Hvad skal jeg gøre???

Jeg har lige mødt et barn, der så tydeligt var proteintype.

Det tog - og jeg lyver ikke - 8 cm tykt lag majonæse på sin spegepølse.

Og sang af fryd, imens han spiste kødpålæg i bunkevis, og talte kærligt om alt det kød, han så i køleskabet.

Bagefter sagde barnet: "Jeg er vegetar."

"shit", bliver dine forældre så sure på mig, når du spiser kød hos mig", sagde jeg bekymret?

Men det lovede han mig, at de ikke ville blive.

Nu er jeg i et MØG-dilemma.

Jeg tror, at barnet har brug for mere fedt og protein.

MEN....jeg HADER selv, når folk blander sig i, hvad jeg giver mine børn at spise......

Hvad ville DU gøre i sådan en situation? Ville du sige noget til forældrene? og hvad?

Ninka

PS: billedet er min frokost i dag...jeg sidder på mit NYE kontor i hellebæk med udsigt til vandet.....

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (12)

Jane Høyer på 03.02.2011

Kære Ninka
Hvorfor ikke tale med forældrene? Der er da bestemt mange måder at gribe en samtale an på.. "jeg lagde mærke til at..", "jeg undrer mig over at.... hvordan spiser han hjemme..", "det er dejligt at se en dreng med god appaetit, hvordan gør i hjemme...".
Mange forældre føler det som et angreb, når talen falder på deres børn, idet de i virkeligheden har et spejl op foran sig. Men udtrykker man en oprigtig interesse i barnet, viser varme og omsorg - ja, så går man efter min mening ikke galt i byen.
Og hvordan skal et proteinbarn så spise? Min søn er i høj grad også en proteintype.
En rigtig dejlig aften til alle.
Kærligst,
Jane
ninka mauritson på 03.02.2011

Hej alle I skønne skuder...
Tusind tak for jeres input.
Det har været så inspirerende at læse.

Jeg tror, jeg venter. Hvis det er meningen, at jeg skal sige noget, så spørger forældrene mig sikkert...

MIN FROKOST PÅ BILLEDET:
Gulerødder, radiser, i bøtten er der omelet. På servietten er der nødder og abrikoser, som min assistent var så sød at have med til mig. Jeg er ikke så meget til tørret frugt.

Omeletten mættede mig sammen med grøntsagerne og et DEJLIGT olieshot i soyamælk..
Marit Solstrand på 02.02.2011

Ninka!!
Jeg synes du skal bry deg!! Folk "bryr" seg med at jeg ikke gir mine barn sukker - HVA!! Roper de. Får de ikke godterier, og ser på meg som om jeg er splitter pine gal.. Du kan ikke gjøre det mot de..

Gjøre hva?? De er 3,5 og 1,5 år. De aner ikke hva godterier er.. Så de lever økologisk og kjernesunt, og får masse masse kjærlighet, kos og det de virkelig trenger..
Nå har jeg nettopp lest boken "Sukker - den snikende fare av Iver Mysterud og Dag Viljen. Herlig bok, og ga meg mange AHA opplevelser.

Stå på - mitt motto; If you get a second chance, grab it with both hands;) For det har vi fått, takk og takk!!

Marit
Kamilla Nørregaard på 02.02.2011

Kære Ninka
Jeg synes klart du skal fortælle forældrene omkring dine observationer. Husk du gør det ren og skær af kærlighed og lige netop det er forskellen på dig og andre der "blander" sig i hinandens liv. Jeg oplever ofte at når andre blander sig i min levemåde, er det for at gøre opmærksom på dem selv og ikke for mit bedste... Derfor, vær ærligt...
Et tillægsspørgsmål.. Din frokost, hvad har du i bøtten og er det nødder og dadler du har liggende på servietten.. Det ser meget lækkert ud, men bliver du som proteintype mæt af det?
LOVE K
Katja Perregaard på 02.02.2011

Hej Ninka....

Er overhovedet ikke enig med dig (og Anne Marie) i at hvis han trives, så holder jeg "min kæft"....

Set i mit personlige bakspejl, så gav jeg også min omverden indtryk af, at jeg trivedes dengang jeg spiste de for mig "forkerte" fødevarer. Jeg spiste det, som andre mente var det rigtige og som egentlig også gav god mening (frugt og kornprodukter minus fedt og begrænset mængder kød). Men hold kæft, hvor havde jeg det ikke godt indeni for det efterlod et tomt hul/sult..)

I mit daglige virke (lærer) arbejder jeg med børn og unge og umiddelbart ser de også ud til at trives.... De smiler er glade og er fuld af humor. Deres madvaner = JUNK!

