Ninkas Detox tips og guides

Jeg græder i dag

Jeg græder på sådan en mærkelig måde. Jeg har aldrig grædt på den måde før. Det er af glæde, men der er også en sammensparet smerte blandet i. Det, jeg nu vil fortælle, og det, I kan læse om i denne blog, kan give jer masser af kampgejst og en følelse af at være med i et neværk, der tæller mange, mange tusind i HELE VERDEN.

Nu skal I høre:

Ud af min dør er netop gået en journalist fra P1, der har interviewet mig til Agenda på P1 (DR) og Katrine Klinken, der skulle være min modstander i en debat efterinterviewet.

Det blev præcist lige så ligegyldig en debat, som jeg havde regnet med. Og den ledte mig direkte til disse glædes-tårer. Forvirret? Det kan jeg godt forstå.

Men efter at have hørt Katrine Klinken (kok, kogekone, kogebogsforfatter) tale om, at det må være et afsavn at undvære baguettes og rødvin, satte jeg mig ned ved computeren og forstod

HVORFOR DET ER SÅ HAMRENDE LIGEGYLDIGT, at nogen synes, vi må have det besværligt, at det må være surt at undvære baguettes og at nogen bliver skuffede, hvis vi vil have en anden slags kage.

Når jeg får den der: "Jeg orker ikke mere. Lad mig være i fred" - resignation, så går jeg ind på youtube og ser Jenny Maccarthy (tidligere MTV-vært og kæreste med Jim Carey) eksplodere af lyst til at råbe ud til verden:

AT du kan helbrede alvorlige sygdomme med mad. At der er håb for alle. Og at det håb ikke er at finde i det etablerede Sundhedsvæsen. Jenny har selv helbredt (fuldstændig) sin autistiske søn med kost.

Hun møder enorm modstand i det amerikanske sundhedsvæsen. Hun advarer mod rutinemæssig vaccine af børn med svækket immunforsvar. Og hun har startet et fantastisk netværk, der hedder:

GENERATION RESCUE. Er det ikke et fantastisk navn? Når jeg hører hende tale, hører jeg mig selv. Når jeg hører hendes ord, græder jeg den der glædes-gråd. Jeg bliver nødt til at rejse mig op og råbe min kampgejst ud i lokalet. Det vækker så mange følelser i mig. Der er SÅ MEGET, jeg skal ud og fortælle verden om endnu. Jeg er ikke engang begyndt at fortælle Bertrams healingshistorie.

Det, der griber mig allermest er, at Jenny oplever det samme, som jeg. Der er tusindvis af mødre, der redder deres børn og deres familier med kosten. Der er tusindvis af helbredelseshistorier.

Vi hører bare ikke om dem.

Så kære venner. Uanset, om I har eller kender nogen, der har en adfræds-udfordret i nærmeste omgangskreds, eller ej: Gør mig den tjeneste at sætter jer ned og se dette interview med Jenny Maccarthy. Det vil give jer kampgejst, som I kan bruge, når I føler, at modstanden bliver for hård.

Bagefter: Gå ind på www.generationrescue.com og se de mange helbredelses-historier, mødre-netværk og den massive pressedækning i USA.

Jenny er en søstergudinde. Hun fortjener kærlighed og respekt for os allesammen. Og hun er mit forbillede.

Se indslaget her

Køb bogen om Jennys helbredelse af sin autistiske søn her

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (14)

Kirsten Stoltze Møller på 22.08.2008

Hej Inger og andre interesserede,
Angående candidakuren kan man læse meget en meget udførlig beskrivelse og vejledning under allergikompagniet.dk under download. Der ligger et pdf dokument som kan hentes ned med al den vejledning man har brug for. Jeg købte kosttilskuddene gennem Torben da han har en god pris. Jeg gik så til en kontrolkonsultation hos ham efterfølgende hvor han kunne påvise at jeg nu var candidafri. Tålmodigheden består nu i at lade mine tarme få fred til at hele op og så burde jeg være klar igen. Det er jo egentlig lidt det der også sker når man tager en hardcoretur. Her er der bare nogle tilskud der hjælper meget til. Det har samtidig en stor psykisk betydning da man hele tiden bliver mindet om at holde sig til det sunde, når man lige skal tage en tablet inden man spiser.
Kig på hjemmesiden og bliv super inspireret. Jeg kan stærkt anbefale en konsultation. Og så gør det ikke en gang ondt!... hvis nu man skulle lide af nåleskræk og derfor desværre må gå langt udenom akupunkturen.
Held og lykke og spørg endelig hvis du vil vide mere.
Fredagskram fra Kirsten.
karin thomsen på 22.08.2008

KÆRE MIMI!

