Hvorfor mættet fedt gør dig slank og sund
Lyder det for godt til at være sandt? Eller tænker du "nej, nej, nej - hvad har hende Ninka nu gang i?" Jeg vil fortælle, hvorfor mættet fedt, som du bliver bombarderet med, at du skal holde dig fra, er ganske ufarligt, når bare du tager visse forbehold.
Mættet fedt er sundt, når det spises sammen med kød og grøntsager. Indtager du det med kornprodukter, any kind, så er det ganske rigtigt, så er det farligt. Sammen med korn, bliver mættet fedt nemlig omdannet til transfedtsyrer i kroppen - og det er NO GO. Transfedt er den slags fedt, som er forbundet med cancer, hjerte-kar sygdomme og des lige. Transfedt får du, hver gang du sætter tænderne i en burger fra McDonalds, en kebab, pommes frites, forårsruller og så videre. Fra olie på plastikflasker og i færdigvarer, der bare lige skal varmes.
Hold dig fra transfedt, hvis du vil være sund. Det er et af de bedste fif jeg kan give dig.
Til gengæld må du smæske dig i mættet fedt. Dagligt. Til hvert måltid. Mættet fedt er den vildeste luksusgave til dine celler og dit nervesystem og hjernen holder sig ung, med mættet fedt. Mættet fedt findes i smør og kokosolie. Så steg i smør og kokosolie, put en klat smør på maden, lav hvidløgssmør, persillesmør, kryddersmør, til dine bøffer. Og afslut gerne måltidet med en teske kokosolie i teen eller som det er, og skyl ned med vand.
Mættet fedt er især vigtigt for børn, for de udvikler deres nervesystem indtil de bliver teenagere, og for kvinder.
Så craver dit barn (eller dig) smør, så fyr løs. Det tyder blot på, at du har behov for meget mere fedt i en periode.
Hvor meget er så for meget? Du har fået lige i overkanten, hvis du når kvalmegrænsen. Det er dog svært at sige, hvor meget du præcis har brug for, da alle kroppe er individuelle. En tommelfingerregel er, at du skal være mæt minimum 3 timer efter et hovedmåltid. Bliver du sulten før, har du fået for lidt fedt.
Fedt regulerer desuden cravings, så har du hang til søde sager, også de kernesunde kager, mangler du fedt.
Hvad er dit forhold til fedt?
Knus Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (26)