Ninkas Detox tips og guides

Jeg blev nødt til at reagere

I dag har jeg kommenteret en klumme, som en af de skønneste bloggere, jeg kender, nemlig Julia Lahme, har skrevet i JP.

Den klumme blev jeg nødt til at reagere på. Jeg er nemlig blevet lidt træt i øjenlågene af at se sunde mødre bekrevet på den måde, som de bliver frenstillet i denne klumme.

Det kunne være fedt at høre jeres kommentar.

Her er hvad jeg skrev til Julia, inden jeg kommenterede klummen. Du kan skrive din kommentar både her og på JP og på Julias blog. Jeg skrev:

"Tillykke med det flotte rygestop. Og tillykke med løbeturene. Fandeme flot.
Jeg har skrevet en kommentar på din klumme. Også selvom jeg tænkte:

“Kan man det, når man elsker damen. Være uenig og endda lidt ærgelig over lige netop den klumme og skrive om det?” Indeni blev svaret ja. Og det blev det, fordi der er mange sunde mødre i mit blogunivers, der også trænger til et skulderklap. Som også er kærlige, sjove og elsker deres liv. Og som virkelig gør en indsats i hverdagen for at få det hele til at hænge sammen.

Men som desværre ofte møder en holdning, der minder en smule om den, der titter frem i din klumme. Nemlig, at de så er tynde, vægtforskrækkede og måske endda lidt kedelige.

Det er ikke deres virkelighed. Eller min. Og så kunne vi jo bare lade den ligge der. Men det gjorde jeg ikke. Du kan læse kommentaren, hvis du synes. Eller lade den ligge og ryge i fred i det jyske webunivers.

Knus og under alle omstændigheder kærlighed

Ninka"

Du kan læse Julias klumme og min kommentar her:

blogs.jp.dk/indefra/2009/12/01/de-tykke-og-rygerne/

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (6)

Bitten christensen på 02.12.2009

ja det ville være skønt hvis vi kvinder og bare alle mennesker holdt op med at vurdere og måle os på hinanden. Andres forventninger om hvordan det rigtige liv er for MIG kan jeg ikke bruge til noget. jeg står op hver morgen, siger "jeg er kærlighed" til mig selv og lever ved at trække vejret ind og ud og sætte fødderne solidt plantet i jorden og tænk sådan går dagen derudaf fyldt med udfordringer og alting løser sig.
Charlotte Jensen på 02.12.2009

Bliver nødt til lige at smide min kommentar til omtalte blog.

Fantastisk Julia - ELSKER at læse dine blogs...ligeså meget som jeg følger med i Ninkas. Må sige at jeg synes det er lidt "sjovt" at lige netop Ninka taler om at man skal stå ved sig selv uden at karikere andre. Jeg har hørt foredrag, læst stort set alle hendes blogs, bøger osv. Og historien er altid den samme - hun er ikke længere den småfede, dovne, sukkerafhængige, storrygende, svampebefængte ikke-millionøse kvinde med uregelmæssige menstrautioner og søvnbesvær. For slet ikke at tale om hendes tidligere dårlige sexliv med manden og børn med adfærdsforstyrrelser. Hold da helt op!?! Mon hun rammer nogen? Som måske lidt mere trænger til et skulderklap end dem hun selv prøver at "forsvare" her?
Og Ninka, jeg synes bestemt ikke du på nogen måde kan sige dig fri for at vurdere andre - både kvinder, børn, ernæringsfolk mv.

Lige så vel som du (som altid) vender den om ala vi vurdere os selv når vi vurdere andre, så læser du måske også en kritik af dig selv og dine, hvor den måske og højst sandsynligt ikke er der?

Hilsen en on-off kernesund, storrygende, ikke-løbende og kæmpe livsnydende fan af både Ninka og Julia fordi i bare er for seje :)
christina drostgaard på 01.12.2009

Kære Ninka, hvor er det dejligt, at du ikke tier - end ikke over for din veninde. Det er ægte kærlighed, når man vil dialogen og ikke bare bekræfter hinanden i ens fuldkommenhed. Jeg synes også, at det billede du tegner, er noget mere nuanceret og sandt, end det Julia fremmaner - men god til at skrive - og sjov - er hun bestemt. Billedet hun fremmaner er dog også for klicheagtigt og sterotypt efter min mening. Djligt at du formår at skitsere livet lidt mere "både - og" end det sort/hvide "enten - eller". Respekt - jeg synes du gør et fantastisk stykke arbejde :) knus
Lotte Jensen på 01.12.2009

Kære Ninka

Jeg lever ligesom Tabita som veganer og meget sundt.Det er nødvendigt for mig da jeg har en sygdom som blusser op og bliver meget værre.Jeg kan sige så meget at det er psysisk.Jeg føler ikke at jeg lider nogen savn i hverdagen/livet over at jeg ikke kan tåle sukker, gluten , mælk og æg.For mig synes jeg ikke at jeg lever et liv i askese som hende Julia åbenbart synes hun kommer til, hvis hun ikke kan få de usunde ting.Hun har vist også problemmer med vægten.Men det er hendes liv, man står jo selv til ansvar for hvordan man vil leve og have det i sin krop.

Jeg har fået det meget bedre efter at jeg har droppet de ting som jeg ikke kan tåle og heller ikke går rundt i en cola-pøl med sorte tanker mere som Helena skriver i bloggen.

Jeg synes også at du har skrevet en god kommetar til hende...
Alex w på 01.12.2009

Gode vinkler alle sammen...

Jeg kan godt huske den situation hun står i... Den ER skræmmende!

Jeg fornemmer umiddelbart at hun står på den forkerte siden af muren og ikke aner hvad der venter.

Hun ved ikke hvor sjovt "vi" har det inde i haven, og da hun ikke kan kigge over hegnet og få sat billede på hendes fordomme, frygter hun mere det udefinerbare, end den person hun kommer til at blive.

Man kan kun blive skønnere af at passe på sig selv, og den taknemmlighed der følger med, udmunder i mit tilfælde i næstekærlighed, og aldrig det modsatte.

Venner det er et år siden af jeg droppede smøgerne, og det, samt alt det andet kernesunde har givet mig, har været den bedste og vigtige beslutning i mit liv!

Sæt Jer et mål, og gå eller LØB efter det.

Det er kun universet der bestemmer hvor langt vi kan nå i vores liv.

God 1. december....
Helena Nielsen på 01.12.2009

Det var da en ualmindelig trist blog, som hun har fået skrevet der.

Mit liv er blevet MEGET mere spændende efter et rygestop, cola-stop, en kostomlægning, mindre sukker, flere/bedre kosttilskud, mere motion osv. osv.

Og det virker også som om, at andre finder MIG mere spændende, efter at jeg ikke længere ligger og svømmer rundt i en cola-pøl med sorte tanker og smøger i kæften.

God kommentar du har skrevet til hende, Ninka.