I sidste øjeblik
Jeg skriver til jer i dag med en lille knugen i maven. Jeg havde hørt det, men ikke hørt efter. Og pludselig så jeg det selv: De sidste baby-træk forsvinder fra dit barn, når det er imellem 7 og 8 år. Melvin er 7 år og 5 måneder.
Og nu er det ved at være forbi. Med bamsekinder og buttede lår. Med miniansigt og bløde træk. Her er et af de sidste øjeblikke, som jeg desperat har forsøgt at indfange. Øjeblikket inden jeg klemmer mine favoritbløddele på ham sammen og giver ham et kæmpe kys midt i alt det bløde, bamsede.
Jeg tror, det er meget vigtigt at være bevidst om, hvor kort livet er. Og om, at det satan-sparkemig er vigtigt at bruge de timer, vi har sammen, på noget, der giver mening.
Når du at nyde dine børn, før de - som mine - udvikler sig til lange, tænksomme mænd?
Eller har du travlt med at pendle,arbejde, skændes, lave mad, gøre rent, rydde op og alt det andet i kategorien "jeg skal liiiiiiige"?
Jeg troede også, at jeg havde masser af tid til at læse historier, give massage, kæle og gå ture med mine børn, da jeg lige for lidt siden skiftede deres første ble.
Det havde jeg bare ikke.
Jeg elsker mine børn over alt i verden. Jeg er så teknemmelig over, at de er en del af mit liv. Nogen gange fatter jeg ikke, hvorfor de lige valgte mig, med alle mine fejl og mangler. Men jeg takker dem for det.
Knus
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (3)