Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas Detox tips og guides

Hejsan - jeg er tilbage

I skal altså vide, at jeg er røv-glad for jeres kommentarer herinde. TUSIND tak for alle de ord, jeg har fået på mine seneste to blogs.

DEN JEG ER I DAG ER ET RESULTAT AF DE BESLUTNINGER, JEG TRAF I GÅR. Det handler min blog om i dag.

Jeg vil fortælle om mit døgn. Og så vil jeg fortælle, hvad jeg spiser, når jeg er "on the road". Og hvad jeg VÆLGER fra. Også selvom jeg er sulten. Og hvorfor jeg gør det.

Du gode Gud, hvor har jeg været i Sverige.

Jeg lagde ud med at misse to tog og fjumse rundt for at finde mine papirer i kufferten på Helsingør Station. Og glemme at lukke den igen. Bare lige for at efterfølgende at trække afsted med  åben kuffert, der spyttede trusser, kjole, tøj og sko ud mellem cigaretskod og ølsjatter på perronen.

Så var stilen lagt.

 
På hotellet i Stockholm havde jeg (hundesulten) en time til at spise og ordne hår. Så er det godt, der findes roomservice. Nå ikke? "Nej, men vi har en automat, hvor du kan trække snacks. (Skumfiduser, Nestle´chokolade og cola..)"

Jeg skulle holde foredrag sammen med 3 andre populære forfattere på Elværket i Stockholm. Inviteret af Carina Nunstedt, som er en genial magasin-redaktør, som har startet en magasin  (YOUR LIFE) for kvinder, der KRÆVER LÆSESTOF!!!! Hvem fanden har fået den ide, at vi kan nøjes med sundhedstips, mode og lidt opskrifter? Denne geniale, smukke, mørkhårede kvinde interviewede mig på scenen og til nettet. Du kan se mig holde foredrag på gebrokkent svensk-engelsk her ved at klikke på det billede, hvor Carina står med de svenske forfattere og griner på www.yourlife.nu 

Bogen "Kärnfrisk Familj"sælger rigtig godt i Sverige.

Jeg mødte blandt andet denne fine mand - Björn - en 75-årig tidligere jockey, som havde tabt 10 kilo på 3 måneder ved at bruge kostrådene fra "Kärnfrisk Familj".

Og så var det FEDT at møde de unge svenske læsere. Og signere bøger og snakke med dem. Det er en mulighed for at starte HELT forfra sammen med dem.

Det tog nogle timer.

Fuck, jeg var ved at dø af sult bagefter. Det eneste, de havde var 50 cm hvidt brød, som jeg skrabede lidt pølse ud af. Jeg spiste IKKE det hvide brød, for det eneste, jeg får ud af det, er oppustet mave.

Og så løb jeg mod hotellet i jagt på god mad. Der var gået TIMER uden. Og jeg var klar til at slå ihjel.

Jeg var LIGE ved at kaste mig ind i 7-eleven og købe halvdøde kyllingespyd, da jeg fik øje på en græsk restaurant.

Hvorfor er det, at de tjenere altid skal stille hvidt brød på bordet, når man er ved at krepere af sult?

Det var hårdt, men jeg lod det stå. Det er tomme kalorier, som får mine toiletbesøg til at blive et ildelugtende problem, feder og tager plads for næring, vitaminer, mineraler og gode fedtstoffer, som min krop kan bruge.

Det føltes SÅ godt at elske min krop med en lækker bønnesalat, lam og grøn salat med masser af olie. Og så kaste sig glad i hotelsengen bagefter.

Efter sådan en omgang har jeg bare brug for at flade ud på min elskede sofa.

Så det er ikke mærkeligt, at jeg ser lidt træt ud sammen med mine zumba-piger i Fitness DK, som jeg underviste i to timer samme aften, som jeg kom hjem.

Så det har været et døgn med gode og mindre gode valg for mig selv...

Men med en masse fede svenske oplevelser i kufferten...

HVEM ER DU I DAG? Altså hvilke valg har du truffet i går, som gør dig til det, du er i dag...?

 (PS: Jeg spiste nogle af de stegte kartofler på den græske restaurant. Men lod det meste stå. Og i lufthavnen på vej til Sverige, gik jeg på Hereford Beefstow. De har skønt kød og lækker salat. )

 

Kommentarer (4)

  1. Jane Weiss på 18.09.2010
    Hej

    Jeg har lige fundet den her opskrift på snacks.

