Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas Detox tips og guides

Kamillas ugedagbog - det kører

Kamillas slanke-dagbog:

Træning, træning og træning
Som overskriften beskriver det, har mine tanker denne uge gået meget til træningen. Der har været en masse både op- og nedture, men heldigvis flest opture. I sidste uge troede jeg, at nu var mine dage talte og min ryg var utrolig øm efter træningen. Jeg kunne hverken gå, stå, ligge eller sidde ned, men fandt hurtigt ud af at der ikke var grund til panik, da træningen rørte nogle muskler jeg aldrig havde brugt før, og derfor holdt jeg et par hviledage fra træningen. I hviledagene sørgede jeg for få varme, ved at ligge med varmepude i løbet af dagen.
Efter 3 dage, var jeg endelig klar til at træne igen med Kettlebells og jeg sørgede for at fokusere meget på, at holde ryg og lænd lige… Nu føler jeg mig endelig 100 % fortrolig med øvelserne (swings) og kan begynde at mærke effekten. Jeg træner typisk om eftermiddagen/aften, efter arbejde og helst inden aftensmaden. Det bedste er at skrue godt op for musikken og så nyde træningen med fuld knald på. De dage hvor min motivation ikke har været helt i top, ser jeg på det billede af min drømmekrop som jeg har hængt inde i mit klædeskab, sammen med et billede af min nuværende krop, og indtilvidere har dette været nok til at finde ny motivation frem.

I næste uge tror jeg at jeg er klar til at vise et billede af min mave, fra da jeg startede og til hvordan den ser ud nu… Men i må dog vente med det til næste uge.

Sengetider
En af de ting som målinger også har fortalt mig, er at min søvn er vigtig og helst skal jeg ligge i sengen kl. 22.00 og lytte til min meditation. Denne uge har det faktisk fungeret og det har været skønt, dog er jeg også blevet grebet af følelsen af at være kedelig,  jeg er 24 år og går i seng kl. 22.00...Men jeg må tilstå, at jeg kan mærke min krop har brug for søvnen og trækker jeg den for længe en aften kan jeg mærke det dagen efter. Men jeg må også sige, at I weekenderne vælger jeg at kunne være ude til mere end 22.00, men kun en enkelt dag og med muligheden for at sove længe dagen efter.Mine aftener er blevet anderledes, jeg har nu ikke set TV i 14 dage, ikke bevidst, men fordi jeg nyder mere at kunne læse eller høre noget musik, samt at hygge med en masse stearinlys.

Ro og go' mad
Kosten fungerer stadig super godt, jeg er blevet glad for at stå og stege bøffer, eller lave fisk med omelet om morgenen. Tidligere nåede jeg dårligt at sidde ned mens jeg spise min morgenmad, men nu sidder jeg gerne 10 – 15 min. og nyder maden. Så generelt er jeg blevet bedre til at nyde mine måltider, at gøre noget ud af det og bruge den tid det tager - det er en befrigelse.

Jeg har også fundet ud af, at en form for dyppelse til min mad, virkelig optimerer min madoplevelse, så jeg var hos Pam´s på Frederiksberg og købe mayo, pesto og hummus, hvilket virkelig smager dejligt og er lavet efter kernesund principperne. Jeg spiser min fiskeolie om morgenen og aftenen (med ske), det mindsker sandsynligheden for at få cravings i løbet af dagen, samtidig med den smører min krop inde fra.

Så alt i alt en god uge. Den del jeg troede ville blive den største udfordring med forløbet, har vist sig at være super nem for mig, nemlig maden og samtidig det med at skulle sige nej til en slik, kager, alkohol osv. Jeg tænker næsten ikke over at jeg f.eks. ikke spiser morgenmad på kontoret om fredagen (hver fredag er der morgenbrød på mit kontor), jeg har faktisk ikke engang lyst til at spise en skive fransbrød med ost, på trods af at det tidligere var en af mine store laster. Det at sige nej til kage og flødeboller er ikke svært, hvilket jeg er selv meget overrasket over, hvilket jo må betyde at min krop tydeligvis får det den vil have.

I næste uge vil jeg fortælle lidt mere om de kosttilskud jeg tager og om hvordan min krop virker, samt hvordan det er vigtigt at drikke RIGTIG meget vand, når man tager fiber – jeg oplevede blandt andet forstoppelse i starten jeg tog det.

Kamilla

PS. Der er kun 5 pladser tilbage på januar-holdet - læs mere HER

Kommentarer (2)

  1. Camilla Lauritsen på 24.11.2011
    Du er meget inspirerende, Kamilla.

    Og godt at læse at du passer på din krop når den også har brug for pause.

    Knus og tanker
  2. Betina S på 23.11.2011
    Hvor er det fedt, det kører for dig Kamilla. Det må være skønt, at kunne mærke at kroppen får hvad den har brug for, jeg er sikker på at ro og nydelse også har en stor betydning. Forsat held og lykke med projektet.

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.