Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas Detox tips og guides

Hvad vil det sige at være kernesund?

Hvad er den kernesunde livsstil i en nøddeskal?

Du skal være sund, før du kan (for)blive slank. Du kan sagtens pine din krop tynd med fedtfattige diæter, overtræning eller sultekure. Det er bare en kortsigtet og dårlig løsning. Det får du nemlig ikke et kærligt, langvarigt og respektfuldt forhold til din krop af. Og du tager også på igen, hvis du piner dig tynd. Jo flere gange, du går på slankekur, pulverkur, har yo-yo vægt, eller piner dig selv i løbet af dit liv, jo mere ødelagt bliver dit stofskifte, der skal holde dig slank, sund og stærk hele livet.

Der findes ikke en løsning der passer til alle. Vi er lige så forskellige indeni, som udenpå. Derfor skal vi heller ikke spise det samme. Kernesund kost er designet til dig. Først tager du en grundig test af din stofskiftetype. Så får du redskaber til at lære at mærke efter, når kroppen fortæller dig, hvad den bliver mæt, energisk og sund af. Og hvad den ikke har godt af. Du samarbejder med kroppen via din kost. Og du bliver god til hver dag at lytte til dens feedback.

Nydelse er nødvendig. Varig sundhed får du kun gennem nydelse. I den kernesunde livsstil sover, tænker, spiser og elsker vi os smukke. Maden er en nydelse. Livsstilen er en nydelse. Træningen er en nydelse. Hver gang du vælger at kæmpe, lide og tage dig sammen, modarbejder du dit mål: Nemlig at blive smuk, nærværende, glad og lykkelig. Det skader dine binyrer og skaber kortisol i kroppen, og så er du på vej mod fedme og træthed igen.

Kernesundhed ændrer hele din tilværelse. Den kernesunde livsstil giver dig redskaber til at ændre HELE dit liv: Din krop, dit hjem, dine tanker, din tid og din familie. Hemmeligheden er de blide redskaber, der vil gøre dig til inspirationskilde for alle dem, du elsker. Så bliver du nemlig fri for at lokke, true og dominere mand og børn sunde. De kan slet ikke lade være.

Fundamentet har været der hele tiden. Gamle brædder, støv, skidt og snavs har gjort dig blind for den styrke og skønhed, der hele tiden har været din grundsten. Ligesom junk food, negative tanker, vaner og mønstre og et langt liv uden kærlig respekt for dit fundament, har gjort det umuligt for dig, at se og mærke, hvordan du bliver smuk og sund igen. De kernesunde trin er dit renoverings dream team. Når du har brugt dem, får du aldrig brug for en håndværker igen. Og du kan sagtens holde fest med både rødvin og chokolade, uden at ødelægge det smukke, du har bygget op. Dit fundament vil være stærk nok til det.

Hvem har brug for at gennemgå de kernesunde trin? - Alle der kan sige ja, til et a følgende spørgsmål:

  • Jeg lever kernesundt, men falder ofte i og slår mig selv i hovedet bagefter
  • Jeg føler mig ikke rigtig mæt og spiser stadig for meget
  • Jeg har trang til søde sager
  • Jeg har ikke tid til at lave sund mad, dyrke motion og forkæle mig selv
  • Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke kan holde sunde aftaler med mig sev
  • Jeg gør tit noget jeg ikke har lyst til, for at glæde andre
  • Jeg har meget rod, tøj og ting, som fylder og tynger mig i mit liv
  • Mit energiniveau svinger meget
  • Jeg er stresset og føler mig overvældet
  • Jeg har svært ved at komme i form, finde motivationen og bliver let skadet
  • Jeg kan ikke mærke, hvad der er godt for mig. Hverken personligt eller med hensyn til kosten
  • Jeg synes, det er udmattende og føler mig overvældet af den kernesunde livsstil
  • Jeg døjer med elevatorvægt
  • Jeg har svært ved at stå ved mine sunde beslutninger, når andre ikke støtter mig
  • Jeg kan ikke få mine børn og min mand med på en sund livsstil
  • Jeg har ikke tid og overskud til at gøre det gode for mig

Vil du for alvor ændre dit liv til fyldt med overskud, glæde og sprudlende energi? Jeg giver dig mine bedste redskaber i kittet og på workshoppen, som afholdes på torsdag og fredag i Frederiksværk og til februar i Norge.

Læs mere om kittet her

Læs mere om workshoppen her

Hvilke af ovennævnte "symptomer" har du? Før jeg begyndte på min kernesunde rejse, havde jeg dem alle... Nu ser jeg, hvordan andre personer giver slip på de samme ting, som jeg døjede med. Del her på siden, og vær med til at sprede ringe i vandet, der skaber bevidsthed og forandring.

KNUS

Ninka

 

Kommentarer (1)

  1. Bente L på 11.01.2012
    Jeg GLEEEEEDER (og gruer meg litt) til workshopen i Oslo i februar. Den fineste gaven til meg selv :)

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.