Ja, men kære dog, hvis du ikke er tilfreds med dit arbejde og din løn så skift job, livsstil, hvad end det måtte være og læs lige Ninkas bog. Den er ganske faglig! Jeg synes du er en smule hård og kantet og hvad er der galt med at trække folk frem som i forvejen er populære og kendte, hvis deres livsstil er relevant til emnet? Hvormange "lienter" af Ninka´s tror du indhenter ganske gratis information her på nettet. Det kan da ikke kun være til de rige!!! Kan du virkelig ikke se hendes gavmildhed?
Ang. budgettet til sundhedsvæsenet. Få dig en snak med Anders, hvis altså du kan få fat i ham. Held og lykke med sundheden.
Karin Thomsen
karin thomsen på 22.08.2008

Kære grædende kvinde!
Lige meget hvad "forhindringen" måtte være er det os selv der bestemmer hvordan vi vil opfatte den. Åbner vi dørene og siger "intet er umuligt!", ja så kan alting ske. Tillykke til dig der kikker dybere, længere, mere grundigt og bliver ved med at kæmpe din smukke kamp for et liv fuld af kvalitet. Og tusind, tusind tak fordi du spreder al din entousiasme og viden! Det er kæmpestort!!!
Kærlige hilsener,
Karin
Inger Andrease på 21.08.2008

Hej Kirsten
Da jeg også har fået konstateret candida kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om hvad du spiste under behandlingen. Måtte du gerne spise frugt? Hvad med mælkesyrebakterier fik du ingen af dem? Har du udelukket andet end sukker mælk og gluten? Var det så helt væk efter 1 måned?
Kh Inger
mimi f på 21.08.2008

Hej Ninka.
Hvorfra stammer denne tilsyneladende dybe mistro til det etablerede sundhedssystem?
Danmarks sundhedssektor er fuld af fagpersoner, der knokler for at hjælpe alle, herunder patienter med ringe selvindsigt, netværk og økonomi. Dine "under" er jo primært velstillende mennesker med nærmest overdreven fokus på sin sundhed.
Dine "under" har trods alt oftest mindre problemer som svamp, uren hud mv, som er ting, der har et naturligt svingende forløb, nogle gange går det godt og nogen gange værre. Og så er det lidt letkøbt at hvis symptomerne forværres på kernesund kost, så er det en del af en udrensningsproces, hvorimod det er kernesunds fortjeneste, hvis symptomerne bedres.
Den etablerede sundhedssektor hjælper også de uhelbredeligt syge, men gør det på en værdig måde uden at postulere at det uhelbredelige kan helbredes, hvilket jeg synes du gør.
Og vi gør det altså vel at mærke for en løn, der ikke er værd at skrive hjem om (og vi er, ligesom du tilsyneladende, altså også vågne om natten for at passe vores arbejde). Du må meget gerne have lov til at tjene penge på dine idéer, men du stille op og svare sagligt på kritik. Og her halter det lidt, for problemet er, som mange andre har skrevet før mig, at du svarer på noget helt andet end det der bliver spurgt om eller udvælger enkelte spørgsmål, som du har lyst til at svare på.
Jeg bliver så træt, når du efterhånden mange gange trækker mtv-værter (evt. gift med skuespillere), sangere mv. frem som de, der er værd at beundre på sundhedsområdet.
Hvis du omtaler en sundhedsfaglig, er det enten nedladende, som i tilfældet med Arne Astrup og skønhedskonkurrencen (husk Ninka, at kritik siger mest om den, der giver den) eller en fuldstændig misfortolkning (som i tilfældet med overlægen fra Herlev).
Jeg tror det bliver trangt at være sygeplejerske, læge, diætist el. lign. i fremtiden, hvis det er den du og andre udstikker. Hvad er det, der er galt med at besidde en smule grundkundskab til sundhed og sygdom? Gør det os det dårligere eller kyniske eller økonomisk udspekulerede mennesker? Jeg ved godt, at du selvfølgelig vil svare nej, du er selvfølgelig ikke interesseret i at fremstå usympatisk. Men helt ærligt, det er det du vender tilbage til igen og igen.
Hmm...
Mvh Mimi
Kirsten Stoltze Møller på 21.08.2008

