Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas Detox tips og guides

Følg Kamillas forvandling på min blog

Mød en modig kvinde. Som har brug for hjælp til at smelte de sidste fedt-depoter væk og få en muskuløs krop og sund livsstil. Ikke kur.

Kamilla smider hæmninger, kluns og sit hjerte på bloggen for dig og blogger hver uge om den forvandling, hun gennemgår med Biosignature og personlig mentoring af mig sammen med 7 andre kvinder.

Her ser du mig sammen med min læremester, som har 30 års erfaring og som lige har uddannet mig og 60 andre fra hele verden i 5 dage.

Du kan læse mere om forløbet og sikre dig en af de sidste 5 pladser på det næste hold HER

Læs interviewet med Kamilla her:

Hvem er du?
Jeg er 24 år, single og bor i København. Jeg går meget op i sundhed, kost og motion, men også at gå i byen og nyde livet. Denne kombination er ikke altid nem og bestemt ikke uden kommentarer fra omverdenen.

Hvorfor har du valgt at investere i Ninkas mentorgruppe?
Jeg så en enestående mulighed for at en gang for alle,få det liv jeg ønsker, med alle de redskaber jeg har brug for og samtidig også masser af støtte.
Da forløbet bliver så intensivt og fokuseret, kan jeg komme langt på kort tid. Jeg har over det sidste år tabt næsten 10 kilo og tiden er nu inde til at komme af med det sidste. Det har været svært det sidste stykke tid at holde fokus og leve så sundt jeg gerne vil, derfor har jeg brug for at komme tilbage på sporet.

Hvordan adskiller det sig fra det, du tidligere har prøvet?
Den store forskel er at jeg har Ninka med hele vejen og det hele bliver tilpasset mig. Jeg kan hele tiden spørge Ninka eller de andre fra gruppen, hvis jeg undervejs bliver i tvivl om nogen ting, eller har brug for råd. Jeg bliver ikke på noget tidspunkt overladt til mig selv, med alle de spørgsmål der opstår.
Hvad regner du med at få ud af det?
Jeg regner med at jeg taber mig og får nogle nye og effektive træningsteknikker. Jeg håber også på at få den mentale del på plads og derved finde roen hos mig selv. Så jeg ikke hele tiden skal kæmpe for at tabe mig, men nyde den krop jeg har.

Hvad har du prøvet før af kostomlægning og træning?
Tidligere har motion ikke været noget der har haft min interesse, så har prøvet at træne i træningscenter, gå til spinning, yoga, men er desværre aldrig blevet helt bidt af det. Men for et år siden, besluttede jeg at der nu skulle der ske noget, så meldte mig til et stort løb og begyndte så at træne mig op. Så jeg gik fra aldrig at have løbet, til at løbe mellem 6 – 10 km 3 gange om ugen. Derudover laver jeg Ninkas simple træningsøvelser derhjemme, som virker super godt.
I forbindelse med kost har jeg næsten prøvet alt, lige fra atkins kuren til
kalorietælling. Jeg har prøvet kun at spise grøntsager, udrensningskure og meget mere. Men for ca. 2 år siden, læste jeg Kernesund familie-bogen og siden der, har jeg nogenlunde vidst hvilken vej jeg skulle gå.
Det sværeste er bare altid at holde fast også efter 3 måneder hvor nyhedsværdien falder og hverdagen viser sit ansigt igen.

Hvad kan læserne forvente, når de læser med og følger dig?
I kan forvente en ærlig blog om hvordan det er at være 24 år, ville leve kernesundt, men samtidig også være ung og leve livet. I vil høre om hvordan jeg takler situationer hvor jeg skal forsvare min livsstil og hvordan jeg finder alternativer til stadig at kunne deltage til de fester, sammenkomster og middage jeg gerne vil. Hvordan jeg siger nej til alkohol i weekenderne og ja tak til motion, sund lækker mad og gode nattesøvne, men uden
at glemme mit liv.
Hvordan jeg får det hele kombineret, sammen med et job der indeholder middage, frokoster og møder med vin. Jeg nægter nemlig at give op, det handler bare om tilvænning og her tænker jeg nok mest på mine omgivelser.
Jeg vil fortælle om den modstand jeg møder og hvordan jeg takler den, men til tider også bliver påvirket af den.
Samt om min hverdag, med træning, kost, kosttilskud og hvordan min krop kommer til at reagerer på de nye tiltag. Jeg vil selvfølgelig også komme ind på hvordan jeg kommer igennem julemånederne, hvor der er fristelser alle steder.

