jeg er ved at blive fotograferet til magasinet NATURLI, der gerne vil have mig på forsiden i starten af det nye år. Bemærk mine smukke stiletter fra Anjas super øko-tøjshop www.palace-design.dk

Anja, jeg har også mine trainer-sko fra dig på på nogle af de billeder, de tog udenfor. Jeg HÅBER, de kommer med i bladet, for de er SÅ fede.

Jeg har taget et billede af mig selv i mit favorit-tøj fra dig til min næste blog.

Jeg viser bare billedet for at illustrere, hvorfor I ikke har hørt fra mig.

Derudover har jeg vilde nyheder på alle felter:

Den stivelsesfri kost "Specific Carbohydrate Diet" har haft stor effekt. Umahro siger, at der hvor vi er nu, kan vi med det samme begynde på de sidste faser i SCD. det vil sige: Med frugt, nødder, nøddesmør, SCD pandekager, muffins på mandelmel osv.

Jeg prøvede med frugt på Bertram.

Det er svært at sige, om det går endnu. Jeg skal nok lade jer det vide. Han har det godt, er stadig dejlig og rolig. Og lettet for en masse allergi-agtige symptomer.

Inden jeg prøvede med pære, var han også snotfri (det var infektionen og en masse food-cravings, der fik mig til at prøve SCD. Dagen efter pæren var snotten tilbage.

Alligevel prøver jeg med frugt igen i dag for at se, hvordan det går med Bertram. Igen er han IMPONERENDE med hensyn til sin kost Har selv været henne hos alle voksne i skole og frit og sagt, vordan de kan hjælpe ham.

Ifølge Umahro er jeg på rette spor. Hvilket betyder, at Bertrams liv bliver uden ris, kartofler og glutenfrit brød. Jeg følger med ham på den kost. melvin er med, når han er herhjemme.

Men han har brug for at spise som de andre en gang imellem. Morten er også med på den stivelsesfri herhjemme i hvert fald.

FLAD MAVE OG LYSTER!

Jeg var godt tilfreds med min skønne krop før disse fem dage uden stivelse. Men jeg må da godt nok imponeres over, hvordan min mave ser ud nu. Den er helt flad og fin. Sådan har jeg ikke set ud side jeg var teenager, tror jeg. Så min søde, søde mave har alligevel haft lidt bøvl med at omsætte de glutenfri varer.

En anden meget MÆRKELIG ting er, at jeg er så lysten, som var jeg nyforelsket. Den får ikke for lidt herhjemme. Det er underligt, men det er som om den stivelsesfri kost har vækket mine hormoner i ekstrem grad.

Jeg fortsætter lidt endnu, kan I nok forstå...

 

MILLIONER OG OVERSKUD!

Da jeg udgav "Kernesund Familie - Sådan" skrev jeg en lille gul lap på en stor plakat af bogen: "Solgt i 80.000 ekspemplarer". Jeg fortalte min redaktør, at det var det, jeg regnede med at den ville sælge.

Både han og forlaget jokede lidt med den meget skøre tanke. "Du skal jo være MEGET glad, hvis den sælger 10.000" sagde de. Det er en bestseller, hvis den gør det.

Og ved I hvad? I disse dage sidder grafikerne og arbejde på et mærkat, der skal på de nyeste eksemplarer af bogen, der går i trykken efter jul. Og ved I hvad der står på den?

"BESTSELLER - SOLGT I 80.000 EKSEMPLARER"

Hvis du gerne vil vide, hvordan jeg gør, så læs en bog, jeg er blevet interviewet til, og som handler om de tanker, øvelser og handlemåder, der skal til, hvis man vil opnå succes. Bogen er skrevet af Kirsten Stendevad. Andre medvirkende i bogen er Christian Stadil (Hummel), Ole Henriksen, Charlotte Bircow, Martin Thorborg (www.jubii.dk) Gunn Britt (frisør)

Læs bogen her

Flow og tiltrækning af succes og overflod vil også være med i det forløb for 20 kvinder, som jeg (også) sidder og arbejder med i disse dage. Glæd dig!

