Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas Detox tips og guides

Julen varer lige til påske

I aften skal drengene og jeg lave påskeæg. Med marcipan og nougat. Og chokoladeovertræk.

Påske kan jo ikke siges, uden også at nævnte påskefrokoster, påskeæg (og for nogle påskebryg), vel?

Og når vi nu så gerne vil undgå alt det sukker, så laver vi en hygge-aften ud af det, og laver dem selv!

Vi tager konfekt-opskrifterne fra Kernesund julemad, og i stedet for kugler, former vi dem som påskeæg. Det er en god undskyldning, for at spise marcipan, selvom det er påske.

Marcipan:

  • 200 gram smuttede mandler
  • 2 spsk usødet æblemos fra Rømer (fås i helsekosten)
  • Xylitol, efter smag

De smuttede mandler blendes i kaffekværn, foodprocessor eller blender, til det bliver fint mandelmel. Bland æblemos og mandelmel sammen og smag til med xylitol.

Nougat:

  • 4 store spsk hasselnøddesmør
  • 2 spsk smeltet kokosolie
  • 50 gram sukkerfri chokolade
  • Evt. 1 tsk lecithin-granulat
  • 1 spsk xylitol
  • 1½ tsk vaniljepulver

Smelt kokosolie og chokolade sammen. Rør alle ingredienserne i og stil det køligt.

Sådan laver du påskeæg:

Tag 1 spsk marcipan med top og flad marcipanen lidt ud. Læg lidt nougat ind i midten og saml marcipanen rundt om. Formes som et æg. Fortsæt til marcipan og nougat er brugt op. Stil påskeæggene på køl.

Smelt sukkerfri chokolade over et vandbad (eller lav den selv, få opskriften på hjemmelavet chokolade HER) Dyb påskeæggene i den smeltede chokolade og læg på bagepapir. Drys eventuelt med finthakkede mandler eller hvad du synes er lækkert. Stil påskeæggene på køl, indtil de skal spises.

Vil du have flere lækre opskrifter, så kan du få fingrene i Kernesund julemad LIGE HER Man kan vel godt spise vaniljekranse i april...

Knus

Ninka

P.S. Har du nogle lækre påskeopskrifter i ærmet? For eksempel stegt sild i eddike, som jeg har trang til i disse dage.

 

Kommentarer (3)

  1. Nina Evensen på 02.04.2012
    Takk, de påskeeggene skal jeg lage til meg og 12-åringen... nam, ser digg ut!
  2. Birgit Lund på 30.03.2012
    Vedr. dit seneste nyhedsbrev, hvor man ved at
    taste navn og mail skulle blive henvist til en
    side med yderligere oplysninger, sker dette
    ikke. Man bliver derimod automatisk tilmeldt
    din klub - hvilket IKKE er det du skriver!
    Så du må gerne slette mig igen.
  3. Camilla Lauritsen på 30.03.2012
    Hej Ninka

    Jeg vil gerne med på live webinar d 21 maj, men jeg er allerede klubmedlem. Skal jeg slette mit medlemsskab, og så oprette mig igen?

    Kh. Camilla

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.