Fra mit sommerferie-album

Hej.

Jeg har savnet jer.

Men det har virkelig været nødvendigt at holde heeeeeeeeelt fri.

Jeg ved det, for på vej ned igennem Italien på vej til vandreferien (med æsler i Umbrien) tænkte jeg:

"Lige nu hader jeg min familie."

Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor irriterende, Morten var. Og børnenes skænderier.

Selvom jeg i det sekund mest havde lyst til at stikke al visdom skråt derop, hvor jeg i øvrigt havde ondt hele vejen, vidste jeg det jo godt:

Når jeg hader min familie, er det i virkeligheden fordi, jeg ikke kan holde mig selv ud.

Men det er da utroligt, som de skal overdrive deres rolle som spejl. MAND, altså..

7 dages vandreture i bjergene med to zen-mestre med utroligt lange ører (æsler) blev min sommers mentale glarmester.

Vi gik 5 - 8 timer hver dag.

Vi fik nye, hollandske vandre-venner (som poserer fint nedenfor).

Vi blev fanget i en haglstorm med shorts og urtoligt elendige trekking-evner.

Vi lærte, hvad det vil sige at være en idiot fra DK fra Danmark med to regnslag til en familie på 4, der er ude at vandre i 6 timers hagl-vejr.

Derefter elskede vi hinanden igen. Det hjælper at overleve lyn og sne og være fuldkommen overladt til naturens beslutninger.

Vi kom hjem og lavede absolut nul og niks ved vores strand i Hornbæk med min søster, nevøer og min far, mor og stedmor.

Og så tog jeg på dansehøjskole, hvor jeg dansede 30 timer på en uge. 

Vil I se mine billeder?

Hvad har I lavet?