Hov, jeg glemte lige at gøre min besked færdig fordi jeg blev så begejstret! Tror I kender det når følelserne løber af med det hele. Herligt.

Nå, men jeg vil fortælle hvad der er sket i vores lille familie som tydeligt bekræfter hele kernesundprincippet fra mor over far til to vidt forskellige børn:
Min mand og jeg har altid levet hvad jeg var overbevist om var en super sund livsstil. Masser af motion og sund mad i form af grøntsager, frugt og næsten intet kød og da slet ikke fedt. Alt fedt var bandlyst da jeg er vokset op med de fedtforskrækkede teorier i ørerne hjemmefra og røg ud i en lettere anorexi sidst i teenageårene. Senere tog jeg på igen og forstod ikke min elevatorvægt trods tonsvis af motion som ellers gjorde mig glad.
Min første graviditet flyttede fokus over på proteinmangel og rettede min kost lidt op gennem en fantastisk problemfri graviditet, en super fødselsoplevelse med uanede krafter trods 72 timers fødsel, en sund datter som bare sagde kluk kluk da hun kom ud i lyset og en amning, med en mælkeproduktion større end en konventionel dansk ko, der stod på i 12 mdr. suppleret med hjemmelavet mos med masser af olie i og kun lidt pulvergrød. Hun kunne ikke lide mælk og rugbrød så det fik hun ikke. Hun blev suppleret med biostraht dråber for immunforsvaret og kom igennem vuggestue med ganske få snotture. Et sjældent syn i dag! Hun er nu 4½ år og hendes sygedage kan tælles på én hånd. Hun er lige kommet nemt og feberfrit igennem skoldkopper og er en super aktiv men eftertænksom, følelsesladet pige.
For 2 år siden kom lillebror. Der var mere fart over hverdagen derhjemme med to små børn. Igen en ukompliceret graviditet efterfulgt af en hurtig stående fødsel med mange krafter. Så ingen problemer i det.
Men to små derhjemme og urimelige krav til mig selv omkring husholdning og indkøb og jobsøgning gjorde barslen stresset. Tog mig selv i en dag at støvsuge mens jeg ammede. ØV, jeg bliver helt ked af det ved tanken og samtidig er det ret komisk, ikk?! Et uroligt spædbarn der råbte (ikke græd) meget højt og var besværet af medfødt løst strubelåg så han lød som darth wader når han trak vejret. Læge og sundhedsplejerske mente de høje lyde var hans måde at træne strubelåget mens jeg var ved at blive sindsyg frustreret og nervøs og overvejde ørepropper. Han var kun 3 mdr da han meldte han ikke gad blive ammet mere. Sundhedspejersken mente det skyldtes hans temperament og hans nysgerrighed. Jeg ved nu selv det skyldtes en mor der ikke gav sig tid og ro til amningerne og som syntes det hele var lettere med sutteflaske som farmand også kunne give. Igen øv. Men lillemanden kom så på modermælkserstatning (jeg foragter det stads) og pulvergrød (fyldt med sukker og hvede) og så brød helvede løs! På et halvt år måtte han udsættes for 4 penicillinkure mod mellemørebetændelse og som udmundede i indlæggelse af dræn ved års alderen. ALDRIG ALDRIG skal jeg udsætte mine børn for noget lignende igen. Jeg var meget i tvivl om vi skulle vælge operationen men efter flere samtaler med familiens sygeplejersker og egen læge tog vi beslutningen... som tusindvis af andre familier og halvdelen af mødregruppen på 6 børn (!) at få dræn i hans ører. Vi vidste ikke alternativet til mælkeerstatning og kendte ikke den skadelige virkning dette og grøden havde på ham. I dag ved jeg at han kunne have været foruden drænene hvis jeg havde kendt til komælkeprodukters skade på mennesket og vist hvad industrieltfremstillet baby"mad" gør ved mavetarmsystemet! Så havde jeg kæmpet for at bibeholde min mælkeproduktion og om ikke andet så malket ud til sutteflasker! Jeg ved det skyldtes føden fordi han ikke har haft skyggen af en mellemørebetændelse