Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas Detox tips og guides

GODT NYTÅR!!!

Vi har haft julegæster i 3 dage. Og er nu på dag 2 helt alene med spil, sofahygge og totalt ro.

Her er drengene med vores favoritspil: "Bet your brain."

Du kan stadig nå at sætte de projekter og livsmål, du vil have succes med i 2010 i søen på min forrige blog.

Det skal gøres i december.

Jeg er ved at lade op til en januar med superfood, udrensning, raw food og total genopbygning efter jul.

Og jeg glæder mig. jeg har nydt julen. Vi har fået både kernesund og almindelig konfekt, kernesund sauce, and, rislamande (vi har brugt øko-kogebogen og "kernesund julemad"). Og så har vi fået rødvin og øl i julen. Og min krop kan godt håndtere det. men hold kæft, hvor er jeg blevet grim på en uge. Jeg skal nok vise billeder af det, inden vi går i gang med den sunde januar-måned.. stay tuned.

Der er nogle, der stiller mig konkrete spørgsmål til deres sygdom her på bloggen. det er jeg slet ikke i stand til at svare på. det eneste, jeg kan sige er, at det ikke er småting, jeg har hørt læger kalde "normalt". Og at jeg har set mennesker ændre deres liv RADIKALT med kostomlægning og kosttilskud samt dråber. Det bedste råd, jeg kan give er: LYT TIL JERES MAVEFORNEMMELSE!

Og følg kun den behandler, hvis svar harmonerer med din mavefornemmelse. Og her kommer dumper mange læger i min verden ved at kalde noget "normalt", som absolut ikke føles sådan. Så har du det godt? masser af energi, god fordøjelse, stabil vægt? Ellers er der intet normalt ved det...

Og så et kærligt klap til alle mine medsøstre. På min forrige blog skrev en kvinde om den livmoderkræft, hun fik konstateret i november. Jeg var meget tæt på den diagnose for nogle måneder siden, som i ved. Men nåede i sidste øjeblik at få fjernet meget usunde celler fra min livmoderhals. 

ALLE mine veninder (undtagen 1) har enten som jeg fået keglesnit eller haft livmoderhalskræft. Der er tale om en epidemi forårsaget af HPV virus.

Det eneste sikre er at få foretaget smear hvert eneste år (mine forandringer kom på 1 år). Lad VÆRE med at springe det over af angst for resultatet.

Stress, dårlig mad og et liv, der slet ikke svarer til dine lyster og drømme svækker det immunforsvar, der skal tage sig af virus og infektioner i hele din krop. så der er meget, du kan gøre for at forebygge...

Lad mig slutte af med at opfordre til KÆRLIGHED og TAKNEMMELIGHED over alt det, livet har lært os i 2009. For mit vedkommende:

At mine børn er sunde og stærke

At jeg er det samme

At jeg ikke arbejder mere, end jeg har lyst til

At Bertram ikke er autist mere på grund af den kernesunde livsstil

At jeg nu kan løbe en tur på 1 time med mine to børn og min mand, fordi jeg har lagt et stort stykke arbejde i at inspirerere dem til at elske at træne ude i naturen.

At vi som en lille familie har ændret madvaner, liv og værdier i familier over hele norden, fået sundhedsstyrelsen i tale og er kommet på alles læber.

At vi har gjort sundhed mainstream.

At jeg har en dejlig base at give mine børn tryghed i og frihed til at rejse med dem.

At jeg lever af min passion.

At mine børn er vidunderlige og klarer sig fint i skolen.

At sukker, fjernsyn  og junkfood ikke er en del af mit familieliv mere.

At min mor var med mig på hooponopono-seminar og er klar til at sparke røv i sit liv i en alder af 60 år!

At jeg kun føler kærlighed og taknemmelighed, når jeg tænker på min mor og far.

Og at jeg har dem begge to endnu.

At Morten har fundet sin passion i "Mindful Running".

At jeg er i kontakt med kernesunde danskere hver eneste dag.

Hav et forrygende nytår.

SKÅL!

Ninka 

 

 

 

Kommentarer (6)

  1. Maria Madsen Larsen på 06.01.2010
    Min mail er md@larsen.mail.dk

    Mit humør er heldigvis i top og tror det er en stor procentdel der der med til at gør én rask. Min gerne kysse mine børn, men ikke ligge hud til hud med dem. Mine legemsvæsker må INGEN røre ved, så det passer jeg på med. Men ellers er det hele forholdsvis normal.

    Venter spændt på en uddybning;o)
  2. Jane Weiss på 31.12.2009
    Kære Maria

    Jeg sender dig de bedste tanker og håb for at du må blive rask igen.
    Jeg har selv haft lettere celleforandringer fra 2000 til 2005. Fem lange år med mange celleprøver og man var lige bange hver gang man skulle have svaret.
    Jeg kan også kun opfordrer til at man husker at få taget de prøver.

    De bedste hilsner
    Jane
  3. Natalja Stobbe på 30.12.2009
    Kære Maria, hvor er det forfærdeligt. Men skønt, at du er ved godt mod og tænker positivt i stedet for. Du har nemlig helt ret i at vi kun har det her liv. Så lad os få det bedste ud af det alle sammen. God bedring og held og lykke i dit liv. Hilsen Natalja
  4. L V på 29.12.2009
    Kære Maria! For helt tårer i øjnene! Håber på alt det bedste for dig, det må være forfærdelig at være i dit sted. Specielt for dig, lille Ronja og dine kære. God bedring og håber du får dine ønsker opfyldt i 2010!
  5. Maria Madsen Larsen på 29.12.2009
    Hov glemte at skrive at jeg kun fylder 25 i januar og da jeg var 23, havde jeg INGEN celleforandringer.. Det går stærkt!
  6. Maria Madsen Larsen på 29.12.2009
    Ja mit liv har ændret sig meget efter denne kræftdiagnose, og mit liv skal og kommer til at være anderledes og jeg vil leve anderledes. Da jeg var 23 fik jeg foretaget min første SMIR og den viste intet, jeg blev efterfølgende gravid og fik lille Ronja den 17 august. 9 uger efter var jeg til læge og fik den almindelige underlivsundersøgelse efter fødsel, fik sat en spiral op det var INTET at se. 2 uger efter får jeg mavepine og er bange for det er blindtarmsbetændelse og tager til læge, derefter bliver jeg sendt på sygehuset. Her får jeg den besked, at det er en muskelknude, den er harmløs, men skal fjernes næste dag. Den lægen der skulle fjerne den kommer tilbage med den besked, at han intet har fjernet for han aner ikke hvad det var. Det var tirsdag 11 uger efter fødsel og 2 uger efter underlivsundersøgelse. Fredag får jeg af vide, at det er en ondartet svulst på 4 cm. Kære folk en svulst der er vokset sig 4 cm stor på under 2 uger. Føj! Lige nu ligger jeg på riget, har snart været indlagt 3 uger pga infektion og feber. Når man får kemo, så tager det sin tid at komme sig. Men bliver udskrevet på torsdag;o) Men KEDER mig og min drøm ville da være at Ninka kom en tur forbi, hehe.
    Pas på jer selv og jeres kroppe, livet er kun til låns!

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.