Hvad er dit mål?
Mit mål er at tabe omkring 6 – 7 kilo, få en flot muskuløs krop jeg kan være stolt af og samtidig få en masse viden jeg kan bruge fremadrettet.
Samtidig er det at få skabt den ro og styrke omkring min krop, at den ikke er en hindring for mig at komme endnu længere i mit liv. Når kost og motion bliver naturligt og ikke længere noget der skal fokuseres på, skaber det ny energi til at fokuserer på nye ting og der står jeg nu. Jeg vil nå så langt jeg kan i mit liv og derfor give mig de bedste betingelser for at komme derhen.

Din største forhindring?
Det bliver at huske mig selv og huske hvorfor jeg gør det, ikke at lade mig påvirke af, at jeg til tider kan føle mig alene omkring projektet, her er det vigtigt at jeg også husker at lukke dem ind som vil mig det bedste.
Dernæst bliver det kampen mod at skille sig ud og turde sige fra. Og sidst men ikke mindst, hele tiden huske at finde alternativer, i stedet for at fravælge ting,  da det gælder resten af mit liv.

Din værste madvane?
Helt klart franskbrød med ost og smør.
Generelt kan jeg have en stor trang til kulhydrater og det er klat min værste vane. Jeg kan derfor også finde på at købe badybites i 7-eleven og det værste er at jeg faktisk skammer mig over at jeg køber dem og derved skynder mig at spise dem, uden at huske at nyde dem.

Hvad kan du godt lide ved Ninkas nye koncept?
Det er tiltalte mig til at starte med, var at jeg det var Ninka der er coachen og at forløbet er over kort og intensiv tid. At jeg kan komme til bunds med mine sidste kilo på 6 uger og samtidig også have en masse fokus på det mentale, som for mig nok er den del jeg har brugt mindst tid på og derfor også grunden til at jeg bliver ved med at falde
tilbage. Jeg syntes også det virkede tiltalende at bruge en hel dag hver uge, hvor vi blandt andet bliver målt, vejet og taler ugen igennem og samtidig også træner sammen. Jeg kan kun sige at jeg glæder mig helt vildt.

Kommentarer (7)

  1. Pernille Bang på 21.11.2011
    Hej Kamilla,

    Pas nu på det ikke tager overhånd med vægttabet. Du ser dejlig ud som du gør. Fokus på din form/kondition/sundhed er en ting, fokus på vægten er noget andet.
  2. Rikke Pia Hansen på 04.11.2011
    Hej Ninka..
    Hvor kan man få lavet en BioSignature test og hvad koster det?

    Knus Rikke.
  3. annette klausen på 04.11.2011
    Lyder super godt. Hvad bestaar Ninkas simple hjemmetræningsøvelser i?
  4. pernille nielsen på 04.11.2011
    Kære Ninka
    Har desværre ikke den store mulighed for at deltage i dine spændende kurser, og har derfor købt alle dine bøger. Så en opfordring til dig: Skriver du ikke en bog om Bio signature, da alle næsten er på engelsk....Please
    De kærligste hilsner fra Pernille
  5. Kamilla N. på 03.11.2011
    Tusind tak for de søde kommentarer.. Jeg glæder mig meget til at fortælle jeg om alle forandringerne og ikke mindst udfordringerne..
  6. Marisa Priess på 03.11.2011
    Super spændende! Som Maria skriver er det rart med et lidt yngre perspektiv. Glæder mig til at høre mere om det :-)
  7. Maria Hyllehøj på 03.11.2011
    Wow det lyder fantastisk! Det bliver fedt med et lidt yngre perspektiv. Jeg er selv 23 og er sikker på jeg vil få en masse inspiration af at høre om din rejse. Glæder mig til at følge den.
    Jeg ville ønske jeg havde mulighed for selv at deltage i det næste forløb fordi jeg tror det er præcist hvad jeg har behov for, synes også prisen for forløbet er ganske rimelig, men som studerende er det bare ikke muligt at finde den form for penge på så kort tid, så jeg håber meget at der kommer mere end det ene forløb!

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.