Lørdag tager jeg på uddannelse. Jeg skal uddannes som procesleder hos www.cenfac.dk, så jeg kan hjælpe så mange kernesunde som muligt på den bedste måde.

Mandag tager jeg så med skønne Line, som er fotograf på alle vores bøger, til Vestjyllands Højskole og fotograferer min næste kogebog, som er lavet sammen med to økologiske kogekunstnere og mad-mødre der. det er de to damer, der lavede mad på Kernesund Familiecamp 2008.

Nøj, jeg kommer til at savne min familie.

Og FUCK, jeg kæmper med mit kontrol-gen.

Hvordan skal de klare det hele uden mig så længe.

Ugen efter er der så møde i den nye forening for forældre med særlige børn (ADHD, astma, allergier, autisme). Det bliver SÅ spændende. Og den seneste, gode nyhed er: Umahro kommer og fortæller om kostens påvirkning af hjernen.

Så kære venner, jeg må ind og skrive på mit kursus til jer, så det kan komme på hjemmesiden.

Hav en forrygende dag.

Kys

Ninka

 

Kommentarer (5)

  1. Rikke Hansen på 25.11.2008
    Hej Ninka.

    Det lyder rigtig spændende med SCD. Er der ikke nogen stederman kan læse om det på dansk.
    Synes kun jeg kan finde noget om det på engelsk, hvis jeg søger i google.

    Knus Rikke,
  2. Anne-Marie Freisig på 19.11.2008
    Hej Ninka

    Jeg bliver altid så glad, når jeg finder ud af at andre mennesker har fundet ud af hvordan loven om tiltrækning fungere. Ja det kalder jeg det. Jeg har haft gode erfaringer med netop at tiltrække og tage imod alt det gode livet har at tilbyde.
    Jeg er blevet så god til det nu, at min kæreste sagde til mig en dag, at han havde lagt mærke til, at hver gang jeg havde der var noget jeg ønskede, så gik der ikke lang tid før mit ønske gik i opfyldelse.
    Jeg kan mere end forstå din taknemmelighed og din følelse af hvor heldig du er. Det giver en en boblende glæde indeni, lidt som at være forelsket. Forelsket i livet, ens oplevelser, sig selv og de mennesker man møder på sin vej.
    Andre bøger der omhandler loven om tiltrækning er bl.a. Lynn Grabhorn - "Undskyld - dit liv venter på dig" og adskellige bøger af Louise L. Hay.
    Det er efter min mening også med til at skabe en ændret fælles bevidsthed i en mere positiv retning.
    Jeg ønsker dig al mulig succes på din rejse (nyd den) og tak for dit og Mortens store arbejde, som er til stor glæde for alle os andre.

    Kram fra Anne
  3. N N på 18.11.2008
    Det er så bra det dere gjør - takk! :) Håper sunnheten snart brer seg hit til Norge også! :)
  4. Alexandra w på 18.11.2008
    Hej Ninka.

    Er det de super skønne "Beyond Skin Freya" stilletter du har på? For dem er jeg dødeligt forelsket i.!!
    Min julegaveliste i år som jeg har sendt til familien består af:
    KUN Ting fra kernesund familie shop, og ting fra Palace Design. Så kan de da næsten ikke gå galt i byen ; )
    Kærlighed og lykke til dig. Tak for din inspiration.
    -Alexandra
  5. Charlotte H-H på 18.11.2008
    Hej Ninka

    Det lyder jo som en skøn tid for dig og din familie. Der sker meget hos jer. Vil lige høre dig, hvad tænker i mere går under stivelse end ris, kartofler og glutenfri brød? Er der fx. nogle grøntsager, da de jo også har forskelligt stivelsesindhold osv.

    På forhånd tak :-)

    Mvh. Charlotte

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.