siden, fordi vi straks efter, han kunne lægge modermælkserstatningen, droppede al mælk til ham. Da han så igen fik mælk i vuggestue og han begyndte at tage sig til ørerne en weekend sagde vi stop dernede også, og så forsvandt hans symptomer som dug for solen. Drænene sidder stadig i og nogle kritikkere ville sige at det jo er derfor han ikke har problemer men erfaringer fra mødregruppen viser at de andre har haft gentagne betændelser og drænskift og eksem sidenhen da kosten stadig er mælke-, gluten- og især sukkerfyldt. Han er kommet af med sit eksem om munden efter vi droppede industrigrøden. Men jeg er nu bange for hans tarmflora er ødelagt pga de mange penicilkure og jeg forsøger at holde gluten ude af hans liv da han prutter og beklager sig når han har spist meget almindelig brød eller pasta. Det gør storesøster også når hun har spist det men hun har aldrig lidt af eksem eller råbeture. At sætte deres spædbarnsforløb op mod hinanden er virkelig mit tydelige bevis på hvad der er det helt rigtige at gøre når vi forhåbentligt skal have en lille ny igen. Jeg er færdig med erstatninger af den ene eller anden slags og hver gang der er nogen "eksperter" (!!) der udtaler sig om at vi fejlernære vores børn ved at skulle undlade komælk vender det sig i mig. Hvis bare de vidste hvad vi ved! Stakkels alle de familier der troeligt følger sundhedsvæsnets råd! Øv, hvor vil de fortryde det senere og hvor kunne det hele have været lettere for dem, hvis de har børn der ikke kan tåle det i deres mavetarmsystem og slimhinder.
Jeg skriver dette indlæg i håb om at hvis du blot er på overvejelsesstadiet mht. omlægning af kosten så gør det for dine børns skyld. Hvad enten du har nogle eller en dag forhåbentligt skal have nogle. Gør det for dig selv, din kæreste, dine forældre eller dine børnebørn. Bare gør det!
Vi har levet sukkerfattigt siden vi læste "south beach kuren" og begge tabte mange kilo og fik langt mere overskud. Så kom Ninkas vidunderbog og gav os det nødvendige spark bagi til endelig oprydning i vores kost, vores liv og især prioritering i hverdagen. Vi lærte at give os selv lov at sige fra og det er fantastisk hvad det har gjort for vores trivsel. Vi fik de sunde fedtstoffer ind i kroppen igen og tog nogle vitamin- og mineraltilskud der ikke blot var som at smide penge ud i skraldespanden.
Jeg er stadig i gang med en seriøs oprydning i min krop. Jeg var selv på MANGE penicilkure som barn mod bihulebetændelse (uforklarligt sgde min læge dengang! I dag ved jeg det skyldtes kosten og stress!) og al det kemi jeg ellers har fyldt i mig selv gennem årene skal ud. Jeg gik til en kinesiolog (allergikompagniet.dk) hvor jeg fik konstateret candidasvamp i tarmene og har været på en succesrig hvidløgstablet - fiskeolie - aloe vera-kur i en måned kombineret med kernesundhardcore som behandleren (Torben Andersen) er stærkt foretaler for! Svampen er nu væk men jeg lider stadig af eksem omkring munden. Han siger det er affaldsstoffer der skal ud og mine tarme skal rettes op igen nu, så de ikke er utætte (klamt!) og det kan tage op til et år. Jeg tager mine olier, mine tilskud og spiser sundt. Holder mig fra gluten (som han også konstaterede jeg var intolerant overfor og som giver eksem om munden). Med den livsstil ved jeg, jeg bliver sundere for hver dag, der går. Min appelsinhud er væk og mine rynker i panden og poser under øjnene er stærkt reduceret. Talk about the forces of nature og brug dine penge på hygge i stedet for alverdens cremer. Jeg smører udelukkende min krop i mandelolie efter princippet at alt hvad der skal på min krop skal også ind i min krop. Det er ekstremt lækkert når man ved at huden er en stor mund!

