Jeg løber igen!
Hurraaaa
I dag er det næsten 10 uger siden, at jeg forstuvede min fod. Jeg faldt i en latterlig hovesprings-agtig manøvre. Bagefter børstede jeg pinligheden af mig, og faldt lige ned i et gammelt mønster. Og den slags straffes. Hårdt.
Jeg opdagede et langsomt løber-par bagved mig. Og de skulle ikke have lov til at overhale mig. Så jeg overhørte min krops signaler og gav mig til at løbe fra dem på sindssygt smertende fod.
Hvad vi dog ikke gør for at undgå at tabe ansigt.
Det kostede mig 10 ugers pause med gåture på 1 time hver dag. I dag blev det så suppleret med 5 minutters løb. Om 6 uger løber jeg mine normale ture igen. Og til efteråret stiller jeg igen op til konkurrence.
Jeg har skrevet et blog-svar til Camilla om netop det med at tabe ansigt. Det indkopierer jeg herunder, for det er relevant for mange.
Camilla skriver i sin blog: "TØR JEG VÆRE ANDERLEDES" om frygte for at være i vejen, afvisende, til grin osv, når hun er ude og skal forsvare sine kernesunde spisevaner. Jeg svarer:
Kære Camilla, Melanie og alle andre skønne mennesker herinde.
Jep - den er klassisk. Og I kan tro, at jeg forstår jer.
Det bedste redskab til at tackle den der med ikke at kunne holde ud at være i centrum eller være udenfor eller lægge ryg til kommentarerne, fik jeg på min coachinguddannelse på Mindjuice.
Her lærte jeg:
Alle følelserne, uanset om det er skuffelsen, følelsen af at være i vejen, had, kampgejst og modstand, skabes hos os selv. Alt hvad vi oplever og føler, har vi selv 90 % af ansvaret for. Enhver følelse startes af - ikke omstændighederne - men os selv.
Middage med burgere. Mænd med dunke, der siger smarte ting. Cafeer uden kernesund mad. Det er alt sammen OMSTÆNDIGHEDER. Og livet er fyldt med omstændigheder. Spørgsmålet er, hvem vi er under alle omstændigheder. Hvordan tackler vi det? Hvad udstråler vi? Hvad er vores værdier, mål og livssyn?
Med et smil og struttende af livsglæde? Eller tvært irritable og med en snert af "offer" (tro mig, den kender jeg alt for godt :-))
Jo mere, vi skjuler, jo mere frygt lukker vi ind i vores liv (åh nej, hvad tænker andre, føler de sig afvist osv)
Jo mere vi står ved os selv og er åbne omkring det, jo mere power får vi til at gennemføre det her.
Husk at læne jer op ad andre. Her er de nye spisenetværk geniale. Er der ikke et i din by, så start et og få en flok bekendte, der spiser fuldstændig som jer.
I flok kan I også være med til at ændre menukort og udbud i jeres egen by.
Og husk.
Jeg har jeres ryg! Og arbejder for at ændre DK, så I i fremtiden kan spise ude.
GODE TIPS til spisesteder i alle byer efterlyses!
Knus
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev
Mere detox
Kommentarer (26)