Kamillas gyldne middelvej
Nu har jeg snart været i gang i 2 måneder og jeg nyder det fuldt ud. Min krop takker mig hver dag for de gode valg jeg tager og ikke tager. Jeg har flyttet mig enormt kropsmæssigt og især mentalt, nogle gange så hurtigt at jeg ikke selv registrerer forandringerne.
Men jeg har også opdaget en anden spændende ting, nemlig at der ikke er et mål, livet er en proces, som hele tiden vil være i udvikling. Derfor kommer jeg aldrig til et sted hvor jeg kan sige, ja – nu er jeg færdig. For hvad er færdig og skulle det være lykken?
Nej, livet handler om hele tiden at udvikle sig og klatre op, og til tider ned af stigen, for at lære. Derfor handler det for mig om at finde den gyldne middelvej. Det betyder, at jeg kan være ung og gå i byen, spise ude med venner og veninder og så videre. Det kom som en stor overraskelse for mig, da Ninka sagde, du er faktisk ved at være på den gyldne middelvej.
Det opdagede jeg efter jeg havde taget en bytur med en veninde og kammerat, hvor jeg bare havde brug for at drikke alkohol, feste og danse. Og her taler vi ikke om at jeg stod og drak vodka med danskvand, fordi der er færre kalorier, nej, den får hele armen, med shorts, drinks osv.
Men efter denne fantastiske bytur, ville min krop mig det bedste dagen efter, jeg havde ingen tømmermænd, ingen cravings og (næsten) ingen dårlig samvittighed. Jeg sov lidt længe og gav min krop ro, hvile og masser af dejlig mad samt træning. Allerede mandag, følte jeg mig klar i hoved, hvor jeg tidligere kunne bruge flere dage på at kommer ovenpå… VILDT…
Da jeg skulle måles om tirsdagen, var jeg spændt på at se om man kunne se det målingerne. Man kunne kun ane det en smule, men i forhold til ugen før, var min fedtprocent stadig faldet fra 20 % til 19,7 og jeg havde tabt 1 kilo på vægten.
Træning
Maden har kørt i lang tid nu, men jeg har virkelig kæmpet med træningen. Jeg har brugt mange undskyldninger for hvorfor jeg lige skulle vente med at træne osv. I kender sikkert dem alle. Men endelig er jeg ved at have hul igennem og det kan jeg se på kroppen. Den bliver mere markeret og jeg bliver ved med at tabe fedt…
Det giver mig en stor følelse af velvære og overskud når jeg gør det, så træner 4 – 5 gange om ugen.
Det er ikke en rutine jeg bare gør, skal stadig lige forhandle med mig selv, men jeg får det gjort. Det der hjælper mig, er at jeg laver hver uge en plan over hvilke dage jeg træner og hvilke jeg holder fri. Dem skriver jeg i kalenderen, så er jeg ligesom forpligtet og skal ikke stå og overveje om jeg flytter træningen til dagen efter. Nej, jeg skal bare træne.
Fordøjelsen
En anden ting som jeg brugte meget energi på igennem det første forløb, var frustration over at min fordøjelse ikke ville fungere. Jeg kunne på ingen måde gå normalt på toilettet og lave stort. Der gik nogen gange flere dage imellem og ofte måtte jeg fremprovokere det ved indtagelse af høje mængder c-vitamin.
Men i julen havde jeg meget fokus på ro og hvile, så begyndte der endelig at ske lidt. Jeg begyndte at gå på toilettet ca. 1 gang om dagen, men det tog virkelig lang tid. Så var det at jeg tænkte, måske giver jeg mig egentlig ikke tid til at sidder der på toilettet, i den tid kroppen har behov for. Netop det har hjulpet at jeg nu gør det ca. 2 gange om dagen.
Jeg fandt også ud af at jeg kan bruge det til en indikator på om jeg stresser for meget i hverdagen eller ikke husker søvnen, for så går det hele i stå med det samme.
Derfor er jeg nu taknemmelig over, at min krop så tydeligt giver mig tegn, når jeg ikke husker mig selv.
Stort knus
Kamilla
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (1)