Jeg takker flere gange dagligt for at jeg lever i en sundere og sundere krop og at giver mine børn en sund hverdag fyldt med kærlighed, tid og inspiration som de kan tage med sig videre.

Så bare klø på. Resultaterne viser sig hele tiden du skal bare åbne øjnene i hverdagen. Sæt dig ned og lyt til din krop på de svære dage hvor du er ved at falde i og husk

TRÆK VEJRET HELT NED I MAVEN!

Smil fra Kirsten og co.

PS: Meld dig ind i en spiseklub. Gratis cooaching fra ligesindede ;) Det er så inspirerende og lykkebringende. Skynd dig!
Kirsten Stoltze Møller på 21.08.2008

Mit eget hjemmeforsøg... desværre!
Hej dejlige "familie".
Det er da bare vidunderligt, trist og samtidig fantastisk livsbekræftende at surfe rundt herinde på bloggen. Hvis det ikke var fordi min mand sender mig i seng kl 22:30 blev jeg siddende hele natten og læste, tudede, nikkede og grinte over alle de historier der er herinde. SÅ mange spørgsmål og fantastiske svar som leder til nye spørgsmål. Det mest rørende er at der ALTID følger flere svar på hvert spørgsmål ligegyldigt hvor simpelt et spørgsmål der stilles. Det viser at alle respektere hiandens situation og at vi er dér hvor vi ér, hver især! TAK til min "ærlighedsfamilie" som fylder mig med glæde og inspiration.

VI LEVER OG ÅNDER SAMMEN!
Marie V. på 19.08.2008

Ang. vaccine så er mine tre ældste fuldt vaccinerede, bortset fra 12 års vaccinen, som de har fået noget senere. Dengang var programmet heller ikke så omfattende som det er nu, og blandingerene ikke så voldsomme. mit sidste barn, som nu er 10, valgte jeg ikke at vaccinere som lille. Så vidt jeg fandt frem til dengang så er nervesystemet nogenlunde udviklet efter treårs alderen, og derfor ikke så nemt at skade. Jeg aftalte med min læge at hun først skulle vaccineres som treårig. Af forskellige grunde blev hun det først som 8-9 årig. jeg gav hende meget c-vitamin og thuja d6 i ugen op til og efter vaccinen, og lod der gå rigelig tid mellem vaccinerne, selvom de syntes jeg var pjattet og helst ville have givet flere vacciner på en gang. jeg har haft meget stor glæde af foreningen "vaccinationsforum". De informerer meet lødigt, og hvis man er medlem kan man også få rådgivning ( kunne man ihvertfald dengang).
Jeg har fire bøger om vaccinationer, som jeg har haft glæde (og skræk) af:
Isaac Golden: Vaccination, engennemgang af risiko og alternativer.

Ravi Roy & Carola Lage-Roy: Homøopatisk bahandling af vaccinationsskader.

Mette-Lone Albrechtsen: Vaccinationer, er de sikre og effektive?

Viera Scheibner: VACCINATION 100 years of orthodox research shows that vaccines represent a medical assault on the immune system. (Lidt af en gyser!!!).

Jeg har haft disse bøger i ca 10 år, så måske er der udgivet noget nyere.

Det kan også anbefales at kontakte læge Helge Volkmann (omtalt i Kernesund).

Jeg synes det er et svært område at blive klog på, og man er under ret stort pres, hvis man vælger fra.

