Gør du det, du har lyst til?
Fantastiske kernesunde superhelte og heltinder derude.
Først vil jeg benytte lejligheden til at sige: Tak til hverdagsheltinde Anja, der ikke har lyst til at blogge mere. Hun er stadig med os og med på livsstilen. Hun orker bare ikke at skrive om det mere. Så tak for dine dejlige indspark, Anja. Vi vil savne dig her på bloggen.
Det er så FEDT at være i stand til at sige: "Det har jeg ikke lyst til". Uden undskyldninger eller udenomssnak. Det giver plads til det, vi VIRKELIG har lyst til.
Det giver mig anledning til at skrive lidt om netop kun at gøre det, vi har lyst til.
Morten og jeg har været ude og spise hos nogle gamle venner, vi ikke har set længe.
Det er de smukkeste og sødeste mennesker, I kan forestille jer. Jeg har savnet dem så meget. Og set dem alt for lidt.
Det var så hyggeligt, at jeg glemte at tage billeder af den billedskønne Karen, der bor sammen med den unge hr. Steengaard, som I ser mig sidde ved siden af her. Jeg glemte også at tage billeder af deres hunde. Som ellers er så søde, at jeg helt kom i tvivl. Skal vi mon have en hund en dag? Deres er i hvert fald skønne.
Men Morten tog billeder af os og dermed af den fantastiske mad. Helstegt kylling fra grillen udenfor og de labreste øko-pølser. Lækker kikærtesalat og salat med ristede pinjekerner og ristet gedeost (jeg spiste også gedeosten). Manden i huset drikker gerne rigtig god rødvin, så det var der på bordet. Morten og Karen drak også et glas.
Jeg havde ikke lyst. Så jeg fik æblemost med dansvand i og the.
For tiden er jeg så opsat på at få en SUPER løbeform. Så jeg gider ikke betale den pris, som det er for mig, der er sukkeroverfølsom, at drikke det glas.
Når jeg gør det, tænker jeg som en BESAT på kulhydrater: brød, slik, tørret frugt i mange dage efter. Og jeg har IKKE nogen stopknap. Jeg er junkie. Jeg har ikke den der evne til at nippe til et glas vin. Jeg banker glassene ned. Ligesom jeg hamrede slikpose efter slikpose i gabet. I mange år gjorde jeg det alligevel: Tog en tur med alt det, der gjorde mig junkie-agtig af mad og drikke. Og betalte prisen bagefter.
Det gjorde jeg cirka en gang om måneden.
Så blev det sjældnere. Jeg fandt ud af, at jeg sagtens kunne gå ud og fyre den af, og være sammen med mine venner uden at drikke.
Godt nok synes nogen af dem, at det er lidt kedeligt, at jeg ikke er med på en skål.
Nogle af mine venner bliver simpelthen så lettede, når jeg vælger at drikke med. Så er alt ved det gamle. Og jeg forstår dem godt. Når en i flokken gør noget anderledes, bliver hele situationen anderledes og rollerne omfordelt. Nye muligheder åbner sig.
Det er sjovt at se.
Jeg drikker KUN, når JEG har lyst, og ikke fordi det forventes af mig eller passer til situationen eller gør andre tilpas. Og nu om stunder har jeg lyst cirka en gang om året. Sådan behøver det ikke at være, men sådan er det for mig.
Når jeg gør det, er det som regel et brag af en fest, og jeg NYDER det så meget mere, end dengang, hvor Morten og jeg delte en flaske rødvin mange gange om ugen.
Dagen derpå laver jeg tarmskylning (undskyld), spiser bøffer, drikker olieshots og tager homøopatiske udrense-dråber. Og så sover jeg.
Og så er jeg sur og sukkertrængende en uges tid. Og det er så det.
Næste weekend skal jeg til fest, og der overvejer jeg at tage en dram. Men jeg veeeeed altsåååå ikke riiiiiigtig.......
Nå, vi får se. Og jeg skal nok holde jer opdateret.
I dag skal hele familien ind hos Isabellas is i smallegade, hvor Bertram skal have gluten-mælkefri is, og Melvin skal have sorbet-is med flødeskum eller flødebolle.
Han trænger til at fyre den af. Det kan jeg mærke på ham, når han begynder at snakke meget om alle de ting, han godt kunne tænke sig at smage.
Og så får han lov. Han er også nødt til at mærke, hvordan han får det, når han spiser sukker. Han er sukker-overfølsom, ligesom mig. Det betyder, at han er ULIDELIG at være i nærheden af i to dage efter. Også for ham selv.
Men det skal han selv have lov til at opleve en gang imellem.
Og hvis vi begrænser ham helt vildt, flipper han bare totalt ud, når han bliver lidt større.
Bagefter skal vi ind og spise på en geinal tapas restaurant, hvor man kan få guddommeligt kød og grøntsager.
Og så en dukkert i øresund på vejen hjem.
Jeg elsker at bo i Hornbæk.
Kærlige sommertanker
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev
Mere detox
Kommentarer (28)