Goodies
Hele køkkenet er transformeret til goodie-bag pakkeri. Om et par timer vil det vise sig, om det hele kan være i bilen, når vi kører mod Gjethuset for at sætte dem klar til damerne og workshoppen i morgen.
Jeg har smurt mig ind i selvbruner, men er stadig hvid. Og min huddame har ret. Selvbruner giver bumser. Også den økologiske.
Nå, men tilbage til goodiebags. (Alle I andre kan godt glæde jer, til jeg kommer hjem, hvor er der konkurrence blandt blog-kommentatorerne om lækkert yoga-udstyr.)
Helsam har sponsoreret skønne shoppe-bags. Og de er lige nu ved at blive fyldt med lækre olie-kapsler og Aroniasaft fra Livets Olie, snacks fra Lara Bar, økologiske bind og tamponer fra Natracare, værdikuponer fra Blingo og 42 RAW, vitaminpiller. Pukka te og lækker Misosuppe fra Naturesource.
Og så er der det, som JEG putter i poserne. Vores aller første produkt. Her ser I det samlet. Kost-og taknemmelighedsdagbogen, manualerne til trin 1, 2, 3, og videoerne med træning, dans, meditationer, video-kickstart med mig og mentaltræningsøvelser. Og så lige det hele indtalt på CD af mig.
Om lidt kører vi afsted. Og så skal jeg lade op ved vandet til i morgen. Annika bumler over til mig fra Vestjylland, hvor hun bor. Det bliver godt at være sammen med hende...
Kærligst
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (4)