KH Marie
Sanne Schønberg på 15.08.2008

Kære Ninka,
Jeg har lige brugt mere end en time på at se en masse klip med Jenny Maccarthy på utube. Hvor er jeg dog blevet forelsket i hende. Sikke en styrke hun besidder. Det er så intenst at høre om hendes oplevelser og om hvordan hun bare, uden at se sig tilbage, har knoklet for hendes søns helbred. Det er så fucking vildt. Og jeg kan godt forstå du kan se dig selv i hende. Hun ved hun gør noget som er rigtigt og stort og hun stiller sig op og tager en hård kamp op mod et kæmpe system, for en sag som er strørre end hende selv. Det er sgu da det smukkeske i verden. At have noget at kæmpe for. Ændre verden omkring sig og hjælpe tusindevis af mennesker som har brug for at nogen taler for dem og til dem.
Du store kineser!
Mere power til dig!
Vi i Danmark som har fået vores liv ændret pga Kernesund livstilen, vi er dine tropper i marken. Vi ved det virker også selv om det etablerede system ikke vil høre på os endnu.
Jeg er så inspireret lige nu at jeg kunne spy ild.

Sanne
louise . på 15.08.2008

Hej Ninka og andre...
Jeg har lyst til at læse Mama Genas efter at have læst (dine altid spændende) blogs om din oplevelse af at have læst den.Men kan se hun har skrevet flere hvilken er det du henviser til ??
VH. Louise
Anna Madsen på 14.08.2008

Kære Trine!

Ved du hvad, jeg har det præcis ligesom dig! Min kernesunde livsstil svinger op og ned og op og ned. Så er jeg kernesund i 4-5 dage for derefter at gå amok med kager fra bageren, kakaomælk, chokolade etc. Så irriterende for jeg ved jo hvor fantastisk min krop har det når jeg passer godt på den. Men nogen gange bliver sukkertrangen SÅ stor at det er umuligt at stå imod. Så farer mine ben helt auntomatisk ned til den nærmeste Føtex og hiver al sukker ned af hylderne. Jeg forstår det ikke...Og der er jo ikke noget næring i sukker...
Måske skyldes det biokemien, måske skyldes det undertrykte følelser som ikke kan accepteres af mit lillle hoved.
Måske er det noget med at accepetere at ens familie godt kan tåle de ting, mens man selv bliver enormt påvirket af sukker, gluten og mælk. (Selvom jeg nu også tror de kunne nyde godt af en pause fra det stads....)
Måske er det stress... Jeg ved ikke hvorfor jeg bliver ved med at putte det sukker i munden når det er det sidste i verden jeg ønsker.
Jeg tor mig selv i den anden dag at tænke: "Der skal overmenneskelige kræfter til at stoppe mig med at spise sukker". Og ja, det er nok netop hvad der kræves: Kræfter som kærlighed og accept. Noget som ens lille ego ikke altid er helt med på.
MEN: No matter what, du er ikke den eneste.
Hilsen Anna.
Caroline Gormsen på 14.08.2008

Hej Trine.

Det var muligt for mig at slippe af med eksem. Jeg havde det i ansigtet, fra næsen, rundt langs munden og ned på hagen, igennem 10-12 år.Hver dag smurte jeg mit ansigt med hormoncreme og dækkede det til med dækstift. Jeg var aldrig vild med hormoncremen, men meget ked af at mit ansigt var så slemt at se på. Så hellere cremen.
Ud over eksemen var jeg plaget af månedlige blærebetændelser, herpes og vaginal svamp. Jeg følte mig bare ikke sund.
I februar i år tog jeg kontakt til en kostvejleder, som jeg fandt på www.fadk.dk. Hun har hjulpet mig ,så jeg efter 4 måneder var ovre næsten alle mine skavanker. Mit eksem var forårsaget af svamp.
Det er absolut fantastisk. Jeg kigger mig hver dag i spejlet og glædes over mit fine ansigt. Kostvejlederen hjalp mig med de rette kosttilskud og med madvejledning. Og takket være Ninkas bøger kom jeg igennem min første måned med kugler, frugtsalat og andet sund slik, når jeg måtte have noget sødt. Derefter behøvede jeg ikke så mange godter.

Jeg kan kun anbefale dig at få den hjælp. Det letter en masse besvær for en, med at finde rundt i en kæmpe verden af kosttilskud og lignende.. Hun har jo styr på alt det med tilskud og kost og så skal du sådan set bare gøre som hun siger. Og med Ninkas bøger og lidt god tid i køkkenet er jeg sikker på du vil kunne få succes.

Knus Caroline
Trine B på 14.08.2008

Hjælp!!!