Hvad er trivsel??????
Pernille Kjærsgaard på 02.02.2011

Hej Ninka,
Min søn går i klasse med en dreng som er vegetar hos sin mor men ikke hos far. Jeg har spurgt hende hvor meget hun håndhæver dette når han er inviteret til fødselsdage og hjemme hos en anden og lege. Hun har sagt at hun gerne så at han var vegetar hele tiden, men at det er hendes overbevsning og ikke hans far. Drengen er sund og rask ellers og har så vidt jeg ved ikke haft en sygedag siden at han startede i klassen i oktober. Hun er meget nem at snakke med og lytter gerne - så jeg har ikke følt at jeg har blandet mig - mere været meget åben og intresseret. Håber at det kan hjælpe :o)
Christina Lambjerggaard på 02.02.2011

Meget svært, men jeg plejer at snakke om mig selv og min søster, så de bliver interesseret og snakker med, og hvis de så har astma eller andet, så fortæller jeg, hvor dejligt det er at min kæreste og jeg ikke skal suge i astma sprøjten hvert 4. time og hvordan min kæreste næsten ikke snorker. Og at det hele blev langt bedre bare i løbet af de første 2 uger. Så må det jo så være deres valg:) Men virkelig svært, jeg har det værst med alt det medicin forældre propper deres børn med sammen med en slikkepind på størrelse med jylland. Svært at holde mund. ;) Jeg har selv fået konstateret ADHD, og har det skønt med kernesund, 100 gange bedre end medicin, 0 bivirkninger:) ;)
Men bare så du ved det Ninka, så ville jeg elske at få gode råd af dig. :)
ninka mauritson på 02.02.2011

jeg har bølget frem og tilbage imellem: Gode råd, man ikke beder om, er bare irriterende og: Ikke at blande sig er for usselt.

Men Anne Maries kommentar satte hovedet på sømmet for mig: Barnet. ser det ud til at trives. og ja, det gør det faktisk...Så hvis det var et tydeligt underernæret barn var det en anden sag.
TAK fordi i kommer med jeres værdifulde input.

jeg elsker hver og en af dem. Bliv endelig ved...
Katja Perregaard på 02.02.2011

Hej Ninka...

Jeg vil helt klart fortælle drengens forældre om din observation. Jeg ved, du gør det af kærlighed og med gode intentioner, så hvis det bliver mødt med "modstand" fra forældrene, så mener jeg det i bund og grund er dem, som har et problem og ikke dig.

Du siger selv, du HADER, når folk blander sig i, hvad du giver dine børn af mad. Men er det ikke fordi folks kommentarer er fyldt med foragt og skeptisk at man lader sig irriterer? Når folk giver udtryk for deres undren med et positivt sind, så er det da kun dejligt at kunne fortælle hvorfor, man nu en gang gør, som man gør og har valgt, som man har gjort...

Derudover tror jeg, der er mange, der er udvidende om, hvilke positive effekter, det har, at man spiser efter sin type om det være sig kulhydrater, proteiner eller blandet... Så "missionér" du bare og gør det med kærlighed i hjertet....

Desuden kan det vel heller ikke komme bag på drengens forældre, at du har en holdning og viden om mad, som du gerne giver udtryk for... Jeg vil hellere end gerne sende min datter hen til dig og guffe af din mad...

Kærlige hilsner fra Katja (der selv ælsker at guffe løs af lødige proteiner... mums!)
Ayoe Andersen på 02.02.2011

Kære Ninka
Tro på, at forældrene gør det bedste de har lært for deres barn, og at det barn selv vælger kødet når det kan. Barnet skal nok finde frem til hvad der er godt for ham/hende.

Jeg er kommet frem til, at jeg ikke skal redde hele verden. Ellers ville jeg simpelthen ikke kunne tie stille. Jeg skal kun redde mig selv og sammen med min mand beskytte vores barn. Og håbe på, at andre lader sig inspirere.
thine natalie holm på 02.02.2011

kære Ninka som den vidunderlige kærlige og ærlige person du er, syntes jeg du skal sige det lige nøjagtigt som det er, og som du har skrevet det her på bloggen. Du har i uvidenhed "ommet til" at give et barn noget du ikke var bevidst om han måtte få. Jeg er sikker på at du på din egen kærlige måde kan få listet ind at han "muligvis" mangler noget i kosten. Kærlige tanker Thine
Stine Jensen på 02.02.2011

Hei Ninka!
Jeg er så glad du tar opp dette. Jeg synes det er et større problem å ikke bry seg, enn å faktisk gjøre det. Det gjelder å finne en en måte å få frem budskapet på til foreldrene som ikke er sårende.
I forbindelse med jobb var jeg på et seminar hvor barnekonvensjonen ble tatt opp, deriblant barns rettigheter. Jeg mener bestemt etthvert barn har rett til selv å bestemme om de vil spise kjøtt. Tror mange av oss foreldre og andre voksne glemmer at barn faktisk har EGNE rettigheter.

Lykke til,

stor klem fra Oslo:)