    2 spsk høtfrø
    2 spsk sesamfrø
    2 spsk kokosmel
    1 håndfuld mandler
    4 abrikoser
    2 dadler
    3 spsk kokosolie
    1 spsk kakao
    1 spsk kanel

    Hørfrø, sesamfrø og kokosmel kommes i en kaffekværn og kværnes til det er helt fint.

    Derefter kommes det med resten af ingredienserne i en foodprocessor og køres indtil det hele samler sig.
    Lav kugler og rul dem evt. i kokos
    Kommes i køleskab eller fryser til de bliver hårde.

    Hilsen
    Jane
  2. Signe L på 17.09.2010
    Kaere Alle sammen!
    Ah, jeg kom saadan til at taenke paa alle jer andre herinde i det kernesunde univers da jeg laeste om Byron Katie og brugte hendes metode. Hun er en dejlig klog kvinde, som har hjulpet mig meget i den sidste tid via bogen \'the work" og en hjemmeside med videoer. Det minder mig meget om flere af de pointer du Ninka har lavet. Katie har udviklet en tryg maade at arbejde med de negative tanker paa - Al selvkritikken og angsten som stopper os (mig) og goer os bange og skeptiske og negative. Hun har selv en meget vild historie som bragte hende dertil. Mange aars handlinger, der skadede hende selv og hendes boern. Hendes metoder er gratis, alt er at finde paa hendes hjemmeside og kan downloades og bruges :) Det har hjulpet mig saa meget og gaar saa fint i spaend med den realitets-elskende og naervaerende venlighed jeg moeder hos mange kernesunde.

    I kan laese om metoderne og lege med dem via det her link:
    http://www.thework.com/index.php

    Uddrag fra hendes bog paa dansk: http://www.thework.com/downloads/little_book/Danish_LB.pdf

    paa engelsk:
    http://www.thework.com/downloads/little_book/English_LB.pdf

    Knus til alle,
    S
  3. ninka mauritson på 16.09.2010
    Kære Michelle

    jeg bliver så lykkelig, når jeg læser så f****** klog og bevidst mail fra en så ung kvinde som dig. Jeg har SÅ store forhåbninger for kloden på grund af din generation (og mine børns).

    Jeg har i mit kit en del af forløbet, som handler om at gå på raw food.
    Om man trives på det eller ej, handler om, hvilken type man er. Og en protein-viking type som jeg trives ikke på raw food.

    Umahro Cadogan, som er den ernæringsekspert, jeg læner mig op ad, fordi han underviser de mest hard core dygtige læger og fagfolk i hele verden i det nyeste indenfor funktionel food siger, at det som er godt for alle at implementere fra raw food er at juice grøntsager hver dag.

    Samtidig ser han desværre en del gravide og mødre som crasher fuldstændig når de får børn, fordi de igennem længere tid ikke har fået næring nok.

    jeg bruger juive, spirer og alver en del raw food.

    men jeg trives hverken som 100 % rawfooder eller vegetar.

    Så jeg går ind for at lytte til kroppen...

    Knus

    Ninka
  4. Michelle Johnsson på 15.09.2010
    Sejt Ninka(Jeg elsker dit navn!!)
    Godt du kunne lade maden stå.
    Ville ønske min mor gik mere op i det. Efter min mor for et år siden flyttede sammen med en mand(som nu er flyttet igen) som var stik modsat, så er vi bare begyndt på gluten, mælk og sukker igen. Mig og min mor kan mærke vi tager på, de små har "adfærdsproblemer" og er begyndt, at tisse i sengen igen i alder af 9 og 11 år. :( Det er så ærgerligt. Jeg savner at vi var en familie. Maden har virkelig meget at sige for ens humør og hvordan man har det!!
    Har forresten et spørgsmål.
    I har jo denne super fede livsstil(forresten så har vi lang tid levet uden gluten, mælk osv før i tiden = ca 7 år )
    , men har tænkt på.. I har sikkert hørt om Raw food. Har i nogensinde tænkt på, at blive raw fooder? Hvorfor har i ikke gået længere, hvis det er noget i har tænkt over? :-)
    Har længe tænkt over, om i mon har tænkt raw food-vejen.

    Mange hilsner
    Michelle, 16 år.
    Ejer af jeres to første bøger.

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.