Jeg synes Kernesund er fantastisk. Jeg elsker at høre alle jeres historier om hvordan I selv og jeres børn har fået det af sund mad og motion.

Jeg har selv været kernesund i 2 måneder, og håbede at slippe af med eksem og 5 kilos overvægt. Det skete desværre ikke. Mit eksem har været slemt hele sommeren, og jeg har taget ydeligere 2 kilo på :-(
Så jeg røg i. Med begge ben. Jeg spiser ALT hvad jeg kan komme i nærheden af. Af sukker og dårlige ting..
Inde i mig sidder der en kernesund pige som vil ud. Jeg VIL så gerne spise det rigtige og blive stærk, sund, slank og ikke mindst glad.
For lige nu er jeg ked af det. Jeg fylder mig med det, jeg ved er dårligt for mig. Og jeg hader mig selv for det. Men kan bare ikke finde motivationen. Jeg var på en streng diæt pga eksem, og der var mange ting jeg ikke måtte spise. Jeg blev så træt af, at hele mit liv var en restriktion. Når det så heller ikke hjalp..

Men jeg ser mig selv i dig Ninka, når du fortæller hvordan du havde det før kernesund. Jeg VIL derhen hvor du er nu..
Har nogen et råd? Hvor findes motivationen til at blive ved, når barnet og manden vil have en anden type mad, så man skal lave 2 slags mad hver dag? Jeg er ikke den store kok, og derfor bliver det tit det samme jeg spiser, og det bliver jo lidt trættende. Og så er min gamle livsstil så nem. Den kender jeg jo. Den er jeg tryg i. Jeg hader den bare som pesten.
Ninka, hvad gjorde du, når det var sejt at fortsætte??

Kh Trine - trist, ked af det og på sukker :-(
Iben Wistrup Andresen på 14.08.2008

Kære Ninka

Jeg sidder her i Italien og er målløs over den debat der raser i Danmark... og jeg føler mig voldsomt provokeret af alle de mennesker der mener at vi alle sammen er en flok dumme får der blindt følger "en ny dille" - om det så er den ene eller den anden af slagsen.
Vi har ikke drukket mælk i 5 år, da vores børn har lidt af alle mulige intollerencer, bl.a. også overfor sukker og jeg var lykkelig da jeg stødte på din bog på nettet for et par måneder siden - endelig en bog der støttede den måde VI levede på, som kunne give inspiration til madlavning.
Men den viste sig jo at være mere end det. Jeg blev INSPIRERET. Som de fleste andre danske forældre var vi OGSÅ sunket ned i den "nemme" løsning med fredagsslik, kinderæg, is hver dag og børnene kvitterede med at blive mere og mere teenageagtige (3 og 5 år). Jeg har altid været sukkerafhængig men har manglet skubbet til at komme rigtig ud af det hele. Din bog fik struktur på vores ok måde at leve på, der dog var for sukkerfyldt og hvor der også sneg sig aspatam ind (!!!)
Jeg blev inspireret og vi kan allerede mærke forskellen i vores liv, mest kan jeg mærke det på mig selv.
Så lad os dog for fanden leve den måde vi ønsker, blive inspireret af hinanden og almindelig SUND FORNUFT :-) Jeg er forarget over den hetz der er på dig og din familie.
Jeg vil straks gå ind og se indslaget.
Tak for indsparket!

Homøpati: Mine søn har ikke fået pencilin i 4 år, siden vi begyndte på homøpati. Han har haft 1 sygedag i sine to år i børnehave. Han har ikke fået mælk i 4 år, vi spiser groft men for lidt grøntsager og fedt. Vi spiste ost.
Så mange ændringer skulle der ikke til, men der er kontant afregning.

Jeg kunne godt tænke mig at de mennsker der er så kritiske og kalder os "angste", selv prøvede det, bare i et par uger!! og så kunne udtale sig derefter. VI har prøvet deres måde i ÅRTIER med alskens sygdomme og dårligdomme og skidt humør til følge. Hvad med den anden vej?

TAK for din bog og jeg håber vi også kan importere KUR hernede i Italien :-) (og kokosolie og proteinpulver, som ikke findes hernede)

Knus fra Iben m famile