Knækbrød og kærlighed
Kære alle I dejlige kernesunde derude
Her er et billede af en plade knækbrød, jeg har lavet af: blendede græskarkerner, cashewnødder, solsikkekerner rørt op med krydderier, vand, olivenolie, salt og en smule rismælk. Intet andet. Jeg smasker den ud på en bageplade og knækker af til eftermiddagssnacks med nøddesmør og æbleskiver på. De er også gode med pålæg på.
Der var lidt om maden. Og så videre til næste punkt på dagsordenen:
Vi er blevet væltet af støtte de seneste par dage, og I er simpelthen så mange, at selv en forside på Ekstra Bladet ikke kan stoppe bølgen.
Og i dag er der faktisk en positiv og lødig artikel i Ekstra Bladet om os.
Jeg havde det ellers ikke sjovt med at skulle gå ud på gaden i går. Jeg er ikke helt så frygtløs og humoristisk anlagt som Morten, som siger: "Her kommer jeg med mit kernesunde vanvid", når han går ind i et lokale. Jeg tænkte, at nu synes mødrene henne i skolen, taxachaufføren, håndværkerne og lærerne nok, at jeg er tosset. Og møder mig med et: "Sagde vi det ikke nok". Men alle smilede til mig. Og som I måske har læst på Mortens blog, så sagde taxachafføren, jeg køret med: "Jeg vil gerne rose dig for din bog. Ekstra Bladet, jamne det er jo totalt latterligt. Min kone følger bogen, jeg gør ikke 100 % men mange i min familie gør, og mine børn får ikke mælk." Hold kæft, hvor blev jeg glad. Senere VÆLTEDE det ind med indlæg på bloggen. Selv de kritiske var konstruktive. Og overalt, hvor jeg gik, blev jeg mødt med smil.
Jeg besluttede jo i går at være positiv, være bevidst om, at jeg er her af en årsag: For at hjælpe. For at give det videre, vi har fået i gave. Og det VIRKER at holde op med at lade sig suge ned i negativitet, kampe, gensidige beskyldninger og skænderier. Jeg havde næsten glemt, at ALT, hvad jeg sender ud i verden får jeg tilbage i hovedet igen.
Så jeg er stadig glad fordi vi tør at stikke hovederne frem på jeres vegne og sige: Det kan godt være, at der er nogle der trives med de officielle kostråd. OG her er vi. Vi får det fantastisk ved at gå en anden vej. I bliver nødt til at lytte til de erfaringer, vi gør på egen krop. Også selvom det ikke passer med det, der står i jeres lærebøger og studier.
Det er HELT ok og for mig også HELT naturligt, at nogle trives fint med mælk og gluten. Ligesom nogle slet ikke trives på kernesund kost. Det kan skyldes mange ting. Nogle får ikke dyrket motion, eller skifter det usunde slik ud med det sunde slik i lige så store mængder. Og så er vi lige vidt.
Andre har måske spist gluten, sukker og mælk i mange år og belastet fordøjelsessystemet så meget, at der er en overvækst af forrådnelsesbakterier og svampe. Begge dele kan kræve en ekstra indsats, som kæver hjælp fra en ernæringsterapeut eller holistisk orienteret læge. Og så bliver man skuffet, når resultaterne ikke kommer af sig selv. Fordi der skal støtte til fordøjelsesenzymer, vitaminbalance osv. til.
Nogle trives måske i virkeligheden med meget mere pasta, ris og andre stivelsesholdige madvarer.
Og det er HELT fint. der skal være plads til os alle.
Alle er velkomne til at fortælle. Jeg går ind for åbenhed og nytænkning.
I dag vil jeg opfordre alle til at sende kærlige tanker - især til jeres kritikere.
De har brug for det. Tryk avler modtryk. Og al kritikken er med til at samle os. Blandt andet derfor har fitnessbogen allerede solgt 9000 ekspemplarer. Inklusiv bogklub. Den er altså næsten lige udkomet.
Kærlige hilsner
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (23)